Profile
Blog
Photos
Videos
Undskyld for den lange ventetid. Nogle gange kraever det bare rigtig meget at saette sig ned og huske. Og jo laengere tid der gaar, jo mere uoverskueligt bliver det. Men i aften har jeg tid! Det er lille juleaften og vi skal med en bus kl 1.15 i nat.. saa vi har lige et par timer vi skal have slaaet ihjel - og hvad er mere passende end at opdatere sin blog :)
Jeg forlod jer sidste gang i Nazca, hvorfra jeg saa tog til Lima. Dog blot for at komme videre til Chachapoyas i det nordlige hoejland. Busturen fra Lima var direkte, men tog 22 stive timer. Jeg havde heldigvis flottet mig og bestilt "full cama" som er et luksussaede, der kan ligges naesten helt til vandret - og det var alle pengene vaerd! For selvom man er lille og ikke har problemer med at kunne vaere imellem de normale saeder, saa er det rart at have lidt flere positioner at vaelge mellem, for efter 10 timer sover ens roev godt og grundigt!
Velankommet til CCP naeste dag fandt jeg mig et billigt hostel og saa var det ellers bare at snuse rundt i den lille by efter nogle ture. Der var masser at give sig til! Jeg startede med en endagstur naeste dag, til et vandfald der hedder Gocta. Det er 71 meter hoejt, og skulle eftersigende vaere verdens 5. hoejeste eller saadan noget.. men der er vist meget tvivl og diskussion om det! Det var en fin gaatur og et smukt vandfald, men samtidig var det som saa mange andre vandfald jeg har set, saa var ikke synderligt imponeret. Det var vaere ulempen ved at vaere berejst ;)
Naeste dag bestilte jeg saa en tur til nogle sargofaer og en grotte. Sargofaerne var placeret paa en bjergskraaning, og var ret cool. Grotteturen var og middelmaadig. Jeg havde nok forventet en masse kravlen, klatren og snaevre passager, men det viste sig at vaere meget stort og egentlig bare en rundtur til nogle forskellige drypstensting. Der var rigtig mudret derinde - heldigvis var vi blevet udstyret med gummistoevler og mange af formationerne lignede egentlig bare store tissemaend.. Lidt weird! Desuden havde jeg rigtig meget luft i maven og den jakke jeg havde paa var lynet helt op i mit fjaes saa hver gang jeg pruttede sev det bare lige op til min naese. Saa jeg hyggede mig rigtig med fallos, mudder og prutter.
Da jeg kom tilbage til CCP troede jeg egentlig jeg skulle til Lima. Havde egenlig bestilt billetten for der var ikke mere jeg ville i CCP.. For at slaa tiden ihjel gik jeg ind paa en internetcafé og ved siden af mig sidder der saa en pige der begynder at spoerge mig om hvad jeg har lavet her i CCP osv.. Hele grunden til at jeg tog til CCP var, at jeg havde laest om en lagunetur - tre dage paa hesteryg til en super smuk soe. Men efter at have forhoert mig rundt omkring viste det sig at turen ikke var saa kendt og de ville kun goere det for minimum to personer.. saa jeg havde egentlig droppet det helt! Men det viser sig saa at hende pigen ogsaa ville tage den tur, men havde ogsaa faaet at vide at det kun kunne lade sig goere minimum to. Saa vi blev hurtigt enige om, at vi da skulle afsted sammen naeste dag! Til sidst spoerger hun saa hvor jeg er fra og da jeg siger "Denmark" udbryder hun bare "det er loegn??" Saa viser det sig saa at hun er fra KBH! Verden er lille. Saa et meget tilfaeldigt moede endte med, at vi naeste morgen tog afsted paa eventyr!
Inden hesteturen paa tre dage, havde vi arrangeret en dag til nogle ruiener, der hedder Kuelap. De blev beskrevet som det nordlige Perus version af Machu Picchu, saa vi var ret begejstrede. Vi tog afsted kl 4 om morgenen med en lille bus, tre timer paa en meget bumlet vej, ingen form for soevn overhovedet. Da vi saa ankommer til ruinstedet er billetkontoret lukket. Kl er omkring halv syv og vi faar at vide at det aabner kl syv.. Saa vi maatte jo bare vente. Kl otte er der stadig ingen i billetkontoret og vi spoerger derfor nogle maend om der kommer nogen eller hvad? De siger saa at vi bare kan gaa op til ruinerne og saa er der nogen i billetkontoret deroppe. Fint, det gjorde vi saa. Da vi saa kommer derop er der ikke en sjael. Vi proever at gaa lidt rundt i omraadet, men vi er helt alene. Vi beslutter derfor bare at kigge rundt til ruinerne selv, og heldigvis er der ikke lukket eller laast nogen steder. Meget maerkeligt.. Omraadet er rigtig smukt i morgensolen, men ruinerne er meget skuffende. Kan have noget at goere med, at vi ikke anede hvad vi saa naar vi ingen guide havde, saa vi vadede bare rundt, for lidt vild, traadte over nogle indhegninger, noed udsigten, men i bund og grund var vi bare to forvirrede turister. Og da kl var 10.30 var der stadig ikke en sjael. Saa maaske var det bare lukkedag?? Det gode var saa at vi ikke betalte en oere for det!
Herfra ruinerne skulle vi saa gaa til en by ca to timer vaek. Herfra skulle vi saa tage en collectivo til en anden by hvor vi skulle moedes med vores guide til hesteturen den kommende dag. Gaaturen viste sig saa hurtigt at vaere udelukkende ned af bakke paa smaasten. Og det tog ikke to timer, men fem stive timer at naa frem. Vi var saa faerdige! Det viste sig saa ogsaa oven i koebet at vaere umuligt at faa fat i en collectivo saa vi maatte betale en privat mand for at koere os noget af vejen, for saa at vaere strandet i en ukendt lille landsby! Vi forsoegte at spoerge lidt rundt om nogen ville koere os, men det resulterede saa i, at vi kom til at haenge paa en fuld klam mand, der blev ved med at sige at han havde en taxa som ville koere os.. troede vi.. Han blev meget paagaaende og endelig kom der en mand der rent faktisk kunne hjaelpe os. Vi fik saa arrangeret et lift med en gut, men inden vi saa os om, var den klamme mand inde i bilen sammen med en kvinde og de paastod saa at vi havde aftalt at betale deres lift..?? Vi var lige ved at flippe ud, men fik dem saa smidt ud og endelig kom vi afsted. Klokken var ret meget da vi endelig kom til byen og moedtes med vores guide. Han havde saa arrageret et hotel til os for natten, og efter en gang ris og kylling gik vi til koejs.
Naeste morgen kl tidligt moedtes vi med vores gruppe til morgenmad; mig, Sara, en peruviansk gut der hed Augosto, vores guide Manuel og vores hesteguide Clemente. Og herfra startede turen saa. Min hest hed Baja. De var en anelse tynde, men ikke noget alarmerende, saa jeg var tilfreds. eg startede med at blive trukket af Clemente. Det var vist bare tilfaeldigt at det var mig, men jeg foelte mig lidt som et barn i Djurs Sommerland.. paa det her tidspunkt var det ogsaa bare fladt lige ud.. Saa kommer vi saa til en mega stejl stensti og vi kigger op og er enige om at det umuligt kan vaere den vej vi skal.. det var det saa og pludselig var jeg meget lykkelig for at have Clemente ved min side. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men den tur er det vildeste jeg nogensinde har proevet tror jeg. Hverken ziplining, river rafting, bungy jump eller death road naaede det til sokkeholderne.
Forestil jer Kiddesvej en halv meter bred. Skift saa asfalten ud med store nedfaldne klippestykker og derimellem smaasten og tilfoej saa lidt fugt. Saa har i ca det terraen vi startede ud med. Og naar min lille hest skulle op over en klippeblok der maaske var en halv meter hoej saa tog den saa meget tilloeb at vi naesten stejlede. Saa det var bare om at holde fast. Og gaar det op, ja saa gaar det automatisk ogsaa ned af nogle gange og saa var det bare med at laene sig helt tilbage saa man ikke styrtede forover naar hesten landede tungt paa jorden efter sit lille jump. Pyha.. og naar det saa bare gik lige ud, saa var det ikke bare flad jord, nej saa var det dybe dybe mudderhuller, eller tynde traebjaelker lagt paa raekke saa man bare maatte stole paa at den satte sine hove ordentligt og ikke hang fast imellem. Det galdt virkelig om at stole paa sit krae.
Omkring frokosttid naaede vi et virkelig smukt landskab. Fuldstaendig lig Ringenes Herre. Store store sletter med skjulte sumpe og flotte klippestykker. Her slap Clemente mig fri og jeg var overladt til mig selv paa hest. Jeg var noget nervoes de foerste ti sekunder, men herefter fandt jeg ud af at det var meget rarere at kunne styre sin hest selv. Det var som om at vi endelig kunne kommunikere - hun kunne gaa sin egen vej i stedet for at han trak hende derhen hvor han synes var bedst at traede og jeg kunne bare slappe af og stole paa at hun gjorde sit bedste - og det gjorde hun i den grad. Jeg var dybt imponeret over de stigninger hun formaaede med 65-70 kg paa ryggen (ja altsaa ikke kun mig. Der var ogsaa oppakning ;) ).
Efter 9 timer var min roev og mine knae saa oemme. Mine knae var bare blevet boejet til saddelform og det tog et par haarde 5 minutter at faa det rettet ud. Vi skulle overnatte i et primitivt hus i naerheden af den her lagune. Med koejesenge osv, men med baal i koekkenet og vand i en udendoers hane der kom direkte fra bjergene.
Vi havde en rigtig hyggelig gruppe. Vores guide var en ung frisk fyr og den anden peruvianske gut var rigtig soed og super god til engelsk saa vi hyggede rigtig meget. Tror ca vi drak 1 liter coca the hver den foerste aften.
Naeste morgen gik turen saa til lagunen, som vi skulle krydse i baad, fiske lidt efter oerred og paa den anden side vandre op til et mausuleum. Det saa ud til at blive en rigtig flot dag da vi gik mod vandet, men vi naaede kun lige ud paa vandet daa det begyndte at styrte ned. Laarfede straaler og saa sad vi ellers bare der som druknede mus i vores ponchoer. Vandringen op var et jungleeventyr uden lige. Det var lodrette mudderskraaningen, med tilfaeldige roedder som den eneste hjaelp. Og hjemmelavede raadne traestiger for at komme forbi stejle klippestykker. Op og op og op, drivvaade og helt mudrede til. Da vi endelig naaede toppen fik vi os en velfortjent sandwich og endnu et par kopper coca the. Det vi skulle se deroppe var nogle mumier. De blev fundet af nogle lokale ved en tilfaeldighed, da et stort trae pludselig knaekkede i en storm og afsloerede dem oppe paa bjergskraaningen. Discovery Channel har vist nok lavet en dokumentar om stedet..?
Turen ned var ikke saa slem som forventet,, men vi var gennembloedte og kolde. Da vi kom ned til soen igen stoppede regnen og Clemente fik fanget et par oerreder mere til vores aftensmad. Da vi saa kom ud i baaden igen og vendte tilbage begyndte det at styrte ned igen.. men det gjorde ingen forskel paa davaerende tidspunkt. Vi var bare klar til at komme hjem og faa varmen i "koekkenet"!
Alt vores toej var jo gennembloedt, saa vi maatte toerre det ved ilden natten over. Saa da vi naeste morgen skulle afsted var det bare paa med klammo roegtoej! Heldigvis var det toervejr hele vejen tilbage. Og vi var noget mere trygge paa turen tilbage. I det hele taget en helt vildt fed tur. Over alle forventninger og jeg er saa taknemmelig for at jeg moedte Sara og det alligevel kunne lade sig goere!
Fra Leymebamba hvor turen startede, skulle vi saa til CCP hvorfra vi igen skulle med en bus til Huaraz. Vi havde i forvejen et lidt stramt program, saa da busturen i stedet for to timer tog naesten fire timer havde vi vildt meget stress paa i CCP. Det resulterede saa i at vi gik ombord til en ti timers bustur med toej og tasker der lugtede af hest og roeg. Aldrig har jeg foelt mig saa beskidt!!
Men ja, en super fed tur! Desvaerre har jeg ikke billederne fra hesteturen. Sara tog dem fra mit kamera og jeg fik aldrig lagt dem over paa mit usb, men jeg faar dem naar jeg kommer hjem :) Billedet paa forsiden har jeg nuppet fra internettet, saa det er aegte nok :)
- comments