Profile
Blog
Photos
Videos
Udover det fuldtidsknokkleri som vi har gang i, så har vi været på shoppetur i santa rosa (igen), hvor vi besøgte walmart, spøjst sted.
Derudover har vi været på en lille fisketur med overnatning i den nærliggende nationalskov, mendocino national forest. Vi havde taget fiskestænger med i håb om lidt sundt føde, men det blev det desværre ikke til. Til gengæld fik vi gået en dejlig lang tur ind i vildnisset. Vi følte os som hobbitter hver gang vi kiggede på de kæmpe store træer der tronede sig op som dunkelskoven.
Derudover havde vi besøg af Filips 3 venner fra gymnasiet, som kører landet rundt. De kom hele vejen fra NY til Covelo, og vi gav dem med glæde ly i den lille trailer i 3 nætter. Vi viste dem Covelo-livet i stor stil, med ture bagpå ladet af pickup'en, ude og jage (uden det store held, desværre), skyde med en pumpgun, mm. Vi fejrede den første aften med ølbowling som ægte danskere. Dagen efter var vi til open-mic Night inde i byen, men desværre var der for proppet, og vi holdte istedet vores egen fest, hjemme foran traileren.
Drengene ventede på deres bil registrering, som ankom om fredagen. De pakkede derfor deres ting, takkede af, og kørte videre på deres færd.
Lørdag var der fest inde i byen. Peter og Anders tog ikke med, så Filip var alene på tur. Han overværede en pishamrende god lokal bassist, som har spillet sammen med John Lee Hooker bl.a.
I går kom en flok på 15 kalkuner gående. Vi havde desværre ingen våben, men løb ned og hentede Christians luftgevær, og prøvede lykken. Desværre ramte vi ikke en eneste, men næste gang får de med pumpgun'en, så kan de æde hagl de satans fugle!
Det er stadig dejlig varmt. Dog kan man godt mærke det er efterår: det regner oftere og oftere, og bladene rasler af træerne. I mandags regnede det heftigt oppe ved traileren. Filip var til fodbold inde i byen, og kunne derfra se en fuldkommen regnbue, og en mindre synlig regnbue udenom den første. Der er heldigvis så tørt, at der ikke går lang tid, før de sidste spor fra regnen er blevet opsuget af den tørre jord.
Da vi var på vores fisketur erfarede vi den utrolige tørke der har hængt over Californien de seneste par år: I det bålsted som tilhørte vores teltplads, lå der grankogler længere end vores underarme, og med en diameter på 10cm eller mere. Vi anede ikke hvad de var til for, men da vi satte en lighter til en af dem, blev den på få sekunder oplyst i et flammehav. Dette var en forstørret version af de spritbriketter som man kan få i Brugsen. Det var faktisk utrolig skræmmende at overvære hvor lidt der skal til, før der kan opstå kaos
Christian kom op med en kasse lerduer, sin pumpgun, 3 kasser med patroner, samt en lerdue-kaster. Så vi fik skudt til måls, og oveni skød først Peter en hare, og bagefter Anders 3 vagtler - så den stod på vildtgryde til middag!
- comments