Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 6. maj
I dag har vi været ude og besøge en farm for at se, hvordan nepaleserne dyrker og høster deres afgrøder. Vi snakkede med flere farmere, som fortalte lidt om de forskellige metoder osv. De fortalte, at de anvender pesticider i store mænger, og at floderne nogle gange bliver oversvømmet, så vandet siver ned til afgrøderne. Dette kan medføre, at befolkningen kan blive smittet med hepatitis og kolera. Men det virker ikke som om, at der bliver gjort noget ved det. Som med mange andre ting i Nepal, er der bare ikke så meget at gøre, fordi de er så fattige.
Efter det første farmbesøg, tog vi ud og besøgte et børnehjem, hvor de dyrkede økologiske grøntsager. Det var en stor kontrast i forhold til den første farm. Det lignede lidt en stor dansk køkkenhave med tomater, agurker, salat, squash osv. Vi fik også lov at smage, og det var rigtig lækkert. Det var spændende at høre, hvor meget de gik op i økologi. For dem var noget af det vigtigste, at børene fik friske og økologiske grøntsager hver dag, selvom det koster 3-4 gange så meget at dyrke dem. Vi har aftalt med manageren, at vi skal besøge børnehjemmet igen for at lege med børnene J
Tirsdag d. 7. maj
I dag har vi været ude og besøge nepalesiske familier, sammen med nogle researchkvinder fra hospitalet. Kvindernes job er at følge familiernes børn i 9 måneder, hvor de nedskriver deres kostindtag, vægt og højde. De skal udarbejde en rapport, der skal sammenlignes med andre børn i nærliggende lande.
Det var spændende at komme ind i familiernes hjem og se et rigtig traditionelt nepalesisk hjem. De bor meget primitivt, hvor der tit ikke er lys, køkkenet er meget småt, og de tænder op med pinde, da de ikke har råd til gas.
Efter arbejde smuttede vi op til poolen og slappede af resten af dagen! J
Onsdag d. 8. maj.
I dag har vi igen været ude med researchholdet. Efter arbejde har vi bare slappet af på værelset og fået ordnet praktiske ting.
Torsdag d. 9. Maj
I dag er det mors dag i Nepal, og vi har derfor haft fri. Vi har ligget ved poolen hele dagen og bare haft en slappe dag J
Fredag d. 10. Maj.
I dag smutter vi til Kathmandu for at overnatte, da vi skal have bussen i morgen tidlig kl. 6 til Pokhara. Vi skal nemlig på en uges trekking fra på søndag. Jeg opdaterer derfor min blog i dag, da jeg ikke har computer den næste uges tid J
- comments