Farvel Australien ! <3

Tiden er virkelig fløjet afsted og selvom at jeg alligevel har været her i omkring tre måneder, så føler jeg ikke at jeg har fået nok. Jeg bliver nødt til at komme igen, det er helt sikkert. Den sidste uge i Australien brugte jeg sammen med min dejlige familie og endelig fik jeg taget mig sammen til at få sendt postkort rundt til familien. Frimærker for 120 kr. endte det med at blive til. Så kan jeg med klæde krydse det af på listen. Imens pigerne var i skole og på arbejde, tog jeg bussen fra Eumundi til Noosa Beach og fik surfet det sidste på de Australske strande, inden jeg vendte næsen imod lufthavnen i Brisbane d. 10 feb. Det var med blandede følelser, da jeg forlod Australsk jord. Tildels kunne jeg mærke på mig selv at jeg var klar til at komme videre og opleve en helt anden del af verdenen, men alligevel så ville den anden del af mig hellere blive.
Et fly der kun var fyldt halvt op, gjorder pludselig at de 8 timer fra Australien til Singapore, føltes som ingenting. Om jeg havde glemt parfume den dag eller om jeg bare var heldig, kan jeg ikke helt finde ud af. Men en række med alle 3 sæder som ikke blev brugt, åbnede pludselig op for mange muligheder. 4 puder, 4 tæpper og bum. Så sov jeg de næste 6 timer. Efter at have udfyldt en masse, blev jeg endelig lukket ud af lufthavnen hvor min familie stod med et navneskilt og tog imod mig. De kaotiske express veje, førte os fra Changi Airport til Clementi, som er en hyggelig by der befinder sig sydvest på øen, hvor man på adressen og i deres hjem, 7 Taman Mas Merah, bliver taget imod med et stort smil og åbne arme. Min fars fætter (Leif), hans kone (Trine) og deres to børn (Magnus & Anton).
High-Tech og modernisering står højest på listen og som den reneste by i verden, er det faktisk ulovligt at spytte på gaden. Lov og orden hersker her og respekt for sine medmennesker er en vigtig ting, især i et land hvor så mange forskellige kulture/religioner og mennesker færdes. Verdens største havn, hvor utallige af både kan spottes i horisonten, der ligger og venter på at det bliver deres tur. Store projekter der på ingen måde kan tælles på to hænder er først lige afsluttet og de næste er allerede sat igang. For at give jer et indblik af hvor vildt det egentlig er, så reagerede min familie til tider overrasket over at se nye bygninger rundt omkring og når en familie på fire ikke kender til enorme projekter der finder sted på en ø der er på størrelse med Bornholm, så er der noget om snakken. Kunstige øer bliver skabt omkring hovedøen, som faktisk selv lige er blevet en del større for nogle år siden, da de lavede en dæmning i havet og tilføjede lidt mere land til øen. Selvom moderniseringen er spændende at følge, så er det jo ikke alt hvad singapore har at byde på. Historien som landet har at byde på, er faktisk helt igennem fantastisk og jeg har for den første gang nogensinde, brugt en hel dag kun på at besøge forskellige museums. Især i andenverdenskrig, hvor englænderne invaderede singapore og japanerne der på cykel skabte sig vej til øen igennem malaysia. Men den snak må vi tag en anden gang.
Fra d. 10 - 14 feb. brugte jeg tiden sammen med min familie, som med glæde ville vise mig rundt i både byen og på drengenes skoler, så jeg kunne få et indblik i hvordan en international skole i singapore fungerede, hvilket også var rigtig spændende, da den fungere præcis som den engelske skole. Ski360 er en lille saltvands sø, hvor en masse water sport finder sted og det endte med at vi tog derud og prøvede kræfter med noget der hedder wakeboarding, hvor man bliver trukket rundt på vandet ved hjælp af et kabel og alt efter niveau kan man så benytte de forskellige ramper der befinder sig rundt omkring på banen.
De fantastiske food markets som er til at finde overalt i aisen, er et sted hvor de lokale mødes og samles omkring billig mad og godt selskab. Et food market består for det meste af mad fra malay, western, south indian, cantonese, indonesien osv osv. Der er en kæmpe variation og man har altid mulighed for at finde noget der frister og som jeg selv gjorder en af dagene, spiste jeg mig mæt for under 25 kr inkl vand og cola. Temperaturen ligger gennemsnitlig på ca. 30 grader, men pga. den høje luftfugtighed føles det som meget mere og med næsten kun 100 km til ækvator har dagene mere eller mindre den samme længde hele året rundt og solen står dermed også midt på himlen. Mange benytter derfor en paraply for at undgå at ens hoved eksplordere.
D. 14 feb, valentine day, var det tid til at tage flyvet til Bali hvor jeg ankom sent om aftenen og af den ene eller anden grund så bliver jeg altid helt udmattet efter jeg har fløjet, lige meget hvad tid på dagen det er og hvor kort tid det tar. Inden jeg tog afsted fra singapore hævede jeg 25 amerikanske dollars, som skulle bruges på visum'et når jeg ankom til Bali og 1.000.000 Rupiah, som er valutaen på Bali. Følelsen af at stå med 1 million i hånden var fantastisk og selvom det kun svare til ca. 650 kr, så har jeg ikke engang haft så mange penge i matador. Indtil videre har jeg set 500 og 1.000 rupiah i mønter og ellers har jeg haft fra 2.000 og op til 50.000 rupiah i sedler. Må indrømme at jeg lige skulle vænne mig til valutaen, da jeg ikke er vant til at betale 4.000 for en flaske vand.
Det allerførste indtryk jeg fik af Bali, var da jeg gik hen for at hente min bagage og ikke kunne finde den til at starte med, da en taxichauffør stod og holdte den, i håb om at jeg ville lade ham transportere mig fra lufthavnen af. Efter at have fået kæmpet bagagen tilbage, fik jeg stemplet mit pas og gik ud af lufthavnen, hvor jeg mødte et hav af forskellige chauffører der nærmest kæmpede om at få mig med dem. De var overalt omkring lufthavnen, den ene stod og ventede med en vogn spændt fast til sit æsel, hvor en anden stod privat og prøvede at få mig bag på hans motorcykel. Jeg fik kæmpet mig indtil byen Kuta som ligger ca. 15 km fra lufthavnen, hvor jeg forgæves gik rundt til forskellige backpacker steder for at finde en billig måde at overnatte på. Efter at have brugt nogle timer på at vandre rundt i byen og prøve at finde et sted, bukkede jeg under da jeg ankom til Masa Inn som er et nydeligt hotel der ca. ligger 2 minutters gang fra Kuta Beach. Jeg startede med kun at betale for en nat, da hotellet lige var lidt for lukseriøst til mig og i håbet om at jeg kunne finde noget der var billigere dagen efter. Dagen efter startede jeg med at benytte mig af den lækre inkluderet morgenmads buffet, hvorefter jeg gik ud for at opleve stranden og byen i dagslys og selvfølgelig prøve 1 times full body massage for kun 30 kr. Lige hvad jeg havde allermest brug for, efter en hård og stressende dag forinden. Efter at have regnet lidt på budgettet, tillod jeg mig selv at blive på hotellet resten af min tid på Bali, da det kun endte med at blive 1.500.000 rupiah, som er ca. 1100 kr. Igen et beløb jeg aldrig nogensinde troede at jeg med vilje skulle trykke godkend på. 1,5 million, ja hvorfor ikke. Som i kan høre har jeg ikke helt vænnet mig til valutaens størrelse endnu. Da hotellet ligger som en sidegade til hovedgaden JI Legian, valgte jeg at tage en tur ned af gaden for at opleve det meget omtalte natteliv, som specielt kan opleves i Kuta. En gåtur hvor jeg oplevede de mange besøgte diskoteker, en helveds masse prostitutes som kørte rundt på deres scooter og forførte mænd om natten, sælgere der på den ene eller anden måde prøvede at fange min opmærksomhed og trafikken som altid var i bevægelse. Temperaturen er på de 30 grader og falder kun til 25, når man kommer på den anden side af midnat. Beliggenheden for Bali iforhold til ækvator minder meget om den samme som Singapore og den høje luftfugtighed gør det umuligt for dig at bære en t-shirt midt på dagen. Det meste af tiden bliver brugt på at ligge enten ved poolen eller surfe på stranden og idag fik jeg faktisk prøvet at køre byen rundt på et æsel, som var en kanon sjov oplevelse. Iøjeblikket sidder jeg på den meget lokale restaurant og nyder min aftensmad, imens jeg får skrevet min blog færdig.
D. 20 feb. tar jeg flyvet tilbage til Singapore, hvor det efter nogle dage bliver tid til at forsætte min rejse om igennem sydøst asien. Jeg har for en lille uges tid siden bestilt min flybillet fra Singapore til Phuket, hvor jeg skal prøve noget af det jeg har glædet mig allermest til, nemlig at ridde på elefanter. Udover det skal jeg mødes med nogle venner, hvor jeg sammen med dem har bestilt en uge i en træningslejer hvor jeg skal færdigudvikle mig inden for muay thai og MMA og ellers bare besøge øerne omkring Phuket.
Savnet er godt nok begyndt at ramme mig og jeg begynder snart at glæde mig til at komme hjem til familien, vennerne og til at få en hverdag igang igen. Jeg troede aldrig at man kunne få nok af strande, massage og af at opleve en masse forskellige og nye steder. Jeg håber i alle har det godt derhjemme og vi ses jo om under en måned.

Hils omkring jer ! :D