Profile
Blog
Photos
Videos
Man får jo lyst til at være venlig!?
Moffe og jeg har filosoferet .. Ja det er sådan noget der sker når man keder sig på den gode måde i fantastiske omgivelser. (Hvis det er i triste omgivelser kaldes det vist bare for "tanke-tomgang")
Balinesisk mentalitet er bare f***ing flink.. For at sige det på godt dansk(!).. Ingen store armbevægelser, ingen skilte med regler om dit og dat - eneste jeg har set er et forbud på at springe på hovedet i poolen, men det er faktisk også både flinkt og fornuftigt eftersom der kun er 80 cm inde i kanten.. Vi har bemærket at vi selv kommer til at opføre os helt anderledes og meget ydmygt til tingene.. Ingen hidser sig op.. oh Well, på nær når vi ikke får vores daglige grøntsager til middagen, som menuen lover (moffe blødte op da han fandt ud af at måltidet kostede 28 kr, dog) .. Eller når Sam ikke gider spise isen op (ja helt ærligt - hvad er der galt med den knægt!?).. Men ellers lever vi så fint side om side med de andre gæster som på samme vis indtager den afdæmpede og rolige attitude (kan dog ikke love det ville gælde russerne.. Still not a proven concept!) det er faktisk det jeg vil fremhæve her tidligt inde i ferien.. Vil ikke være pessimistisk og tro det holder op hvis man ikke bor på luksushotel, men det finder vi vel ud af når turen går videre til lidt mere jævne og beskedne rammer om et par dage..
Ingen tvivl om at vi pt befinder os i det øvre lag af service og surroundings.. Vi bruger bogstavligt talt en mio om dagen på mad .. Svarer til ca 600 kr.. Men så sparer vi nu heller ikke på noget. Jeg gav mig selv den fornøjelse i dag at booke lidt glæde og afslapning for endnu en mio.. En times massage og en ansigtsbehandling.. Kan bare sige på bedste l'oreal maner: Im worth it, og it was worth it.. Fantastisk at ligge og høre havet, en sagte wellness klimpten, nyde at blive æltet igennem med olier der duftede så fuglene sang. Jeg må være super-duper-detoxet nu fra samtlige genstande og andre skadelige sager jeg har indtaget det seneste halve år.. Right, sådan kan man jo forsøge at narre sig selv og købe sig til en god undskyldning for at fortsætte indtag af alkohol i rigelige mængder.
Ellers dasker vi bogstavligt talt bare rundt - lidt ned til poolen, svømme et par baner med barn der nu svømmer forlæns efter investering i badevinger (indeholdende gps eller hvad!? Men til 25 kr, arh mon!), drikke en kaffe, læse en bog, vende sig om (uh det er faktisk lidt for dårligt de ikke kommer og gør det for en), indse at rødmen i huden er liige i overkanten, for så at vende sig igen og indse at det er den nok også på den anden side.. Men helt ærligt - det er vores største bekymring.. Så hvis vi klager så vil jeg tro at karma kommer og ikke bare bider os, næh den vil tæske os Sønder sammen! Så I får ingen klager herfra.. Blot et ydmygt godnat - over and out!
- comments
Sonja Dall Kære alle. Tusind tak for billeder. Det er fantastisk at følge med på jeres " totalt ned i gear" ferie. Det må være en stor omvæltning fra jeres travle liv herhjemme. Samuel må da også nyde så meget tid til nærvær. Super at Samuel nu svømmer forlæns. Det andet kan vi da ikke have. Så kan han jo ikke se hvor han svømmer hen. Hé hé. Her er alt ok. Har smadder travlt med at få de sidste unge gjort klar til at tackle sommerens udfordringer uden min hjælp. Men jeg holder ferie fra på fredag. Skønt. Knus fra mig
misscrone Ja der er sket lidt siden swimmingpool forskrækkelsen i Thailand.. Han svømmer jo rundt nu og leger.. Både forlæns og baglæns.. Dejligt ☺. Kys ❤