Profile
Blog
Photos
Videos
I onsdags vaagnede jeg meget tidligt og hoppede en tur i swimming poolen inden jeg blev hentet som den foerste, af min tour guide Sam. Vi havde en lang koeretur foran os og en helt fuld bus. Vi var 22 mennesker! Hele den danske familie var ogsaa med. Jeg fandt ud af at tantens kaereste bor i samme lejlighedskompleks i Kastrup som min mor netop er ved at flytte til. Det er virkelig en lille verden vi lever i! :) Det var egentlig meningen jeg skulle have vaeret med den anden bus, som tager en anden rute, men jeg blev rykket til denne rute, fordi de paa kontoret mente det er den bedste. Saa vi startede med at tage til Kings Canyon. Det er et kaempe klippeformat. Her gik vi en 3 timers tur, der startede med 'The Heart Attack Hill', som ved gud fortjener det navn. 20 min. vandring op ad en stigning der foeles som 90 grader! Den danske familie havde en lille pige paa 7 med, som jeg tror var i bedre form end nogen som helst anden paa den tur! Og hun var saa soed. Jeg var hendes storesoester for resten af turen :) Det var en fantastisk smuk tur der tog ca. 3 timer. Det er et fantastisk landskab. Man kommer ogsaa forbi et sted der hedder 'Garden of Eden'. Det er et lille frodigt sted med en frisk lille ferskvandssoe, hvor vi tog en velfortjent smoemmetur. Paa bussen snakkede jeg meget med en fantastisk soed fyr fra Schweis, Pascal. Efter turen var det ved at vaere sent og vi samlede noget braende, hvilket var noget af et postyr, og tog hen til vores camping plads. Her startede vi et baal og spiste laekker chili con carne, som Sam lavede. Vi sov i noget der hedder en swag, som er en sovepose med en madras i. Man skal have sin egen sovepose i, men den holder en godt varm. Der var graeshopper overalt pga. baalet, men udover det var vi alene. Dagen efter tog vi ud til noget der hedder Kata Tjuta som er nogle bjerge, der bestaar af kompakt mudder og sten. Her gik vi en lille tur. Efter det, tog vi ud til Uluru og gik en lille tur og hoerte nogle historier om bjerget. Bl.a. fandt vi ud af at det rigtige aboriginske navn er 'Puti'. Den foerste hvide mand der pegede paa stenen, spurgte 'hvad hedder det?'. Hvad han ikke vidste er at naar man peger, peger man paa et bestemt sted og ikke en helhed som aboriginer. Derfor svarede aborigineren at det hedder 'Uluru'. Men det er aabenbart bare et sted paa stenen! Vores guide har studeret den aboriginske kultur, saa han kender alle historierne osv. De fleste historier er lidt ligesom vores boernehistorier, fordi de ikke havde midlerne til at forske i det dengang, saa de har fundet paa sjove historier. Der er nogle steder paa stenen som enten er for maend eller kvinder og det modsatte koen maa ikke se det. F.eks. er der et sted paa stenen som er et kvindested. Her kravler kvinderne op naar de skal foede. Maendene maa slet ikke se det og fordi vores guide gaar saa hoejt op i det har han aldrig set det, selvom han har gaaet forbi ca. 200 gange! Man maa heller ikke tage billeder her, fordi hvis en mand kom til at se billedet, ville han blive straffet ved at faa et spyd igennem benet! Og det er sket foer. For nogle aar siden tog National Geographic billeder og viste dem til nogle aboriginske maend. De maend blev spiddet i benene fordi de saa billeder af kvindernes sted! Om aftenen koerte vi hen til et udkigssted, for at se solnedgangen over stenen. Vi saa det fra den vinkel man ser paa alle postkortene. Sam lavede thai mad til os som vi spíste mens vi saa solnedgang. Den dag var ogsaa Australia Day, saa vi fik flag over det hele og alle drak oel og var i deres bedste humoer. Det var en fantastisk maade at bruge Australia Day og der er ikke noget mere australsk end Uluru, saa vidt jeg ved ;) Den aften overnattede vi paa en camping plads som har alt fra 1 til 5 stjernede vaerelser og saa selvfoelgelig million stjernet sovepladsen, som var for os der sov under aaben himmel :) Der ville jeg helst sove alligevel. Himmelen var klar og smuk og vi kunne se alle stjernerne inklusivt 'Southern Cross'. Om morgenen vaagnede vi kl 4.30 for at se solnedgangen! Vi tog hen til det samme sted som vi havde set solnedgangen. Her spiste vi morgenmad og tog billeder. Efter det koerte vi hen til stenen hvor ví havde valget mellem at kravle op til toppen eller gaa rundt om stenen. Vi blev raadet til ikke at kravle fordi det er meget farligt og saa er det respektloest. Det er et meget helligt sted for aboriginerne. Jeg havde taenkt mig at klatre op indtil jeg hoerte historien om stenen og grunden til at det er helligt for dem, og saa var jeg ellers taendt af! Ingen fra gruppen kravlede op, saa vi brugte istedet for 2 og en halv time paa at gaa rundt om den. Der er fantastisk smukt og frodigt! Det kom bag paa os alle sammen. Vi naaede ogsaa ind i et kultur hus, hvor vi saa aboriginsk kunst og laerte nogle historier om deres tro og deres love. Hen ad formiddagen koerte vi til lufthavnen hvor nogle folk stod af og tog videre. Herefter koerte vi hen til et sted hvor vi spiste frokost og havde udsigt over et bjerg der hedder 'Mount Conner'. Det bliver ogsaa kaldt Fuluru, fordi det paa afstand ligner Uluru. Efter det havde vi en lang koeretur hjem med bl.a. et stop paa en Kamel station, hvor man kunne faa sig en ridetur. Da vi ankom til Alice Springs, skulle jeg egentlig have vaeret med natbussen direkte til Katherine, men jeg blev istedet og spiste aftensmad og fik et par oel med gruppen og vores guide. Jeg fik kaenguru burger :) Jeg var doedtraet den aften og sov fantastisk! Om morgenen moedte jeg et par irere og en svensker samt nogle andre folk og vi tog hen til 'The Casino', hvor der var gratis barbeque frokost, drinks og brug af pool, saa vi havde en hyggelig eftermiddag. Bagefter tog vi hen og drak en oel og fik en is. Paa vej tilbage til bilen saa vi en aboriginsk kvinde blive taevet soender og sammen af to aboriginske kvinder. Alle gik bare forbi og sagde at vi ikke skulle goere noget, saa vi var meget forvirret. Da de begyndte at trampe paa hendes hoved blev det dog for voldsomt og vi truede med at ringe efter politiet hvilket fik dem til at loebe vaek. Det var en meget haard oplevelse. Der er aboriginere overalt. De sidder paa gaden og drikker hele dagen, saa de er allesammen fulde og voldelige. Det er ikke bare mig der generaliserer! Saadan er det bare her. Man maa heller aldrig gaa alene hjem om aften, specielt ikke som kvinde. Risikoen for at blive voldtaget, rullet, taevet osv. er stoerre end chancen for ikke at blive! Det er meget ubehageligt at se dem taeve hinanden, gaa fulde rundt, ligge paa gaden osv., og specielt naar man faar at vide man skal lade dem vaere, men det sker hver dag! Alice Springs er ikke et sted for sarte sjaele! Jeg er personligt ikke saa glad for det. Om aftenen lavede vi noget god mad og drak nogle oel og saa gik jeg ellers lige paa hovedet i seng. Jeg blev tilbudt et lift til Perth, som jeg taenkte meget over og til sidst sagde nej. Da jeg vaagnede i morges var jeg dog stadig i tvivl og jeg har nu besluttet mig for at tage med. Det er med en fyr fra Korea, en pige fra Sverige og en gut fra Irland. De tager til Perth for at finde arbejde, og nu tager jeg aabenbart med! Jeg har besluttet mig for at livet er for kort til ikke at gribe de fantastiske chancer man faar! Saa vi tager afsted om et par timer. De vil ud og se Uluru og alt det der, men jeg kan bare slappe af ved poolen og laese min bog mens de goer det. Det bliver sjovt at tage med dem :) Lige nu sidder jeg og faar fodmassage af en fyr fra Argentina som moeder os i Perth senere. Jeg synes bare jeg moeder saa mange skoenne folk og det er bare om at tage med dem og nyde livet mens jeg kan :)
- comments
Helle Kæreste pus :-) Carpe diem !!!! ;-) Kærlige hilsner fra Mor
Rynke... Hej... :-) Du har ret, man skal gribe chancen når den byder sig;-) Og Perth er en fantastisk by... Fortsat god rejse. Kæmpe krammer :-)
Ole Kære datter, det er stadig fantastisk at være med i din begejstring. Her her jeg fri fra jobbet i nogle dage og 'stener' med skøn musik af Beethoven, god mad - og en hel masse, der skal nås på computeren. Var med til at passe Orlando - Saskias dreng - forleden og havde en rigtig sjov dag med ham. Han er næsten to et halvt år nu og meget høflig. "Må jeg have lov at tage en bid", spørger han før hver mundfuld, når han spiser - og han vågner heldigvis kun 2-3 gange i løbet af en nat, så det er også nemt. Vi er nede i minusgraderne, og det blæser godt, så chil-effekten er mærkbar, men hvor er det vidunderligt med lyset, som vi får tilbage (selv om det bliver taget fra dig). Jeg tager til Berlin et par dage i næste uge for at mødes med nogle af de lokale fuglefolk og andre venner. Jeg har også noget arbejde at gøre med at lave hylder i gangen. Nu må jeg også se at få besøgt Freja på højskolen - men det bliver nok først senere i februar. Pas nu godt på dig selv og bliv ved med at opleve, som du allerede gør. Knus