Profile
Blog
Photos
Videos
Status for Den første måned
Vi har det vidunderligt!
I dag kører vi til San Francisco for at tage imod vores ven Anders Fisker, som også tager til 'de fries land', i håb om bedre muligheder for rigdom! Vi bruger lejligheden til at holde en hel fridag, hvor vi tager til Santa Rosa, som er på vejen til San Francisco.
Solen skinner om dagen, hvor temperaturen godt kan snige sig op over de 30. Når solen er gået ned, overtager en vidunderlig, klar stjernenat aftenshowet - så vi brokker os ikke! Det eneste minus er dog, at det kan blive hundekoldt om natten og om morgenen.. - Og en trailer er ikke så fandens godt isoleret..
Solen går ned ved 19 tiden, men allerede én time før dette, begynder himlen og skyerne at indtage helt utrolige, vidunderlige farver og de smukkeste solnedgange opstår. Vi har fået for vane at løbe op på bjerget højderyg, hvor vi bedst kan beskue dette viderunderlige syn.
Christian har været i Canada de sidste 10 dage, så vi har passet på huset imens. Nu er vi dog tilbage i traileren - home sweet home.
Filip har fået kørekort efter et større virvar ved DMV; efter en 2.5 times køretur tropper vi op hos DMV hvor vi har en aftale - dernæst meddeler de, at vi manglede et par papirer (som de tre DMV medarbejdere Christian havde snakket i telefon med, åbenbart ikke vidste man skulle have med..) Da vi fik printet de satans papirer ud, havde de kun tid til at tage én, og Filip har jo en hvis erfaring med at køre bil, så det blev ham. De havde først en tid til endnu et kørekort i oktober, og siden Anders også har et kørekort, så det burde kunne lade sig gøre
Det tog sammenlagt 30 minutter at få kortet; 15 til teoriprøven -som bestod af 36 spørgmål hvor man skulle have 30 rigtige. Hvis man ikke klarede den i første forsøg, kunne man prøve 2 gange mere!) - og 15 til køreprøven - som foregik i et roligt kvarter med en maks hastighed på 40km/t. Han var endda så heldig at ende bag en skolebus, der trillede med 20km i timen! Prisen var alt i alt på 33 dollars, God bless America! - Vi tror endda at de har udstedt et permanent amerikansk kørekort, istedet for det tre måneders midlertidige kort som vi havde forventet!
Vi er ca. halvvejs igennem hjorten, og den 4,5 kilo pose med bønner vi har anskaffet os.
Peter har fundet nogle lækre løberuter oppe på bjergtoppen, og har også bygget en 'dips-ting' -som den er blevet navngivet - ud af rør, paller, betonklodser og ikke mindst snilde!
Filip er ude og spille fodbold med de lokale hver mandag og lørdag, hvor han repræsenterer Danmark på fineste manér!
Vi kan låne Christians Toyota Camry 98' (billeder kommer) til vores roadtrip, så alt i alt kunne vi ikke have det bedre!
Vi sover meget. Vi har stortset sovet min. 8 timer hver dag. Vi troede først, at der var tale om den tærende tilvænning, det vilde vestens kræver af en. Men efter en måned har vi lidt forkastet den hypotese.. Vi er fysisk aktive om dagen, men dog ikke så afkræftede, at det kan forklare så meget søvn. Men det er egentlig rart at få slappet så meget af, efter er par hektiske år i det danske skolesystem!
- comments
Lone Så godt at høre om jeres fede liv derude midt i naturen, og at I formår at nyde det hele. Jeg glæder mig så meget på jeres vegne - nu også med Anders :-) Spekulerer på, om I mon smutter forbi mine gamle venner i Santa Rosa. God tur derned!
Thomas Hvor er det godt at høre fra jer! Lyder ret fedt
Lone Og så lyder 8 timers søvn efter en dag med fysisk arbejde helt normalt. Mon ikke I bare har haft underskud af søvn i alle jeres teenageår....?
Andreas Super sjovt at følge med i jeres tur. Enjoy!