Profile
Blog
Photos
Videos
Led nat med kun få timers sammenhængende søvn ... havde nok sovet for meget på flyet. Fik god, solid amerikansk morgenmad på den lokale diner og var så klar til dagens sightseeing. Vi startede med at besøge Whole Foods lige i nærheden af hotellet og blev som tidligere både paf og rørt over at madvarer kan præsenteres så flot og lækkert, og meget ærgerlige over de ringe valgmuligheder vi har i DK. Og vi gjorde klar til roadtrip i K Mart med termokasse, vinduespuds mm. Så kørte vi til Hollywood Blvd og orkede så alligevel ikke mængden af gøgl og turister ved det kinesiske teater, så besøgte istedet et børne YMCA gadearrangement i nærheden. Ville derefter til stranden og se Stillehavet, og brugte en varm time i trafikken på den relativt korte strækning. Men belønningen var en smuk udsigt til strand og hav og Santa Monica pier - og fest og farver og shopping i en super overskudsagtig bydel med smukke mennesker. Jesper havde glædet sig til at introducere Mette til et særligt fænomen - en restaurant, hvor der er (ret meget) hvidløg i AL maden - osse i desserterne. The Stinking Rose var en god oplevelse, der sikkert kunne lugtes af vores omgivelser dagen efter :-)
- comments