Profile
Blog
Photos
Videos
Bali-Singapore
Dag 1 - Who ordered low calorie meal!??
Traditionen tro en lyn spurt til gaten i CPH pga tidlig boarding i kombination med to hygge-Croner der liiiiige skulle have en lille GT og en småkage mere i loungen før afgang.. Som Samuel siger, lidt for højt og lettere stakåndet.. "Mor, hvorfor skal vi altid løbe hen til flyveren"? Argh, dont ask - sådan er det bare!
Letter til nogenlunde planlagt tid, og SÅ kan det jo ikke rigtigt gå galt herfra... Vores næste 3 uger skal bare stå på afslapning, is og god lokal mad.. Samuel fremhæver at han synes det er "helt fantastisk" at jeg skal holde fri fra arbejde (det skal du, ikke mor..??? Joohhh, gu skal jeg så!)
Jeg har fået alt fra hånden arbejdsmæssigt og glæder mig også over at kunne klappe pc sammen, og langsomt lade roen sænke sig i krop og sjæl. Har glemt at spise ordentlig de seneste par uger, og generelt haft lidt for travlt. Jeg glæder mig til at sætte mig i flyet og spise what-ever der bliver serveret uden at tænke på om tøjet mon passer i morgen og alt det der.. Og så kommer første servering .. "Special meal for You madam" ("its MISS".. Skumler jeg mellem læberne) og sidder nu med verdens mest triste flymåltid UDEN sovs, smør eller dessert.. Fordi jeg midt i mine ferieforberedelser oprettede et membership til Qatars fordelsprogram hvor man VIST nok fik hakket af at jeg foretrak den slags.. Argh, dammit! Escape-knap.. hvor er du? Det foretrækker jeg jo ikke når jeg har ferie.. Nå, kan jo så passende "glæde mig over" at Samuel er flyvesyg, og ikke gider spise sin dessert.. Og forærer mig den. Føler mig ret streng da jeg sidder der og kværner barnets dessert og undgår øjenkontakt med sidemanden.
Vi får testet worlds best airlines brækposer - om de er verdens bedste, ved jeg ikke.. Men vi tømmer hele rækkens beholdning.. For vi gør jo ikke noget halvt i vores familie.
Samuel tager det totalt cool, og på et tidspunkt sidder jeg og småblunder.. Prikker han mig på skulderen og rækker mig en pose han lige selv har klaret at bruge.. Han ville ikke vække mig.
Verdens bedste flyve-kammerat (det med desserten tæller også lidt op!) som bare klarer det hele så flot! ❤
Vi kommer godt frem til hotellet hvor moffe har indtaget stedet og sidder som kongen af Bali med stort musik band der står og spiller ved hans bord.. Kun for ham! Nå, ja så er stilen da ellers lige lagt. Samuel når lige at gå durk ind i et velpudset vindue, af bare træthed.. Bule men intet drama. 24 timer har det taget os fra cph airport til hotellets dør. Vi får bestilt noget god balinesisk mad - lidt ekstra spicy til mig.. 30 gr (moffe betegner det som en "kølig aften"). klokken er 22 og varmen fra chili og lækker mad forplanter sig i kroppen og giver sved på panden.. Som vi skyller væk i kold lokal øl.. Som Samuel sagde på vej i taxaen.. "Mor, det er jo ligesom paradis" ..
Let the vacation begin!!
- comments
Sonja Kære allesammen.Det er bare så dejligt at I er nået godt derned. Det lyder som om det kan blive en fantastisk ferie. Jeg glæder mig til at høre mere. Jeeg har været i haven i Vordingborg hele dagen og Claus har hjulpet mig med at beskære osv.. have N har næsten været groet helt til. Men den skal jeg nok fÅ skik på. Vejret har været lidt overskyet, men fint. Hyg jer rigtigt meget og skriv og send billeder. Knus fra mig.
misscrone Hej mor - elsker dig, og tak for hilsen ❤. Kys Sarah