Profile
Blog
Photos
Videos
Tuscon - Phoenix - Sedona - Flagstaff
Lidt kaotisk morgen, hvor toilettet på værelset valgte at svømme over ret kraftigt. Mens vi ventede på et ny værelse nåede vi både i fitness og pool.
Det var lidt vemodigt at forlade Tuscon. Vi havde haft nogle rigtig gode dage der - det er ikke nogen turist magnet og derfor besøger man byen, som den nu lever. Vi mødte mange venlige og sjove mennesker - og en pudsig selvfølgelighed over at vi besøgte deres by, fordi de selv kan lide den.
Men - turen kører jo ikke sig selv. Vi fik pakket bilen med hjælp af den herlige bellman, som vi både fik snakket seje kufferter og stresshåndtering med.
Første stop var Caswell skydebane i Phoenix, hvor Jesper havde en vældig tid og fik afreageret bl.a. med en seksløber. Dygtig skytte selv med vildt håndvåben. Og mand, sikke et brag sådan en manuel sag giver! Mette havde sit første møde med skydevåben og forsøgte lidt med en 9mm automat men blev ramt af alvoren og voldsomheden.
Turen gik videre mod Sedona. Landskabet ændrede sig helt - fra ørken med cowboykaktus så langt øjet rækker, til mere grønt og ingen kaktus. Istedet for at følge motorvejen hele vejen til Flagstaff, kørte vi fra mod Cottonwood og tog den gamle landevej 89A istedet. Da vi kom til Sedona blev vi helt overvældet af de røde bjerge, hvor er det smukt. Tidspunktet var også perfekt med den sene eftermiddagssol - fik taget mange billeder og stoppede på scenic views flere gange. Simpelthen bare flot. Og det bedste er at der venter os mange flere af disse oplevelser.
Vejret har vi ikke skrevet meget om. Indtil nu havde det været omkring 30 grader C, for det meste klar blå himmel og lidt luftigt. I Sedona mærkede vi kølighed igen - omkring de 20 grader C.
Det var mørkt da vi kom frem til Flagstaff ved 20-tiden, vi fandt et motel og spiste på chili's.
- comments