Profile
Blog
Photos
Videos
8. marts - Transpoooort
Det siger sig selv, at hvis man vil nå alle lande i Mellemamerika på lige under syv uger, så har man nogle kilometer at tilbagelægge. Og det siger også sig selv, at når man har brugt hoveddelen af tiden på rejsen nogle steder, så får man lidt travlt andre steder. Det er sådan lidt det, der er sket for os. Det var også sådan vi havde planlagt det, men ikke desto mindre, så kan vi da godt mærke, at der er fart på disse dage. I dag gik turen altså fra Antigua, hele vejen igennem Guatemala, og op til Flores. Vi blev hentet kl. 7.30, hvilket betød at chaufføren rent faktisk dukkede op på det aftalte tidspunkt, vi kunne næsten ikke tro vores egne øjne. Han kørte os indtil Guatemala City, hvor vi ventede 1,5 time på den bus, som skulle fragte os resten af vejen. Den bus blev selvfølgelig en halv time forsinket, men hvad. Vi faldt til gengæld i snak med en lidt speciel colombiansk fyr, som er performance kunster, og rejser en del med sit arbejde. Hans eneste bagage på denne tur (han kom lige fra Cuba, og skulle efter Guatemala videre til Mexico og så til USA og arbejde) var en lille rygsæk, samme størrelse som vores håndbagage. Det værste ved denne tur var måske, at vi ikke helt vidste, hvor lang den egentlig ville blive. Da vi bestilte den, havde vi fået at vide, at vi ville være fremme i Flores 18.30. Men da vi næste dag modtog billetterne stod der noget, som kunne tolkes som om, at vi først ville være fremme kl. 22. Da vi spurgte, inden vi steg på bussen, fik vi kl. 19 at vide, men da vi spurgte den colombianske fyr, havde han fået kl. 20 at vide. Der var ikke andet at gøre end at vente og se. På den lange tur fik vi en frokostpause på næsten 30 minutter, og så en meget kort pause et andet sted, måske 10 minutter. Vi endte med at være fremme i Flores kl. 20.30-ish, og blev kørt af en shuttle fra fastlandet og ud på selve øen Flores. I shuttlen blev vi mødt af en ivrig sælger, som ville have at vi skulle købe alle vores busbilletter af ham med det samme. Alle de andre passagerer skulle af samme sted, så det var kun os og ham. Vi ville egentlig gerne have en billet til Tikal i morgen, men han blev ved med at sige forskellige priser, og det hele virkede lidt skummelt, så vi endte med at sige, at vi ville vente med at købe billetter til i morgen, hvorefter han straks smed os ud af bussen og meget dramatisk rev busbilletten i stykker foran os. Man kan næsten kun grine af sådan en forestilling. Heldigvis var vi ikke langt fra vores hostel, og vi fandt det hurtigt. Nu er vi indlogeret på vores eget værelse, hvilket føles skønt efter mange dage på dorm/sovesal, og udover et mindre elektrisk stød som jeg (Annette) fik af bruseren, er her rigtigt dejligt. Vi glæder os til en god nattesøvn og en spændende dag i morgen.
9. marts - Spor fra fortiden
I dag skulle vi til Tikal. Vi havde allerede booket vores overnatning her, et telt, for et par dage siden. Nu skulle vi bare lige finde ud af, hvordan vi kom fra Flores til Tikal, og så var der lige det med, at billetten kun var gyldig til næste dag, hvis den blev købt efter kl. 16. Vi var rundt et par steder, hvor de tilbød transport til Tikal, og alle steder fortalte de noget forskelligt. Vi endte med at spørge lidt rundt på vores hostel. Mika talte med en dame, som var ret sikker på, at vi godt kunne komme ind, selvom vi kom for tidligt til at købe billetten, når bare vi havde en reservation på et hotel herude, og jeg talte med et par fyre som havde booket deres busbilletter herud rimeligt billigt. Så som en kombination af de informationer gik vi hen og købte vores billetter det samme sted som dem, med troen på, at vi ikke ville sidde fast 17 kilometer udenfor parken, og vente på at klokken blev 16, så vi kunne købe en todages billet. Det endte også med at lykkes, da stort set hele bussen var fyldt med mennesker, som skulle på en fælles guidet tur, og derfor havde en guide med, som da lige sørgede for, at vi kunne få vores todages billetter allerede kl. 14. På vej i bussen oplevede vi desuden et par sjove fyre. Vi kom til at sidde lige overfor dem, og bussen var selvfølgelig mere fyldt end den burde, så med vores lange skandinaviske lemmer og en australiers endnu længere ben, kom man virkelig i kontakt med hinanden. Men det var ikke det sjove. Australieren ved navn Ben sad ved siden af en amerikansk fyr fra San Francisco ved navn Roger, og han var ellers en snakkesaglig en af slagsen. Han spurgte lidt til os og vores tur, og spurgte så videre til australieren, som viste sig at være lidt af en berejst herre - blev 30 år i næste måned og havde besøgt ca. 120 lande og den igangværende rejse havde næsten nået sit 3. år i streg. Da amerikaneren fandt ud af det, blev han meget interesseret, men måske også lidt konkurrence-minded, og den næste time i bussen gik med at udspørge australieren om, hvorvidt han havde været her og der, og oplevet dit og dat. Og selvfølgelig havde han det. "Har du oplevet nogle slanger tæt på?" "Jeg er blevet bidt af en i Namibia." "Har du været i Sibirien?" "Ja, om vinteren. På motorcykel". Sådan forsatte det. Og det sjove var, at denne australske fyr var så cool omkring det, ingen blær, han tog det nærmest mere som en selvfølge. Det var svært ikke at trække på smilebåndet over den samtale.
Men fremme ved Tikal fik vi vores telt, og så os lidt omkring indtil kl. blev 15.30 hvor vores billet var gyldig fra. Vi gik ind i det kæmpe store område midt i junglen, hvor Maya-ruiner tårnede sig op. Nogle lå gemt mellem træer, og nogle var slet ikke gravet fri og lignede derfor mere en høj jordbunke med et lille tårn på toppen. Og så var der to af de rigtigt store i det område, som havde været centralt i området, da det fungerede. Her var der gravet helt ud, og man kunne stå mellem to store pyramider, eller man kunne gå op på den ene og kigge hen på den anden. Jeg (Annette) skulle mene, at jeg har set min del af maya-ruiner, men Tikal var en kæmpe oplevelse, og højden på pyramiderne var både overraskende og imponerende. Tilsidst gik vi ned til den højeste af alle pyramiderne, 64 meter høj, og den kunne man også via en masse trapper komme op på. Her fik man en imponerende udsigt over de højeste af de andre pyramider og af jungle så langt som øjet rakte. Det var bare flot! Vi havde betalt 20 ekstra quetzales for billetten, og det skulle være en såkaldt sunset-billet. Hvad det betød havde vi undret os over på hele vores tur i Tikal. Men det viste sig at betyde, at man fik adgang til den anden side af den høje pyramide, som var den side, hvor solen gik ned bag junglen. Vi havde egentlig regnet med bare at stå den østlige side, hvor der også var flot, men det var fantastisk lige at få den rigtige solnedgang med - vi er jo ret vilde med solnedgange. Efter at solen var gået ned, gik vi tilbage gennem junglen, og det nåede at blive helt mørkt mens vi gik. Det var lidt spændende at gå i en jungle midt i mørket. Senere fik vi også udnyttet det massive mørke, som man finder ude midt i ødemarken til at få set en masse stjerner. Igen var himlen bare smuk, og den var fyldt med stjerner, som man aldrig oplever det i Danmark. Det er ikke svært at forestille sig, hvorfor stjernerne har en så fremtrædende placering hos Mayaerne. Dagen sluttede af i vores telt, hvor vi kunne lade cikaderne synge os i søvn.
10. marts - 10-tal til Tikal på 10-skalaen
Kl. 5.30 lød vækkeuret, og vi vågnede op i vores telt efter en dejlig nats søvn i det vilde. Kl. 6 gik vi ind i Tikal-parken og bevægede os først hen til et tempel, som vi ikke havde fået set dagen før. Vi havde nærmest hele parken for os selv på dette tidspunkt, så det var dejligt autentisk. Derefter tog vi til Gran Plaza, der er den centrale del af Tikal, hvor vi var så heldige at spotte en vild tukan-fugl - faktisk 3 af slagsen. Jeg (Mika) var ovenud lykkelig for at spotte denne eksotiske og flotte fugl, da det jo normalt kun er noget, man ser i TV-dyreprogrammer eller zoologiske haver. Vi nød endnu engang udsigten fra Tempel IV, inden vi tog en alternativ vej mod udgangen af Tikal-parken. Der gik det virkelig op for os, hvor stort et område og hvor mange ruiner, der egentlig er i området. Desuden spottede vi en håndfuld vilde spider-monkeys, hørte nærmest konstant på brølerabernes brølen i det fjerne, så vilde kalkuner, grønne papegøje-agtige fugle og et væld andre fuglearter, så det var egentlig en ganske udmærket natur- og dyreoplevelse krydet i Mayaernes historiske vingesus. Kl. 11 kom vores shuttle og skulle samle os op, men det virkede mere som held end forstand, at vi fik lov til at køre med sammen med en flok andre turister. Chaufføren kiggede noget skeptisk på billetten, efter en anden havde sagt klart nej til os. Og så fik vi lov til at køre med. Eftermiddagen og aftenen tilbragte vi i Flores, hvor vi fik set lidt af byen og spist noget god mad. I morgen siger vi farvel til Guatemala og goddag til Belize.
- comments