Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde besluttet ikke at sætte alarmen i dag, da vi alle ville sove længe. Men vi vågnede dog kl. 7.30 og kunne ikke sove mere. Vi stod op og gik op til morgenmaden. Æg og tørt brød ;-)
Efter morgenmaden planlagde vi resten af dagen. Vi fik arrangeret en jeepsafaritur til kl. 15.30. Indtil da lå ﷽﷽﷽﷽﷽﷽﷽﷽eret en jeepsafaritur kl. 15.30. Indtil da tod op og gik op til morgenmaden. æg Mole National Park var vi alle møg beå vi ved poolen. Hotellet er ikke noget at råbe hurra for. Det er ikke en ret høj standard. Det ligger på toppen af en bakke og nedenfor kan man se savanen og et vandhul (en lille sø). Da vi kiggede ud over vandet i morges, kunne vi ikke se nogen dyr, men omkring kl. 10, da vi lå ved poolen, kunne vi se de store elefanter gå nede i vandet. Det var virkelig vildt at være så tæt på!
I løbet af dagen kom der mange turister. Især en del unge backpackere fra Tyskland og Sverige. Da vi havde spist frokost, tog vi lige en time mere ved poolen. Line, Louise og jeg lå ved poolen og lige pludselig hoppede en stor bavian op på bordet. Den var hurtig til at tage maden og hoppe væk igen. Der gik 5 min., og så hoppede en ny abe op ved poolen og tog en bakke med mad. Folk omkring poolen var hurtige til at finde kameraet frem, og filme dem. Aberne var fuldstændig ligeglade. De sad bare ligeså flabbet og spiste deres mad.
Da vi gik tilbage til værelset, kunne vi høre naboen inde ved siden af rumstere. Vi gik ud på vores terrasse og så en hel flok aber kom gående. Og der var sgu en abe inde ved naboen. Da de endelig fik den ud, havde den en pose med vasketøj med sig, men det kunne jo ikke spises, så den smed det, og gik videre. Vi skyndte os at lukke døren, så de ikke kom ind til os. Vi kunne dog se fra vinduet, at de gik lige udenfor. Det var godt nok noget af en oplevelse at være så tæt på så mange vilde aber! Men også lidt skræmmende, at de var blevet så tamme og kunne være så tæt på mennesker.
Kl. 15.30 kørte vi af sted i 6-7 jeeps. Line, Camilla og C sad ovenpå taget, mens Louise og jeg sad nedenunder. Oppe på taget sad én af guiderne med et gevær, hvis der nu skulle komme dyr, som ville angribe. Turen varede ca. 2 timer. Naturen i parken var knastør, og det var selve luften også. Vi så 3 forskellige antiloper, bøfler, vildsvin, 2 forskellige slags papegøjer, bisonokser, rovfugle og agerhøns. På tilbagevejen så vi 5 kæmpe elefanter på tæthånd! Det var nok dagens 2. højdepunkt. Nummer 1 var de skøre aber ;-)
Da vi kom tilbage på hotellet var både strømmen gået, og der var intet vand. Det føltes som om, at man var tilbage hos F og V ):
Vi måtte springe badet over, og gik derfor op i restauranten, for at spise aftensmad.
Efter aftensmaden spillede vi kort og drak øl. Det gik lidt vildere end forventet og endte med, at vi sad med 4 andre unge mennesker (2 fra Finland og 2 fra Holland). Vi fik både sunget fødselsdagssang for den ene af fyrene, som havde fødselsdag. Han fik fødselsdagssang på engelsk, dansk og afrikansk. Senere badede vi i poolen, selvom det ikke helt var lovligt ifølge hotellets regler ;-), men det var sjovt.
- comments