Profile
Blog
Photos
Videos
Hej baby-delfin og Farvel til moffe!
Sidste dag i lovina. Vi måtte give efter massivt pres og stå monster tidligt op på vores sidste dag for at tage på delfin safari - et must i på disse kanter!
Vækkeur ringede 5.40.. Hm, som en stor overraskelse var jeg først i live.. Men godt jeg var (første gang i 7 år- heldigt) for resten af Rejseholdet var absolut ikke! Samuel, som nu ellers var nogenlunde frisk og tilbage i storform, havde ellers glædet sig, som det lille barn han er, til at se delfiner. MEN lad os bare slå fast, Crone-klanen er IKKE a-mennesker.. Først forsøgte jeg at vække Sam.. Han vender sig om og siger: "Mor, delfiner er helt sikkert det KEDELIGSTE i hele verden.. Jeg vil gerne sove nu, no thank you -thank You very much (jaja knægten er da internationalt-høflig i sin afvisning.. Med nylærte gloser som udbrydes hver gang nogen vover at sige "taxiiii!?").. Ehhh, ok.. Men nu er jeg ligesom vågen og nu vil jeg sgu se de delfiner .. Og en solopgang .. Hmf!! Rusker ham lidt mere.. Intet svar - jeg bliver ignoreret på det groveste! Imens er moffe ved at røre lidt på sig og udbryder: "aaah - det er jo helt mørkt, vi kan også bare lade være.. Det er jo bare delfiner.. Er det så spændende!?"..
Omg! Nå, jeg insisterer og moffe kommer til live.. Påklæder Sam i søvne og får til sidst sat ham op.. Afsted til stranden. Vores kaptajn er klar.. Redningsveste på, og med lidt hiv og skub er vi til søs.. Båden er noget primitiv, slank i skroget og med stabiliserende "rør" på hver side.. Som en katamaran. Nå.. Vi gnider søvnen ud af øjnene.. Og WOW.. Solopgang er fuldstændig sindssyg!!
Vandet er næsten stille, så vi glider afsted.. Andre har fået samme ide kan vi se.. Mange mange både i vandet.
Vi kommer frem.. Intet at se.. Men pludselig: look look!! Små finner dukker op.. Hist og her.. Og vores kaptajn er god til at ramme de gode steder.. De springer pludselig op - lige foran næsen på os. Samuel har pladret hele vejen om der mon er en baby delfin.. Forsøgt at nedmane forventningerne.. DET ville være for meget forlangt! Men nææh nej.. Pludselig springer de igen og den ene har en unge ved sin side.. Nåårh, nuttethed-skalaen er sprængt .. Lykken er gjort.. Og mange delfiner senere, tøffer vi retur! Vi er død sultne.. Kl er kun 8.. Vi finder pludselig ud af hvor lang en dag kan være når man kommer op i god tid.. WOW! Morgenmad, pool, solbadning, pakning, og så skal vi afsted mod sanur hvor vi desværre skal sige på gensyn til moffe, som skal hjem senere på aftenen.. Øv det er lidt trist!
Vi hopper i bilen - beredt med 10.000 plastik poser.. Bjergkørsel endnu en gang.. Men faktisk kaster Sam "kun" op 2 gange, og falder så heldigvis i søvn stort set hele turen som ender med at tage 3 timer.. Op op op.. "Wanna take Picture" spørger vores chauffør.. "Næ, egentlig ikke.." Her er smukt, men 3 timers bumlen forbi er nok til at have det på nethinden..
Tilbage på hotellet... Alle er lidt stille.. Moffe vil ikke rigtigt hjem, og vi vil ikke af med ham! Vi hygger lidt med mad, lidt sol og en sidste Bintang.. Og så får vi alle klumper i halsen og lidt våde øjne mens vi vinker på gensyn. Moffe var lidt bekymret for om han når det til tiden.. Det viser sig at være helt unødvendigt og det forlyder at 2 timer i lufthavnen kan være lidt lang tid at slå ihjel!
Sam og jeg bliver på hotellet .. Det er tidlig aften. Bestiller room service og spiser på bedste jogging tøj maner i sengen med en film på iPad!
Overskuds mor finder SELV på en godnat historie .. (Ja spelt-hekse - jeg kan sgu også når det tager mig.. Og historien var både sjov, og pædagogisk korrekt og indeholdt ingen E-numre!!) og BUM så sover Sam..
Lidt BBC news og emails mm.. Og jeg er på puden! Over and out!
- comments