Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen :-D
Som i jo alle ved, starter der om mindre end to måneder et fuldstændig nyt kapitel i mit liv. Nemlig en tilværelse som guide for Star Tour, et sted derude i den store verden.
Det minder lidt om dengang tilbage i 2006, hvor jeg var fire måneder i Østrig, og arbejde for Højmark, som skilærer. Dengang sendte jeg mails hjem en gang imellem, til familie og venner. Det har jeg tænkt mig at gøre igen - næsten da. Jeg har oprettet denne blog, som i alle kan følge hvis i skulle finde det spændende. Jeg vil også forsøge at lægge nogle billeder op en gang imellem, så i også kan følge med på den måde.
Jeg er allerede tyvstartet lidt, og brugt lidt tid, de seneste dage på at skrive mine tanker om det, inden det går løs...
Nu er det seks dage siden, jeg sad ude hos de gamle og var ved at lokke min far til at vise mig hvordan hans dykkercomputer virkede, inden ferien til Shagra, Egypten. PLIIIING!! Sagde min telefon, og fortalte dermed at der var ny mail til mig.
Jeg skal indrømme, at efter at jeg tilbage i uge 31, fik at vide, at jeg først ville få endelig svar i uge 33, på ingen måde forventede at få mail fra Star Tour, med et positivt svar - på trods af at mange i familien, kollegaer og venner var overbeviste om at jeg ville komme afsted.
Når men jeg fik altså en mail, og bad derfor ham den gamle, om lige at vente et øjeblik med dykkercomputeren, så jeg lige kunne se hvem den nye mail var fra.
Den var fra Star Tour!! f***ing ja manner!! :-D jeg havde det største smil på læberne da jeg kiggede på min far, da jeg sagde til ham: gæt hvem jeg har fået mail fra!? Det kunne han naturligvis se på mit smil og mine øjne, som sjældent har strålet som den dag. Wow!!! Det var en drøm, som havde vokset sig større i løbet af 2013, som faktisk blev til virkelighed, lige der!! En følelse som jeg sjældent har følt strømmede rundt i kroppen, resten af dagen, som gik med at overbringe den fantastiske nyhed til venner, familie og kollegaer. Selv på min løbetur, som den eftermiddag bestod af benhård intervaltræning, var smilet ikke været til at tage fejl af.
Nu seks dage efter, hvor jeg ligger på en seng i Kas, i Tyrkiet - da egypterne ikke kan enes, og vores dykkerrejse derfor blev lavet om til en tur til Kas i Tyrkiet - er tankerne på en og samme tid meget målrettet, men også meget flakkende... Om to måneder er jeg altså på Gran Canaria, og d. 20 oktober kl. 9.00 starter guideskolen - En fantastisk tanke!!!!!! Men det betyder altså også at når jeg kommer hjem fra Tyrkiet, har jeg under to måneder til at - ja, vel egentlig afvikle det liv jeg lever idag, med ALT hvad der hører til - og være klar til et nyt, og helt andet liv. Hvad gør jeg med alle mine møbler? Jeg tilbød i weekenden min ekskæreste at, hvis der var noget af det, som vi havde købt sammen dengang, hun ville have, eller købe billigt til når hun flytter hjemmefra, så måtte hun endelig sige til. Det virkede dog ikke som en mulighed, da hun ikke ved hvad hun kommer til at bo i. Men hvad gør jeg så? Skal jeg finde et sted at opmagasinere dem til jeg kommer hjem? Umiddelbart ikke en mulighed jeg hælder til, da jeg ikke har den fjerneste ide om, hvor længe jeg vil være væk, og så kan det gå hen og blive en dårlig forretning, økonomisk. Det kan være at mine brødre kan bruge lidt af dem, men tror at jeg sælger resten, og så gemmer pengene til jeg kommer hjem, og så må jeg starte med at købe brugte møbler for de penge. Eller, det kan også være, at hvis der bliver fundet en ny lejer, mens jeg stadig bor i lejligheden at han/hun måske vil købe dem?
Hvornår skal jeg stoppe med at arbejde i føtex? Hvad gør jeg med mit mobil abonnement? Jeg skal huske at have opsagt a-kasse! Skal jeg flytte min adresse hjem til de gamle igen, og mon ikke jeg kan bo hos dem, den sidste eller to uger inden jeg rejser, og når jeg ellers er hjemme på ferie? Hvad med forsikring? Ja, der er altså mange ting, som der skal styr på inden Gran Canaria, og guideskolen kalder.
Når det så er sagt, så vil jeg godt sætte TYK STREG under, at jeg på ingen måde tvivler på, at det er den rigtige beslutning! Den glæde jeg render rundt med, er ikke til at tage fejl af! Selvom jeg er overbevist om, at det bliver hårdt arbejde, så er hverken forventningens glæde, eller min overbevisning om at det er det helt rigtige, ikke til at tage fejl af.
- comments
Susanne Det kan man da kun blive glad af og læse :D Alt muligt held og lykke til dig.. Og det praktiske med møbler osv.. Det er jeg overbevist om du får styr ...
Jens Larsen Alt mulig held og lykke herfra :) jeg glæder mig til at følge dit eventyr, her på bloggen, eller måske en dag ligge en ferie forbi din destination, for jeg er overbevist om du bliver en fantastisk guide. Go tur fra Jens
Mette Gerber Hvor er det fedt at du springer ud i det!!! Det er sådan noget der bare skal prøves, inden der kommer kone, børn, hus og gæld... Jeg vil glæde mig til at læse mere...