Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen endelig af sted mod "Windy Wellington", der dog viste sig fra sin absolut bedste side med sol og varme - er overbevist om, at det udelukkende var i anledningen af min ankomst! Efter en lille gåtur langs havnefronten og en stor is i varmen var jeg allerede fuldstændig forelsket og betaget af byen. Den er enormt charmerende, ligger hyggeligt placeret mellem bjerge og bakker og antallet af finurlige caféer og barer, der ligger på næsten hvert eneste hjørne, gør hovedstaden til noget helt specielt. På mange måder virker Auckland med sine tårnhøje kontorbygninger, Sky Tower og en population på 1,5 million mennesker som en mere passende kandidat til hovedstad-titlen, men den vandt Wellington altså i 1865 med sine 167.600 indbyggere, der dog kan prale af at være New Zealands geografiske midtpunkt (tak til Wikipedia). Fredag aften hentede vi Dorte og Jens, der kom med færgen fra Picton, der ligger på Sydøen.
Lørdag d. 13/2 stod vi alle sammen (Ole, Lone, Dorte, Jens og jeg) tidligt op og tog på frugt og grønt marked - hold nu op! Det er altså noget, de kan finde ud af i udlandet og hvor Danmark bare slet ikke kan følge med. Har aldrig set så mange friske grøntsager, lækre frugter og kæmpe salathoveder og bladselleri før! Wauw! Efter at have fyldt bagagerummet i bilen med vores indkøb nød vi en lækker morgenmad på en meget hyggelig café - for mit vedkommende stod den på baked eggs i tomatsovs med bønner og salami, mums! Med energilagrene fyldte gik turen videre mod endnu et marked - denne gang et kreativt et af slagsen med tøj, smykker, fold-ud-kinesiske-fødselsdags-kort-med-wauw-effekt, mad, nips-ting, puder og lamper - jeg kom derfra med et par øreringe og en crepe med chokolade. Derefter gik vi gennem byen og kiggede lidt i de mange fine butikker - til sidst blev det dog for meget for Ole, Lone og Jens, så vi aftalte at mødes på en bar lidt senere, når Dorte og jeg var engang var færdige. Da vi endelig kom frem til baren, skulle den til at lukke, så vi fik aldrig noget at spise eller drikke - det skulle vise sig at blive en hård tur gennem botanisk have… Wellingtons Botaniske Have ligger på toppen af en høj bakke med udsigt ud over byen, og for at komme dertil kan man vælge at tage en lille sporvogn eller gå den lange vej, hvilket vi jo selvfølgelig valgte. En meget fin tur, der dog medførte en rumlen i maven og en snurren i mine ømme fødder. Det var derfor rart at komme tilbage til lejligheden, smide benene op og lave noget god aftensmad efter hvad, der viste sig at være 12 km i Birkenstock-sandaler, 27 graders varme og med ingen mad i maven udover morgenmad og crepe…
Søndag gik turen til Makara Beach, der ligger ved vestkysten. Meget smukt sted og område! Det er faktisk næsten umuligt at beskrive NZ uden at bruge ordet "smuk". Vi gik en tur, der hedder "Opau Loop Track", hvor man går gennem bjerglandskabet op og ned af stejle skråninger langs gedestier på vejen ud, mens man på vejen tilbage går langs stranden - fantastisk tur med betagende udsigt og varierende landskab. Stedet er kendt for dets mange Paua Shells og vi fandt ganske rigtigt også mange, der lå og skinnede om kap med havet i solens skarpe lys. De er så flotte, at det er svært bare at vælge én (tror jeg kom hjem med ti…). Da vi efter næsten 13 km kom tilbage til bilen havde jeg fået en SMS fra Bruce - "Did you feel the earthquake?". Det viste sig, at der lige havde været et jordskælv i nærheden af Christchurch på 5,9, og at man eftersigende skulle have oplevet det ret kraftigt i Wellington - well… vi mærkede ingenting, men fik senere at vide, at de frarådede at man gik den tur, vi netop havde gået pga. risiko for "rock falls". Exciting!
Mandag d.16/2 stod den på Tepapa Museum - udover at være kulturel og læse om maoriernes historie (hvilket er meget forvirrende, fordi deres navne og steder er det rene vollapyk), så var der også en meget interessant særudstilling om Dreamworks Animation og deres vidunderlige film og figurer. Efter en lækker fiskefrokost nød vi solens sidste stråler på stranden. Onsdag tog vi i Wellington Zoo, hvor mange af dyrene dog havde valgt at gemme sig i skyggen for at slippe for den ulidelige varme - meget forståeligt, men ikke så spændende for havens gæster at kigge på hvad, der syntes som tomme burer og indhegninger. Jeg bliver aldrig fan af zoologiske haver med deres små burer til store dyr. Om aftenen var der afsked med Dorte og Jens, der rejste tilbage til DK, og dagen efter var det min tur til at rejse hjem til Auckland. Skønt at være lidt væk, men også dejligt at være tilbage hos Bruce og Lynnette.
- comments