Profile
Blog
Photos
Videos
Australien rundt på 26 dage, oplevelser, venskaber, utallige danskere, jul og nytår, det vildeste dyreliv, overdrevent flot natur, fra orkan til de solrige dage, fantastiske guides, strande der bringer dig til den syvende himmel, badetur der næsten endte sammen med en krokodille, reddet af en livredders erfaring fra en drukneulykke, homosexsuel opsøgte mig juleaften, leget cowboy på hest, ekstrem sport - Skydive og Bungee Jump, fra overnatninger under åben himmel på både en båd og en strand til de lækreste hoteller og selvfølgelig en masse af surfing.
Som i kan høre så har jeg en masse oplevelser jeg skal ha samlet op på og jeg undskylder allerede mange gange til dem der har fulgt med i min blog eller ihvertfald prøvet, for jeg har virkelig været dårlig til at få den opdateret. Jeg har udsat skriveprocessen gang på gang og for hver dag der gik, blev tiden jeg skulle bruge på den selvfølgelig også længere og længere. Så nu er det tid til at få samlet op på en længere periode og prøve at undgå at finde undskyldninger for at slippe - skriveprocesser har nok aldrig været mit speciale. Omgivelserne er for en gangs skyld faldet til ro og hovedet er nu kommet på overarbejde for at få samlet op det sidste - intet må blive glemt.
Datoen var nu blevet d. 3 december og det var blevet tid til at sige farvel til det lille, men trodsalt hyggelige backpacker hostel, som befandt sig i en lille sidegade i hjertet af Kings Cross. Jeg begyndte at gå ned imod mødestedet kl. 5:30, hvor jeg skulle mødes en time senere med min gruppe. Et tidspunkt hvor solens stråler stille og roligt begyndte at varme byens gader op igen, de festglade mennesker tørlagde deres sidste drink fra de omkringtliggende diskoteker og gadernes søde piger gjorder et sidste forsøg på at få en ensom mand med dem hjem. Klokken 6.30 var gruppen samlet foran wake-up hostellet der befinder sig på en af hovedgaderne i Sydney og var klar til at begynde deres fortryllende rejse.En gruppe med folk spredt fra alle verdenshjørnerne af, de blege englændere turde igen vise deres ansigt på australsk jord, amerika som er med i alt, aboriginals med lyst til at vide mere om deres land, tyskernes hær som denne gang vandt kampen om at blive gruppens flertal og jeg, som den eneste viking. En aldersforskel der svingede imellem 18 og 31 år, 23 piger og 8 drenge og vores 5 fantastiske guides må for den sags skyld ikke blive glemt. Bussen også kaldet Heidi, som skulle være vores "hjem" for de næste par uger, blev pakket med det samme og før vi vidste af det var vi på vej ud af Sydney og imod vores første stop, Surfaris. Et idyllisk og fredeligt surfer hjem, hvor en yderst venlig familie stod klar med åbne arme og tog imod os. Et positivt førstehåndsindtryk, som kun viste sig at blive bedre senere hen på dagen. Et sted hvor vi oplevede hvordan familien udlevede vores drømme fuldt ud og et sted hvor vi fik vores to første surfings lektioner, som allerede var en af mine højdepunkter ved turen. Den aften havde vi nogle "heaps good times", imens vi slappede af omkring bålet og lyttede til familiens bands nyskrevne numre - chilaxing aussie style. Efter en tidlig omgang morgen surfing dagen efter, var det blevet tid til at tage afsked med familien og vi kunne tage derfra med et stort smil på vores læber, imens vi satte kursen imod Byron Bay, som skulle være vores hjem de næste tre dage. Vi ankom til Glen Villa Resort -Byron Bay, hvor vi straks blev inkvarteret i nogle små hyggelige 3'værelses hytter og det endte med at jeg delte hytte med to tyske drenge, Dan og Jan, som senere hen viste sig at blive nogle af mine rigtig gode mate's på turen. Vi havde hele eftermiddagen fri, hvor vi enten kunne opleve stranden, byen eller besøge hovedpuden som de fleste benyttede sig af. Et varmt og langt bad senere, sad vi alle samlet på en restaurant i byen, hvor både smagsfyldte steaks og salater blev serveret og det bedste af det hele, så var der jo lige halvpris på en iskold corona. Jeg husker tydeligt den aften som en af de aftenerne hvor gruppen blev rystet betydeligt bedre sammen, pool bordet stod bestemt ikke uberørt og senere på aftenen oplevede vi en stor del af det vilde natteliv, som for vores og mange andres vedkommende endte på stranden. Næste morgen havde jeg og to engelske piger, Jodi og Stacey, booket en plads på et fly for at prøve at Skydive, men da vejrforholdene ikke var til at hoppe ud fra et fly fra omkring 14.000 meters højde, blev turen desværre aflyst. Vejret blev heldigvis bedre senere hen på dagen og åbnede pludselig op for en masse muligheder, som pigerne og jeg benyttede os af. Jeg blev hevet med ind i utallige butikker for at hjælpe dem med at finde en kjole til om aftenen, da de åbenbart ville ha en drengs mening om det. Wow den er flot, jaa den er da også pæn, var det eneste jeg turde sige. Senere på dagen fik jeg dem så overtalt til lidt surfing og en mættende omgang frokost. Aftenen bød på en kæmpe BBQ fest, hvor jeg fik æren af at tilberede noget saftigt kænguru kød sammen med vores guides og jeg blev faktisk derefter udnævnt som aftenes gentleman, efter en fin bordopdækning og servering, da jeg lige var kommet til at sige at jeg er tjener derhjemme. Senere hen på aftenen endte vi i byen igen og fik danset en masse på bordene på det meget omtalte diskotek, Cheeky Monkeys. Sikke en sjov oplevelse! Vækkeuret ringede kl 7, hvilket var alt for tidligt taget i betragtning af at vi så solopgangen fra stranden af inden vi hoppede på hovedet i seng. Tømmermænd og en krop der på ingen måde kunne rejse sig fra sengen til at starte med, var ikke den bedste start med de planer for dagen som jeg havde. Men op det skulle jeg, da vi igen havde booket en plads til SkyDiving. Af samme grund som dagen forinden, blev turen igen aflyst af dårlige vejrforhold og vi kunne istedet komme hurtigere på vejen og forsætte vores tur imod nord til Surfers Paradise, som var vores næste oplevelsesrige stop.
Tiden i Surfers Paradise var for det meste en tid, hvor vi selv kunne bestemme hvad vi havde lyst til at opleve, om det var en tur på en stranden, shopping eller en oplevelse i en af deres mange Theme Parks, var helt op til os selv. Bare lige for at nævne en lille del af alt det jeg oplevede i dette område. Dream World for at få adrenalinet rundt i kroppen via. deres mange forlystelser, pool-konkurrencer, bowling med en ufortjent sidste plads, karoke imens vi alle havde fået en drink for meget, to lækre inkluderet restaurant besøg og så brugte jeg en helveds masse tid nede ved hotellets morgenbuffe. Chokopops.! Mandag d. 10 feb, var det tid til at forlade hotellet, strandene og nattelivet for en enkelt overnatning, da vi nu kørte nogle timer ind i landet, for at opleve en anden af de gode ting Australien har at byde på. Vi forlod de asfalterede veje og bussen hoppede og dansede da vi ramte de ujævne markveje på vej derinde. Bussen stoppede og som den første gik jeg ud af døren og mødte straks en Cowboy der råbte: G'day mate, how are u?", imens hestene hvrinskede i baggrunden. En ting var sikker, lugtesansen havde registreret at vi var kommet på landet. En sol der stod højt på himlen, imens temperaturen ramte 40 grader og en Jonas der hjalp pigerne med at bære deres rygsække, endte med at være en dårlig kombination. Aftenen bød på en masse forskellige aktiviteter og efter at have stablet os alle på ladet af en vogn, kørte vi længere ud i ingenting hvor vi lærte at kaste med lasso og skyde med riffel. Inden turen på marken spillede sit sidste vers, havde vi en intens konkurrence om hvem der kunne fange flest geder på kortest tid med en lasso, brandmærke dem og derefter slippe dem løs i folden, hvilket nok var den sjoveste "leg" jeg længe havde haft. Klokken ringede og madmor havde gjort vores aftensmad klar hjemme på farmen, hvor alt hvad man kunne spise var enten noget de selv havde dyrket eller opdrættet og det viste sig at være et interessant øjeblik, da vi fandt ud af at vi havde spist nogle af de søde geder som vi tidligere på aftenen havde leget med. Natten blev brugt på at lære at svinge en pisk på rigtig vis og drengene og jeg, brugte det sidste energi vi kunne få ud af vores trætte kroppe på noget awesome rodeo. Fik jeg sagt at de står meget tidligt op på den her tur, helst når solen står op og det gør den alligevel ved en 5 tiden her i Australien. Solen stod op og vi fik hver uddelt en hest udefter hvor meget erfaring vi havde, intet/lidt/meget. Efter at have sat kryds ved meget, for udfordringens skyld, red vi ud på de store græsarealer, imod solopgangen (følte jeg var med i en film) og ledte efter de omkring 300 geder, som skulle føres tilbage til deres fold. Min hest var det man kalder en *vandhund* og da vi krydsede floden på vej tilbage, skete der det som ikke måtte ske. For det første, vidste jeg ikke at en hest kunne svømme og for det andet ville jeg ikke finde ud af det imens jeg sad på ryggen af en. Ville ønske jeg havde bare to billeder af den situation. Det første hvor jeg prøver at få mine ben til at sparke den så hårdt jeg kan, for at få den igang efter at den er standset, imens jeg sidder med vand til hoften. Det andet, hvor hesten er gået igang med, hvad ved jeg. Brystsvømming, imens jeg sidder på ryggen og skriger alt hvad kan, inden mit hovede også kom under vandetsoverflade. Kan på ingen måde beskrive det godt nok, man skulle vidst selv ha været der. Puha, griner stadig over denne episode. :) Gederne var på plads og det var nu blevet tid til at tage afsked med de seje cowboys, da vi igen skulle begive os længere nord på, imod Emu Beach Resort. Ligesom næsten alle de andre køreturer, gjorder vi et holdt ved et fantastisk marked, hvor man ligefrem kunne købe kænguru testikler - det endte med at blive dagens samtale emne. Vi holdte et kæmpe toga party den aften ved Emu Beach Resort, hvor sjove konkurrencer og god mad var med til at gøre denne aften til en af de bedste på turen. Hovedkonkurrencen handlede om hvilken dreng og hvilken pige der havde den bedste udklædning. Jeg blev iblandt de 3 bedste til at starte med, hvorefter vi skulle vise de andre en sejrsdans, som skulle afgøres ved det største bifald. Promillen prægede åbenbart min "dans" og efter at have revet min toga midt over og lavet en banglænds salto til mave landing, stod jeg overrasket som jeg var på 1 pladsen. Pga. alt for meget gratis alkohol, var dansen ikke noget jeg kunne huske, før jeg fik fortalt og vist en rigtig pinlig video dagen efter, af Stacey og Jodi som var sød at vække mig, da de ikke kunne vente med at vise mig det. Tømmermænd på overarbejde !! :)
Fraser Island, også kendt som verdens største sandø var det næste sted vi skulle besøge. En ø hvor man for det meste køre igennem en interresant regnskov, som faktisk er verdens eneste regnskov, der gror i sand, før man kommer ud på øens østlige side, igennem sandklitterne og finder nogle dejlige kølige ferskvandssøer med de lækreste sandstrande. Hovedvejen er stranden og vi blev derfor kørt rundt i en stor firehjulstrukket bus, når vi skulle rundt og opleve forskellige steder som f.eks Lake McKenzie og nogle små bassiner i klipperne, som kaldes for Champagne Pools. Jeg elsker deres måde at navngive steder på! Vi havde to fantastiske overnatninger på fraser, inden vi tog færgen tilbage til fastlandet, hvor bussen stod og ventede på os da vi igen skulle på vejen imod vores næste stop. Vi stoppede ved Airlie Beach for at tage båden, British Defender, ud til whitsundays hvor vi havde to overnatninger på båden. Vi oplevede en stor del af hvordan det er at arbejde på en båd som British Defender, da vi f.eks. hjalp til med at sætte sejl og hjalp til med rengøringen. Et liv jeg nemt kunne vænne mig til.Vi sov på dækket under åben himmel begge nætter og den første nat kiggede en gruppe legesyge delfiner forbi. Det absolut flotteste øjeblik i mit liv, var da vi ankom til den berømte Whitheaven Beach og Blue Pearl Bay. Whitheaven Beach er blevet udnævnt til verdens næstbedste strand med sand bestående af 99% silica. Sand, som er i stand til at pudse dine smykker bedre end hos guldsmeden og pigerne var straks igang med deres smykker. Den største af de 74 øer på Whitsundays og med dens kridhvide sand og krystal klare vand, blev den placeret på første pladsen over flotteste strande jeg nogensinde har været på. Hvis der er en himmel på jorden, så er den afgjort i Whitsundays. Onsdag d. 14 december sagde vi farvel til paradiset og besøgte Bruce Highway for en sidste gang, da turen igennem Townsville til Cairns, var vores sidste og faktisk også længste strækning på østkysten. Da vi ankom til Cairns sagde vi farvel til Heidi, vores elskede bus, som vi havde tilbagelagt over 4000 km. i og hoppede straks ud for at udforske byen, hvor et night market var i fuld bevægelse og en 350 gram bøf blev nydt på en af de hyggelige restauranter langs havnen.
Vi vendte derefter tilbage på det største backpacker hjem i Cairns - Gilligans Backpacker & Resort (kan stærkt anbefale stedet, pænt og rent!), hvor vi havde vores 3 sidste overnatninger på østkysten. Dagen efter stod solen højt på himlen og vejrforholdene var perfekte til at kunne.... SKYDIVE. Og det var lige præcis det jeg gjorder. Stacey, Jodi, Tony og jeg tog bussen til Mission Beach, som er 2 timers kørsel fra Cairns, checkede ind og købte lidt frokost, da stedet var proppet med adrenalin tørstige backpackere og de allerede var lidt bagud i planerne. Vi nærmede os lufthavnen og jeg blev placeret i flyvet som den allersidste til at springe, så jeg kunne få fornøjelsen af at se alle de andre falde skrigende ud af flyvet, inden det var min egen tur. Nervøsiteten var på sit højeste og hjertet galloperede afsted som en galophest, der havde drukket lidt for mange redbulls. Ved 14.000 meters højde gav vi slip på flyvet og oplevede 60 sec. frit fald, inden fladskærmem åbnede sig. Et fald, hvor jeg oplevede en flot solnedgang, følelsen af at falde igennem en sky og et frit fald hvor jeg for første gang tænkte: fuuuck, hvad hvis faldskærmen ikke åbner sig. Mmh og gad vide om mange saltoer jeg så kan nå at lave. " Få sekunder efter tanken kom til mig, åbnede faldskærmen sig og jeg fik lov til at styre os sikkert ned, hvorefter vi landede midt på stranden. Jeg endte med at bruge omkring 500 AUD på både faldet, en video, billeder og en t-shirt. Hvis du overvejer det, gør det. Det er helt klart pengene værd, sikke en oplevelse.! Dagen før havde vi alle købt et kostume og vi smuttede hurtigt til udklædningsfesten, som allerede var i fuld gang, da vi kom senere tilbage end forventet. Udklædt som "Cave man", svingede jeg mig rundt på diskoteket, til langt ud på natten. Vi stod tidligt op, igen igen, for at opleve Koala Gardens, hvor vi fik chancen for at holde en slange, fodre en kænguru og kramme en koala, som kun er en håndfuld af de steder i verden, hvor man kan få chancen for at gøre det. Eftermidagen bød på endnu et adrenalin kick, da Jodi, Stacey og jeg valgte at bruge vores dag på at tage ud og prøve at Bungy Jumpe ved AJ Hackett, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra vores hostel i Cairns. Vi ankom til den tropiske regnskov, hvor tårnet med de 196 trappetrin er placeret 50 meter over skovbundens overflade og med et lille vandhul, der gør det muligt at afslutte sit hop på vildeste vis. Vi sprang alle 2 gange og prøvede også noget der hedder et Minjin Swing, hvor man bliver kastet igennem luften og opnår hastigheder over 100 km/t. Mit allerførste hop nogensinde, bad jeg om at blive dyppet med halvdelen af kroppen i vandet. Puha ! i nearly s*** my pants, hvor jeg istedet ved det andet hop, valgte at tage et kyllinge kostume på, i håb om at kunne flyve, da jeg forlod kanten. Adrenalin kick'et som man får ved at Bungy Jumpe og SkyDive, kan på ingen måde sammenlignes og vælges imellem. Begge ting skal prøves!. Vi gik igen derfra med en video, billeder og en t-shirt som et minde fra vores fede oplevelse.
Aida(London) og Sarah(Californien), stod og ventede på os da vi kom hjem og vi skyndte os hurtigt at gøre os klar, hvorefter vi tog på en anbefalet restaurant langs havnen, da det var vores sidste aften sammen. En chef, der fortalte at han ikke var vant til at se backpackere som os, endte med at give os den bedste behandling. Han mixede en tallerken fyldt med kænguru og krokodille sammen til os og efter at han så at vores blik var rettet imod de mange forskellige skalddyr der blev serveret rundt omkring, gjorder han noget der overraskede os alle. Jeg troede kun at sådan noget skete på film. Han anbragte et kæmpe fad, stillede det midt på bordet og begyndte at fortælle os om hvordan de smager, hvordan man piller dem, hvilken art de var, hvor i havet man kunne finde dem osv osv. Den mest interressante fortælling jeg nogensinde har faaet omkring skalddyr. Han sluttede det hele af med at sige: This dish is actually the most expensive we have.. but no worries, enjoy it mates. ", blinkede og gik tilbage til kassen for at betjene de andre gæster. Vi var i chok og turde på ingen måde at sætte tænderne i det til at starte med. En madoplevelse og et restaurant besøg der sagde spar to, blev vi enige om at ligge det største drikkepenge beløb vi kunne tænke os til og leve usselt de andre dage. :) Selv dagen idag, prøver jeg at finde ud af grunden til hvorfor han gjorder det. Sikke en awesome mand. Velkommen til Australien folkens. Lørdag d. 17 december, var det tid til at tage afsked med 27 fantastiske personer, som man havde levet sammen med de sidste 2 ugers tid og som man nu kunne kalde for venner. For mit og 4 pigers, Aida, Michelle, Dorle og Claudia's vedkommende forsatte vores tur i 11 dage mere og kl. 11:25 tog vi flyvet fra Cairns til Alice Springs, hvor vi blev samlet op af vores 2 nye guides, Tara og Rossel, vores mor og far i de næste mange dage. 3700 km nordøst for Perth, 3000 km nordvest for Sydney, 1700 km nord for Adelaide og 1500 km syd for Darwin - midt i Australien - finder vi Alice Springs. Stedet som er kendt som det røde center. Et sted, langt væk fra de fugtige regnskove og lækre strande, som jeg åbenbart allerede havde vænnet mig til og et sted hvor jeg op til flere gang tog mig selv i at smile, når vi endelig mødte andre på vejen. Hvis du spurgte mig på det tidspunkt, ville jeg tro at luftens relative luftfugtighed nærmede sig værdien 0% og med en gennemsnits temperatur der holdte sig over 30 grader på hele vores tur, taler det vel lidt for sig selv. Det var varmt og næsten som at møde en mur pga. den tætte luft, da vi steg ud af flyvet i Alice Springs. De første par dage, brugte vi på at udforske Alice Springs, Kings Canyon, Kata-Tjuta og Uluru ( Ayers Rock). Uluru, det røde hjerte, ligger kun et stenkast fra Alice Springs (350 km.) og må siges at være en oplevelse. Omkring Uluru kan man opleve forskellige kilder, vandhuller, huler og en masse gammelt art work, som er malet af aboriginals fra langt tilbage i tiden. Uluru er kendt for at skifte farve: hvor halvdelen af stenen, bliver helt rødglødende, som er et yderst flot syn. Det fik vi at se, da vi både oplevede solopgangen og solnedgangen, i nærheden af stenen. Forståeligt at folk kommer fra hele verden, for at se den skifte farve. Mange af vores turer startede lige efter at solen var stået op, af den grund at det ville være alt for varmt at gå midt på dagen. Vi havde utallige af gåture omkring Western MacDonnell Ranges ved Simpson's Gap, Ormiston Gorge og Glen Helen Gorge. Turer hvor vi oplevede det vildeste dyreliv og et landskab, som kort sagt var en lækkerbisken for øjet. Som den eneste dreng i gruppen, fik jeg altid tildelt et rum for mig selv, hvor jeg kunne nyde det private øjeblik og endelig rode så meget som jeg ville - noget af det jeg er bedst til.
Vi kørte imod Darwin, hvilket er en virkelig lang køretur og da vi nåde Darwin, havde vi alt i alt tilbagelagt ca. 4500 km fra Alice Springs.,Det svarer næsten til at køre til Italien fra Danmark, hjem igen og så køre til Italien igen. Sikke en strækning og sikke en underlig følelse af at køre i ingenting. Vi holdte juleaften i Kakadu National Park, som viste sig at være en dag langt fra den traditionelle juleaften hjemme i lille DK. Vi startede dagen med at tage bussen ud til et bjerg, som vi næsten brugte 5 timer på at bestige, derefter vendte vi tilbage til camp'en hvor vi straks hoppede i pool'en, hvilket var fuldt forståeligt, da temperaturen blev målt til 42 grader - den varmeste dag, jeg nogensinde har haft. Vores guide/madmor, Tara, stod igen for at tilberede maden til os og denne gang kunne man finde både krabber, rejer og fisk på sin tallerken, da de modsat fra DK spiser alt godt fra havet juleaften. Dagen før havde vi alle trukket et navn og skulle så ud og købe en lille gave til den person man havde trukket. Ingen juleaften uden julegaver og jeg var den heldige vinder af at få en boomerang i gave. Wuuuhuuu. Tara og Rossel gjorder alt for at gøre vores aften fantastisk og vi endte med at være mere end tilfredse. Efter maden gik vi en tur ned til det nærmeste vandhul, hvor vi var heldige at se nogle ferskvandskrokodiller og en masse slanger som tog sig en lur rundt omkring i træerne. Tidligere på dagen kom jeg i snak med en familie nede ved pool'en, en familie på ca. 10-12 stykker hvor alle sammen virkede flinke, undtagen faren som jeg synes virkede lidt underlig. Vi blev inviteret til deres fest om aftenen, som vi straks takkede ja til, da de nævnte at der var gratis drikkelse. Men efter en lang og fysisk krævende dag, gik jeg tidligt tilbage til teltet for at krybe ned i soveposen og for første gang gå i seng før midnat juleaften. Pigerne vækkede mig med det samme da de kom tilbage til teltet senere på aftenen, for at fortælle mig noget jeg aldrig nogensinde havde oplevet før. Grunden til at vi fik en invitation, var fordi at manden/faren håbede på at han kunne få noget selskab senere på natten og han var faktisk ude at lede efter mig, efter jeg gik fra festen. En nat hvor krokodillerne svømmende rundt ca. 50 meter fra teltet, en homoseksuel der prøvede at få fingrene i mig og en nat hvor orkanen nærmede sig med hastige skridt. Pga. orkanen, blev næste dags aktiviteter aflyst og vi tog afsted ved omkring en 6 tiden, da den kunne ramme os når som helst. De vilde heste havde for længst registreret orkanen og det samme havde resten af det fantastiske dyreliv i Kakadu National Park. På vejen væk derfra, samlede vi op til flere familier op og kørte dem til steder hvor der ingen risiko var for at blive ramt af orkanen, hvorefter vi tog en omvej for at komme til Darwin.
Vi ankom til den historiske by, Darwin midt på eftermiddagen, et tidspunkt hvor vi alle var lykkelige for at se havet igen, efter at have tilbragt de seneste 10 dage i mildest sagt ørken. Vi havde resten af dagen for os selv, så løbeskoene blev straks fundet frem nederst i tasken og jeg brugte turen på at opleve alle de små gader som byen havde at byde på, hvor jeg til sidst løb ned til vandet. En badetur og en nedkølingsproces var lige det jeg havde allermest brug for, så jeg begyndte med det samme at vandre ud i havet og få sekunder før jeg skulle til at svømme længere ud, stoppede en børnefamilie mig. Grunden til at der ikke var andre i vandet og grunden til at de stoppede mig, var fordi at man i havet og rundt omkring i de forskellige vandhuller, havde en næste 100% chance for at støde på enten en fersk eller saltvandskrokodille. Og for at det ikke skal være løgn, så viste familien mig hovedet på saltvands 10-15 minutter efter at jeg var kommet op. Jeg var dybt taknemmelig og blev enig med mig selv at jeg aldrig sover igen når en guide fortæller om et nyt sted, hvor man aldrig selv har været. Dagen efter tog vi en båd og sejlede langs floden, hvor vi oplevede 13 forskellige krokodiller på nært hold, da båden ikke bare var en almindelig båd, men en båd udstyret med en "fiskestang" hvor der for enden af den kunne findes 1 kg kød, som fik krokodillerne til at hoppe flere meter over vandets overflade. Haps. !:-) D. 29 December tog jeg afsked med pigerne og vores guides, som jeg har haft nogle af de vildeste og mest grænseoverskridende oplevelser med og tog flyvet fra Darwin til Brisbane, hvor jeg blev samlet op ved lufthavnen og kørt ud til min familie som jeg skulle være hos den sidste af min tid i Australien.
Min fars kusine, Pernille, har to skønne døtre, Sofia 16 og Emma 14. Iøjeblikket har de bosat sig i Eumundi, som er en lille by 20 km. vest for Noosa Heads, et sted hvor folk hver onsdag og lørdag valfarter til for at opleve deres hyggelige og stemningsfyldte markeder. Oppe for enden af bakken finder du deres hjem hvor man efter en tur i deres enorme have, er stødt på både et banantræ og deres to fritgående høns, for slet ikke at glemme deres hund, Sunny som straks tar imod dig når du træder ind over dørkarmen. Nytårsaften tog vi ud til Pernille's gode veninde, Deb, hvor vi havde en hyggelig aften med en masse forskellige spil og igen oplevede jeg nogle utrolig venlige og imødekommende folk, som man desværre ikke kan opleve så meget af i DK. Da fyrværkeri er ulovligt i 99% af Australien, tog vi ned til stranden hvor en båd sejlede rundt og skød lidt fyrværkeri op. På det tidspunkt savnede jeg godt nok at stå samlet med hele min familie på altanen ved min skønne moster og kigge udover hele Odense by og opleve himlen være fyldt med alle regnbuens farver. Hjemve !.. Inden jeg tog afsted hjemmefra, fortalte en veninde mig at nogle af hendes venner fra vandpolo var ude på den samme rejse som mig og at jeg måske skulle prøve at kontakte dem, men inden jeg nåede at se mig om, sad jeg allerede i flyvet på vej til Australien.
Pernille's veninde havde en dansk nevø på besøg i en længere periode og vi blev enige om at mødes alle sammen for at tage ud og spise og have en hyggelig aften sammen. Benjamin(nevø'en) rejste sammen med to venner, Asbjørn og Magnus, som på det tidspunkt var i Brisbane for at tjene de sidste penge, imens han besøgte sin familie lidt længere nord på. Tidligt dagen efter brugte vi en hel dag på at tage sammen til Brisbane for at hente deres bil, som de andre ikke havde havde behov for, nu når de skulle arbejde den næste uges tid. Vi ankom til Brisbane meget tidligere end forventet og vi brugte ventetiden på at tage i biografen og se Alvin og de frække jordegern, den største fáil nogensinde. De andre kendte et par danske piger, som vi tog ud og spiste med og før jeg fik set mig omkring sad vi lige pludselig en kæmpe gruppe. En rigtig hyggelig aften med nogle dejlige nye danske venner. Ellers har jeg brugt det meste af tiden på at være sammen med Benjamin, Asbjørn og Magnus, hvor vi har haft det skide skægt sammen . På udflugt til Rainbow Beach hvor vi fodrede delfiner, en aften på Sunshine Beach hvor vi drak billig vin og ellers bare en masse surfing. Skide fede drenge, som jeg desværre skulle sige på gensyn til idag, da det nu var på tide at forsætte deres rejse, denne gang til New Zealand. Og det fedeste af det hele, er at de er min venindes venner fra vandpolo. Verden er så lille !!:-) Emma og Sofia er nu startet i skole igen, efter en lang "sommerferie" hvor vi både har været på Rainbow Beach, Australia Zoo hvor Stewe Irwins kone og børn optrådte, været på markeder og ellers bare slappet af på stranden. Efter at have været det meste af landet rundt, er der kun tilbage at prøve at nyde det så godt jeg kan inden turen går videre til Asien her d. 10 febuar, som er en tur jeg stadig er igang med at planlægge det sidste af. Forleden dag besluttede jeg mig for at købe en tur/retur billet fra Singapore til Bali, hvor jeg skal mødes med nogle af mine venner og her til morges fik jeg en mail fra min familie i Singapore som skrev: Du er mere end velkommen til at bo hos os. " En mail som fik smilet frem på mine læber og som komme til at gøre tingene lidt nemmere for mig nu når jeg har en "base". Så indtil videre er mine planer følgende:
D. 10 feb rejser jeg til Singapore fra Brisbane.
Fra D. 14 - 20 feb. har jeg en tur/retur billet til Bali fra Singapore.
Fra D. 20 feb - 1 marts bruger jeg nogle dage i Singapore, hvorefter jeg begynder min rejse imod Thailand igennem Malaysia og Burma.
Fra d. 1 - 14 marts ridder jeg på elefanter i regnskoven, oplever en af deres legendariske "Moon Party" på en af øerne, ser en masse templer og det bedste til sidst, nyder jeg Thailands store udvalg af strande. D. 15 marts skulle jeg meget gerne lande i Danmark igen.
Jeg vil nu runde af for denne gang, da mine fingre virkelig ikke kan holde til at skrive længere. Jeg ved at jeg har glemt en stor del af mine oplevelser, men nu kan i det mindste danne et billed af hvordan min rejse har forløbet indtil videre, resten får i fortalt når jeg kommer hjem. Håber i har det godt derhjemme og ikke fryser alt for meget. Sender derfor mine varmeste hilsner til min dejlige familie, mine uundværlige venner, mine hjælpsomme kollegaer og til resten som følger med i min rejse. Ps. der er 35 grader og jeg er solbrændt. Lalalalala
TID TIL AT VAERE VISUEL, NYD MINE BILLEDER OG VIDEO'ER !
Billeder:
Album - http://blogs.kilroy.dk/mindegaard/albums/australien/
Video'er:
Skydive - http://www.facebook.com/video/video.php?v=10150486118834316
Bungy Jump 1 - http://www.facebook.com/video/video.php?v=10150485711199316
Bungy Jump 2 - http://www.facebook.com/video/video.php?v=10150485719784316
- comments
Susanne den slemme :) Heaps good times !! :*
Anders Pagh Totalt spændende fyr!