Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg igen klar med en lille update. Jeg sidder i Huarez, Central Highlands, paa en internetcafe. Den er meget lille, meget klemt, men jeg har netop spist en skoen is saa jeg er mere eller mindre tilpas :)
Jeg skal nu tage jeg en ti-dage tilbage, Fra jeg forlod Cuzco efter mit dejlige jungle(laekre-australske-surfere)eventyr tog jeg bussen mod den sydlige kyst. Mit maal var den lille oaseby Huacachina, men for at komme dertil skal man til Ica og saa med en taxa. Det er et finurligt sted. Oasen er som en by i en by. Man koerer ca ti min fra Ica og ender i et landskab omringet af kaempe sandbjerge! Byen er bygget op omkring den lille naturige soe i midten. Legenden siger, at lagunen opstod da en smuk prinsesse blev paagrebet af em ung jaeger mens hun tog et bad. Hun flygtede, og vandet hun efterlod blev saa til lagunen. Folderne i hendes lange kaabe, som slebte efter hende mens hun loeb blev eftersigende til de omkringliggende sanddynger. Rygterne gaar saa ogsaa at kvinden stadig lever i oasen, nu som en havfrue.
Da jeg ankom om eftermiddagen indlogerede jeg mig paa et lille hostel der tilboed en overnatning og to timers sandboarding for 55 soles, hvilket ca er 90-100 kroner. Saa det var helt okay! Det var saa eftermiddagens plan. For at komme op i sanddyngerne koerer man i saadan en sjov bil der hedder en buggy. Selve turen i den, op og ned af stejle skraenter osv var mindst lige saa vildt som selve boardingen. Jeg valgte ikke at tage kamera med, fordi jeg var bange for at oedelaegge endnu et pga sand! Derfor har jeg ingen billeder af loejerne her paa bloggen, men paa facebook er der et par enkelte :)
Det var sindsygt svaert. Man har bare et stykke trae med noget velcro paa og saa er det ellers bare ligesom at snowboarde. Man kan bare slet ikke styre braettet, saa man er heldig hvis man holder sig oprejst i mere end ti sekunder. Jeg tog nogle ordentlige styrt - foerst et, hvor jeg faldt med ansigtet direkte ned i sandet. Jeg var fuldstaendig daekket, i oejne, oerer, mund, naese, you name it! Herefter tog jeg et styrt lige paa min ene balde. Saa syntes jeg ligesom ogsaa at jeg havde gjort mit for at proeve staaende og resten af bakkerne tog jeg paa maven. Det var i virkeligheden mindst ligesaa skraemmende, fordi hovedet var forrest og det var nogle stejle bakker. Den sidste vi tog, stod vi paa toppen og kunne kun se ca. ti meter ned, hvorefter den var saa stejl saa vi kun kunne se bunden.. det tog os piger noget at tage os sammen, men good fun :)
Da vi kom hjem var der BBQ paa vores lille refugie. Det var super laekkert, med masser af laekker frisk salat, som man jo ikke faar saa meget af hernede.
Herfra Huacachina var det ogsaa muligt at booke en overflyvning over Nazca linjerne, som jeg jo havde ladet mig fortaelle var noget helt unikt! Det var noget pebret, 110$ for 35 minutter, men mig og en amerikansk pige blev enige om at vi kun fik muligheden denne ene gang saa vi ville goere det sammen naeste morgen. En mand paa vores hostel kunne arrangere det hele saa vi endte med at bestille gennem ham.. han var dog lidt speciel, og da jeg betalte mit depositum om aftenen og vi aftalte at han ville hente os kl 8 naeste morgen var jeg allerede lidt skeptisk; jeg var noedt til at spoerge om en billet, hvortil han saa bare gav mig et stykke papir med vores navne paa.. og kl 8 er noget sent ift, at det bedste tidspunkt for overflyvningerne er omkring kl 10.30 pga solen.. og det tager altsaa lige tre timer at komme til Nazca og inden vi fik afleveret vores bagage til opbevaring og inden vi kom ud til selve lufthavnen, ja saa ville klokken blive lidt meget! Men vi var to og taenkte at det nok skulle gaa.
Naeste morgen kl 8.15 var der intet spor af Tiger (som han kaldte sig).. Klokken blev 10.30 og vi proevede forgaeves at faa fat i ham, men intet svar. Jeg fik pludselig et mindre dejligt flashback tilbage til Torotoro hvor min guide var fuld og forsinket, men heldigvis var det her et rarere sted at vaere strandet og jeg var ikke alene om det!
Endelig dukkede han op og vi soegte en forklaring. Hans undskyldning var saa at ingen fly lettede den morgen pga vind. Det vidste vi var loegn for vi havde netop kontaktet et andet selskab som havde haft turister oppe uden problemer. Sikke en loegner. Vi skyndte os at faa vores penge tilbage og fik aftalt at vi fik afslag i vores naeste overnatning for nu var vi jo tvunget til at vaere der en ekstra nat. Fint nok. Han ville rigtig gerne lave en deal med os den kommende morgen, men vi takkede paent nej og fik booket os en tur gennem et andet, noget mere paalideligt selskab.
Den kommende morgen blev vi saa hentet kl 7 om morgenen. Der var en mere stoedt til, saa nu var vi saa Rachel fra Los Angeles og Feliz fra Belgien. Da vi ankom til Nazca fik vi vores bagage afleveret paa et hostel som kunne holde det mens vi floej. Herefter tog vi til lufthavnen og vi havde vaeldig travlt. Vi forstod aldrig hvorfor men fra det oejeblik vi traadte ud af taxaen skyndte de bare saadan paa os. Vi skulle aflevere vores daypacks, vi skulle vejes, vi skulle betale lufthavns fee og tjekkes i en sikkerhedskontrol og det hele gik bare saa staerkt. Saa ellers op i vores lille fem personers fly og afsted. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, for selve tegningerne og historien bag det interesserer mig ikke helt vildt, men jeg foelte bare at det var noget jeg ikke maatte gaa glip af.. saa da vi sad der og kaptajnen blev ved med at sige "se dernede til hoejre, der er Aben" eller "se ligefrem, kan i se Hunden?" og jeg bare intet kunne se, saa foelte jeg mig lidt snydt.. Jeg kunne ikke lade vaere med at taenke at det kostede mig 3,14$ pr. minut og 0,3$ pr. meter.. for at se hvad der i mine oejne mere lignede tilfaeldige boernetegninger i et stoevet oerkenlandskab.. Jeg blev ogsaa virkelig luftsyg til sidst og jo mere kvalme jeg fik jo mere ligeglad blev jeg med dette unikke mysterie.. MEN havde jeg ikke gjort det, ville jeg have taenkt hvordan det ville have vaeret saa intet fortrudt, men jeg har ikke anbefalet det til andre!
Efter vi lige havde sundet os lidt hentede vi vores ting paa hotellet og tog ind paa et stort fint hotel midt i byen, for at slaa tiden ihjel til om aftenen hvor vi alle skulle med bussen. Jeg til Lima og de to andre til Arequipa. Det fine hotel havde en pool man kunne bruge mod betaling saa det var en dejligt afslappende eftermiddag!
Jeg ankom til Lima naeste morgen og fandt et hostel hvor jeg mod ca. 30 kroner kunne opbevare min taske mens jeg kiggede lidt rundt i byen. Jeg kommer tilbage hertil efter min tur til Central Highlands og her skal jeg saa moedes med de to australske gutter og en tysker.
Haaber alle har det godt! Mange kys og klem.
- comments