Bussen mod Armenia var i fin stand af en standardbus at vaere. I Colombia, ja for den sags skyld ogsaa Ecuador, kan man ikke forvente luksus naar det kommer til busser. Der havde Bolivia og Peru noget mere at byde paa med deres "full cama" options. Men pyt med det.. Jeg har heldigvis ikke lange lemmer at slaas med, saa jeg klarer mig i de fleste tilfaelde. Der var naturligvis en irriterende passager som altid.. Det er som om billetsaelgerne altid lige soerger for at der er en af de her typer med, der er vaerd at skrive et par linjer om! Denne gang en dreng der gloede paa os fra alle taenkelige vinkler, som om han aldrig havde set mennesker foer. Til sidst begyndte vi bare at nidstirre ham og saa var det som om han stoppede og faldt i soevn.. Men han var naturligvis det foerste fjaes jeg saa naeste morgen da jeg vaagnede!

Om natten havde jeg ogsaa en lidt spicy tur paa toilettet. Vejen vi koerte var meget kurvet men chauffoeren tog den naturligvis med 80 rundt i svingende. Men tisse skulle jeg saa afsted med mig. Bare gaaturen op gennem midtergangen burde blive anerkendt som OL disciplin. Og endelig inde i baasen startede det sjove foerst. Hvis jeg var ejer af Ryg og Rejs, og koerte paa de egne, saa havde jeg ikke toevet med at saette et overvaagningskamera op i hjoernet. Det maa vaere det absolut sjoveste at overvaere. Toiletbraettet er paa en eller anden maade fjedret, saa det er klappet op (saa drengene ikke overpisser det!) indtil man hiver det ned, holder det nede og saetter sig paa det. Jeg maatte saaledes, med min ene fod (fordi jeg ikke ville roere braettet) presse det ned (og alt foregaar naturligvis med den ene haand mod vaeggen for at holde balancen) og forsoege at kraenge mine bukser af med den anden haand, men det er ret svaert naar vinklen mellem laarene er 90 grader, saa det kostede nogle sygninger hist og her.. Men ned kom oeven og jeg fik gjort hvad jeg skulle! Der var naturligvis ikke toiletpapir, saa med tis ned af laarene valsede jeg tilbage til mit saede og kunne sove roligt igen.

Om morgenen ankom vi saa endelig til Pereira... What? Det var ikke helt meingen.. Vi havde aabenbart overhoert Armenia-stoppet. Men skaden var heldigvis ikke saa stor. Afstanden til Salento er kortere, men busserne koerer bare ikke saa ofte. Da vi ankom til Salento om eftermiddagen tullede vi bare rundt i byen. Gik til et udkigspunkt, snakkede med en papegoeje, og handlede ind. Jeg havde nemlig faaet overbevist Maik (og en anden tysker vi moedte i Salento) at det var meget billigere at lave mad selv, saa jeg ville lave en pastaret med groentsager til os.. Det gjorde jeg saa og som i nok alle kan forestille jer saa var der stadig to tredjedele tilbage i gryden da vi alle tre var maette. Men det var billigt.. og det havde endda vaeret meget billigere hvis vi havde vaeret 15 mand, og spist op :)

Den egentlige grund til at vi tog til Salento var, at jeg havde faaet anbefalet en vandretur gennem en dal der hedder Cocora. Modsat mange andre ture kraevede det ikke nogen guide saa man betalte kun for transporten derop i en jeep. Vandreturen gik gennem raa "jungle"-stier med masser vakkelvaarne broer at passere. Gennem pre-Alpe lignende landskaber med groenne groenne enge og bjerge. Op op op og ned ned ned. Halvvejs stoppede vi ved en eco-lodge, hvor vi fik en kop varm kakao. Jeg havde nok forventet en kop autentisk hjemmedyrket colombiansk kakao, eftersom det nu var det de serverede, men jeg er nu ret sikker paa at det bare var en kop helt almindelig billig pulver-kakao.. Anyways.. Hittet her var egentlig alle de colibrier der floej rundt om hovederne paa os. Smukke farver og ganske fascinerende (der sidder en polak ved siden af mig og spiller super hoej tekno-dance-musik fra youtube, trods der allerede koerer dejlig musik fra receptionen.. meget distraherende..) i de foerste 5 minutter, men naar man vil tage billeder af de smaa baester, saa er det lige til at blive tosset i hovedet. De bevaeger sig saa hurtigt. Og lyden af deres vinger om ens oerer er saa stressende. Og naar man kun har et lille lomme kamera, saa kraever det et meget stille oejeblik (uden en lille dreng der klasker sin fede haand durch ind i linsen saa billede bliver daarligt og fuglen flyver), hvor fugl og menneske indgaar en aftale om det ene gode billede. Til sidst blev det bare til en slags opgave der skulle gennemfoeres. Det var hverken hyggeligt eller fascinerende mere, men jeg kunne bare ikke forlade stedet uden et ordentligt billede. Til sidst var jeg okay tilfreds.. med photoshop i tankerne..! (billederne paa bloggen er dog uden pillerier og fiks faks).

Den sidste time af gaaturen gik vi og snakkede lidt om, hvad vi havde lyst til at spise til aften. Vi havde generelt lidt svaert ved at blive enige paa det punkt, for han havde brug for "ordentligt" mad, og var mere eller mindre lige glad med prisen. Jeg, paa den anden side, er mere til at spare hvor der spares kan. Og specielt naar det gaelder mad. Hvis det maetter er det fint, og der er saa meget andet jeg hellere vil bruge mine penge paa.. ogsaa selvom det betyder ris og kylling for 117. gang. Og det generer mig at betale 20 kr for dagens ret, hvis jeg ved at jeg kan faa det til 15 kr et andet sted.. anyways. Vi blev enige om at vi havde lyst til steak. En god saftig steak - intet andet. Vi blev ogsaa enige om at vi ville kigge i supermarkedet, for at se hvad koed kostede. Og vi blev gladeligt overraskede - 545 g. moer oksesteak for 21 kr! Det er da lige til at komme sig over. Det blev en kamp mellem steak og mig, men jeg vandt, og jeg skal love for at mine brugte muskler fik nogle proteiner at goere godt med natten over :) (der forefindes billeder af den omtalte steak paa facebook!)

Naeste dag var dedikeret til, hvad man naesten boer goere, naar man er paa disse egne - nemlig en tur paa en kaffeplantage. Det var ejeren af vores hostels egen farm, saa han tog os personligt med derned for at kigge lidt paa sagerne. Paa vejen derned fik vi info og historien bag kaffe og hans farm, og de havde heldigvis lige, selvom det var uden for saesonen (og vi danser og danser og danser), hoestet en smule boenner, saa vi kunne se alle processerne in action. Til sidst fik vi selvfoelgelig lov til at smage en kop friskbrygget kaffe - det er nu noget helt specielt! Ud over kaffe groede han ogsaa en masse andre ting, saa da vi gik rundt der blandt kaffe, frugt og krydderier kom jeg pludselig til at taenke paa spice-turen paa Zanzibar og jeg kunne lige droemme mig tilbage til en dejlig tid. Da vi var ved at slutte rundturen fandt vi ud af, at han ogsaa koerte nogle halv-dages arbejdsprogrammer for interesserede, og til gengaeld faar man saa gratis morgenmad og frokost. Det kunne vi begge rigtig godt have taenkt os, men vi skulle til Medellin naeste dag, saa vi kunne ikke naa det. Desvaerre.

Vi ankom saaledes til Medellin naeste aften. Maik havde en aftale med en lokal gut han havde moedt, saa her skiltes vi og jeg tog paa hostel. Det var nu fint nok.. Vi havde haft nogle fine dage sammen, men er paa mange punkter meget forskellige og har forskellige maader at rejse paa. Saa jeg var glad da jeg igen saa kendte ansigter paa hostlet. Casey og to andre australske gutter jeg havde moedt tidligere sad og drak rom og cola da jeg ankom, og saa var stilen ligesom lagt. Vi tog os en ordentlig bytur..! Jeg havde ikke saa mange planer omkring Medellin. Vidste ikke rigtig noget om byen, eller hvad man kunne der, saa jeg fulgte lidt efter hvad de andre ville, og det helt store omkring Medellin er den store Pablo Escobars grav. Ja... hvem daelen er Pablo Escobar. Det var hvert fald hvad jeg taenkte. Jeg naaede naesten ikke at sige det hoejt foer jeg hurtigt fornemmede at jeg var den eneste der ikke anede hvem han var. Men aabenbart var han en meget kendt narkokonge og leder af det foerende narkokartel i Colombia. Halvdelen af befolkningen hadede ham, fordi hans handlinger var enormt brutale og han var meget magtfuld, mens den anden halvdel elskede ham fordi han donerede store maengder penge til ny bebyggelse, hele bydele staar i dag pga ham. Han doede efter en storstilet menneskejagt - det hed sig, at politiet skoed ham, men alle hans familier var overbeviste om at han havde begaaet selvmord. I 2008 gravede man liget op, for at familie, samt en DNA proeve skulle bevise at det var ham, da der var saaet tvivl om en evt. dobbeltgaenger. Men den var god nok. Pablo havde ogsaa en bror, der var en del af hans narkoteam, og efter 29 aar i faengsel lever han nu i Medellin, hvor han sammen med et amerikansk universitet forsker i AIDS. Og netop disse to herrer var omdrejningspunkt i det eneste turistagtige jeg fik fortaget mig i Medellin. Vi blev hentet af en taxa og koert til et hus, hvor Pablo og hans familie engang boede (og som, paradoksalt nok, inden laenge skal fungere som politi-hovedkvarter), herefter koerte vi til hans grav og til sidst stoppede vi forbi hans bror Roberto. Hans hus er mere eller mindre et lille museum. Med billeder af Pablo, originale skudhuller og gemmesteder bevaret og en lille station med gratis kaffe.. som var det eneste gratis paa turen.. Vi fik her mulighed for at stille spoergsmaal til broderen, men naar man ikke ved noget som helst om emnet.. og egentlig ikke interesserer sig synderligt meget for det, saa var det lidt svaert at komme igang. Men jeg kom da paa et par stykker hen af vejen. Som den store finale (man kunne godt maerke at alle ture var praecis ens, samme procedurer, samme jokes) fik vi saa mulighed for at tage billeder med den gamle mand. Saa hvis det rent faktisk er ham, er det da meget sejt... Alt i alt var det en okay tur, men den var skidedyr. Det tog maaske tre timer i alt og kostede 210 kr!!! Det mest aandsvage var naesten at jeg i foerste omgang ikke var specielt interesseret i turen, men alle drengene og en enkelt pige der var med dem, mente at det var et must naar man var her.. saa jeg fulgte bare med, og da mig og pigen staar klar om morgenen til at saette os ud i taxaen, saa meddeler samtlige drenge saa at de har alt for mange toemmermaend til at tage afsted, saa der foelte jeg mig lidt snydt.. Men alt overskud fra vores betalinger gaar eftersigende til hans AIDS projekt, saa hvis jeg bare vaelger at stole paa det, saa foeles det lidt bedre!

De sidste dage i Medellin blev lidt noget boevl. Jeg havde tjekket ud og var klar til at tage afsted til Santa Marta om aftenen.. men da jeg prover at haeve penge virker mit kort ikke.. i nogen af automaterne! Saa jeg maatte ringe assistance hjem til far. Da det var aften i DK maatte han vente til naeste dag med at kontakte banken, saa ergo maatte jeg jo blive en nat mere, for jeg havde ingen kontanter tilbage. Naeste dag faar jeg saa besked hjemmefra, at kortet af en eller anden ukendt aarsag var blevet spaerret, men banken havde laast det op igen, saa jeg skulle vaere godt koerende. Og det var jeg ogsaa. Jeg fik taget penge ud og kunne endelig komme videre paa min rejse mod kysten.