Profile
Blog
Photos
Videos
Første nat med uafbrudt søvn og vi følte os nærmest uovervindelige. Efter morgenmad i ro og fred på hotellet kørte vi til Savaya kaffebar i nærheden - skønt lokalt sted med eget risteri, hvor kaffen virkelig laves med følelse. Faldt i lang snak med kaffefyren og en kunde, rigtig hyggeligt og informativt. Fik nogle lokale anbefalinger og fik at vide at i den årlige 'homefood event', hvor folk stiller op med deres hjemegns mad og en bod, er danskernes den mest populære - pga æbleskiver! De blev vist nærmest skuffede over at høre at det kun er en julespise. Men måske er det sådan noget man savner som dansker i Tuscon :-)
Efter god kaffe kørte vi mod Saguaro National Park (udtales i retning af Sawahro) til Desert Museum. Alene køreturen derud var helt fantastisk - bjergkørsel med uendeligt ørkenlandskab og kaktus i alle former og størrelser - nogle kuglerunde, nogle flade, sms'er mange meter høje 'cowboykaktus' - og barsk terræn. Museet er udendørs med vandrestier og forklaringer undervejs, lidt grotter og bure med dyr og fugle, og små huse med forskellige iscenesættelser. Og mange steder stod der 'docenter' der rigtig gerne ville forklare mere - vi fik fx rigtig god forklaring og hjælp i kolibri buret. Museet handler både om planterne, dyrene, insekterne og hele mijøet i ørkenen. Men det er ikke gold ørken, men med kaktus, sukkulenter, mindre træer.
Det var meget interessant og flot lavet, og vi endte med at være der næsten 4 timer. Temperaturen nåede 100 gr F, solen var stærk, men på museet havde de meget omsorgsfuldt - eller forebyggende - sat automater op med gratis solcreme på alle toiletter samt vandposter alle steder.
På vejen tilbage kørte vi en bjergvej for at se noget andet - og kom så igennem et velhaverkvarter med seje villaer og masser af solfangere på tagene.
Der er egentlig en god holdning til at gøre det rigtige miljømæssigt men så er der lige det med biler og aircondition ...
Vi fik hver en manicure i mall'et ved hotellet og fik fine negle. Damerne var vietnamesiske og svære at tale med fx var det svært afkode 'go Ban Gan' - det var om vi skulle se Grand Canyon :-)
Efter en varm og oplevelsesrig dag var vi flade og sultne og gik ombord i lounge snacken - og endte med bare at have en sløv aften på værelset med tv.
www.savayacoffee.com
- comments