Profile
Blog
Photos
Videos
C, Line og Camilla stod op efter kun et par timers søvn. De havde besluttet at tage en morgengåtur på 2 timer sammen med en guide. Louise og jeg blev hjemme. Louise var solbrændt fra i går, og havde derfor ondt. Jeg magtede virkelig ingenting. Vi tog derfor et bad, og gik op for at spise morgenmad. Én af dem, som vi drak med i går, kom også ned for at spise. Han havde også solbriller på, og var ret smadret. Han fortalte, at hans kammarat lå i "gin-koma" og nok ikke var til at få fat i i dag ;-) Men skidt, vi havde en god aften.
Da pigerne kom tilbage fra deres tur, var de meget begejstret. De havde fået lov til at se elefanterne igen, men denne gang i vandet. Fedt!
Vi fik arrangeret en taxa med aircondition til lufthavnen. Jeg døjer med astma og støvet fra vejene er ikke godt for mine lunger, så det var lidt vigtig at få en bil med air con. Chaufførren ville dog have alt for meget for køreturen. Vi fik ham pruttet en lille smule ned, og så kørte vi af sted.
Vi ankom til lufthavnen kl. 13 og ventede så til kl. 14.45, hvor flyet fløj. C havde glemt sit pas hos F og V, men heldigvis er sikkerheden hernede ikke i top, så ingen af os skulle vise noget.
Flyveturen til Accra varede 1 time og et kvarter. Så det var til at overskue.
Da vi kom ud fra lufthavnen, ville pigerne gerne på Art Center, så de tog en taxa derud. Jeg var rigtig træt og ville egentlig gerne bare hjem, så tog derfor en taxa til Madina, og fra Madina til Dodowa. Jeg føler mig nu så tryg, at jeg godt kan tage turen hjem alene. Men kun når det er lyst!
Da jeg kom hjem, snakkede F og jeg i en times tid. Vi snakkede om hele opholdet. Utroligt, at vi snart skal hjem! F sagde også, at hun havde ringet til lærerseminariet i Aalborg, for at fortælle dem om, hvor dygtige vi havde været til det hele hernede. Hun fortalte mig også, at hun virkelig elskede at have studerende, og at det altid efterlagde et tomrum, når de rejste. Jeg gav hende ret, og lovede, at vi nok skulle holde kontakten, så det ikke blev et helt endeligt farvel d. 7/2. Men F har helt ret - det bliver svært at komme tilbage til Danmark, når man nu er blevet vænnet til hverdagen hernede.
Jeg lod mærke til, at F og V, i løbet af weekenden, har købt en større vandtank. Det var dog også på tide ;-)
En anden ændring, der var sket i denne weekend, var, at lærerne på skolen havde lavet en ordning, der lyder, at kun 2 elever fra 5. klasse må hente bolde, sjippetorve osv. til frikvarterene. De to elever har så ansvaret for at bringe tingene tilbage hver gang. Jeg tror, at det er en rigtig god idé, så ikke alle elever kan tage tingene, og chancen for, at de forsvinder, mindskes.
Skolen havde også fået sat et volleyballnet op i skolegården. Nu har de jo også endelig nogle gode volleybolde, så super idé, at de selv har lavet et net.
F, V og jeg spiste aftensmad sammen. Det var nu ret hyggeligt, for strømmen var gået, så vi sad med hver vores bakke med mad på inde ved sofabordet og brugte min pandelampe som det eneste lys. Omkring kl. 20 hoppede jeg i seng, for at skrive blog (:
- comments


