Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle smukke skoenne jer som sidder koldt tilrette i danske hjem og foelger med her paa vores lille blog.
vi er nu kommet til kolkata efter to ugers trecking med udgangspunkt fra Chennai.
vi startede i Chennai, hvor vi moedte gruppen vi skulle rejse med, og det vare noget af en skuffelse.... troede vi.
Efter en fantastisk dag i Chennai by, hvor vi havde haft en lokal tuc-tuc driver som personlig guide, og som havde udfoert jobbet til topkarakter og med kryds og slange! skal vi til at moedes med vores gruppe som vi skal tilbringe de naeste to uer med, nat saavel som dag. Efter et bad og lidt fjanten paa vaerelset, trasker vi ned til lobyen hvor vi meget possitive gaar vi med loeftet pande mod en vaeg af gamle mennesker, 40 plus uden rus, og saa havde de tilbragt de sidste 2 mdr. sammen.
Der faldt vores begejstring straks til et nulpunkt med et saadan brag at selv buddah ville falde ud af sin meditations trance.
vi proevede at finde de positive sider, men specielt for mit vedkomemnde (Mikkel) var dette meget meget svaert! jeg var havnet i, hvad jeg syntes det lignede, et afsnit af rolatorbanden paa afvejer. med en blandet dunst af sved, oel, og billig parfumeret solcreme.
saandan var de foerste par dage meget lange. vi saa nogle templer og koerte i truckken... en haard start men delvist ogsaa ufattelig spaendende. vi kom til et tempel (i andhrapardesh, lover ikke det er rigtigt stavet) som havde mere security end i lufthavnen, vi stod i koe i timer, for at komme ind, og vi var aboslut mast saa godt sammen at hvis nogen havdet gidet at taelle, var jeg overbevist om at vi kunne slaa en rekord i guinnis rekorder.
templet var det anden mest besoegte hellige sted i VERDEN, og pilgrimme fra hele verden kom dertil for at faa et absurd lille glimt af... den der abegud jeg lige nu ikke kan huske navnet paa... for hvorefter at blive skubbet videre ud af templet.
en KAEMPE oplevelse! ikke saa meget at se abeguden, men det at se alle de mennesker, saa troende, saa henkastede og saa engageret var en fantastisk oplevelse. kronravede maend saavel som boern og kvinder kastede moenter og boenner afsted mod guden med et saa bedende blik som man bedst kan forestille sig det. en smuk oplevelese ? det maa man sige ja til!
noget socialt skate derefter... naermest som om templet havde aft en virkning paa de gamle rejsende. de blev pludseligt mere aabne, og vi gik hen og fik det saadan ca. tre gange saa godt med dem.
nu var det sociale saa stille ved at falde paa plads, og oplevelserne blev mere end bare at koere i truck fra det ene hotel til det andet. Vi fik en en lokal guide med paa vognen. Pulak var hans navn. Pulak havde en fantastisk forstaaelig accent og et kolosalt ordforraad, hvilket var meget prisvaerdigt, eftersom han havde en masse spaendende ting at fortaelle.
Vi var nu ude ved stammefolket i Orissa. her saa vi en stamme som holdt fest, da en datter i stammen, som vi desvaerre ikke fik at se, skulle giftes. vi saa hvordan de havde ofret til guderne for et lykkeligt aegteskab, fik et glimt ind i hvordan stammefolket der fester og drikker.
en maget fuld og meget meget gammel dame gik fra mand til mand, og tilsidst ogsaa til mig. Hun snakkede hindi men sin sprittede stemme, mens hendes haand slog smut under hagen paa mig, hun gik mig omtrent til lige under brystkassen og havde ufatteligt fedtet haar. jeg gik lidt i panik og sagde "yes?"
Jeg slap af med den gamle dame, og Cecilia blev trukket ud paa "danse gulvet" hvor hende, stammefolket og nogle andre fra gruppen fik rystet godt igennem til noget meget autentisk musik...
vi tog videre med trucken til et boenehjem hvor vi skulle bo for en nat. vi besoegte boernene, og hvad til en soergelig overraskelse var langt stoerstedelen af de foraeldreloese boern handicappede. de sang en sang for os, praesenterede sig selv, og bad derefter om at vi sang for dem. efter lidt mumlen om hvilken sang vi skulle synge, endte vi op med at synge "10 green bottles" ikke just paedagogisk, men saadan blev det.
derefter skulle boernene vise os rundt paa campus, og drengen paa billedet var min guide. Han var blevet reddet fra en brand som 1 aarig. hans landsby var braendt til jorden, og samtlige af indbyggerene var omkommet, deriblandt hans familie. Han havde ar efter braend saar i halvdelen af hovedet, og hans venstre haand var kraeftigt deform.
hans oejne lyste som to sole, og et hvidt stort smil bredte sig, da de fik at vide at de skulle finde en person, tage ham i haanden og vise ham rundt. han havde uden tvivl udset sig hvem han ville vise rundt. han styrede diraekte over til mig, tog et fast greb om min haand og kiggede staalende op paa mig. aah hvilken fantastik oplevelse. hvis jeg kunne havde jeg nok adopteret ham, og taget ham med mig til koebenhavn.
...Videre til wildcamping, hvor vi slog telte op ved noget vand og grillede noget mad. nogle af os tog over paa stranden, hvor et forfaerdeligt syn moedte os. paa stranden laa omkring 50 doede hav skildpadder.
(tiden loeber og jeg begynder at runde af)
efter wildcamping kom vi til et lidt mere luksurioest hotel end vi var vant til, det havde pool, gratis wifi og laekre vaerelser. vi slappede af ved poolen, nden vi om eftermiddagen blev samlet op af en flok cykkel rickshaws og vist rundt i Puri.
igaar tog vi toget til Kolkata som var lang og tung, saa nu er vi altsaa her. d. 15. flyver vi til Delhi hvor vi moeder vores nye gruppe, og derfra skal vi tilbringe 10 dage med dem, hvor vi skal opleve den gyldne trekant ;-) mon ikke det bliver fedt? det tror jeg nok.
KYS til alle , vi taenker paa jer, savner jer (kun lidt ;-)) og nyder alt her!.
Mange kaerlige hilsner fra MICKEY-BOY and CC- b****!
- comments
Helene Dyrmose Det lyder jo som om I har det helt fantastisk! Jeg ville ønske at jeg var der med jer!! :) Jeg savner jer, kom snart hjem! <3