Profile
Blog
Photos
Videos
5. februar - Bananer og DJ Brian i lange baner
Vi var åbenbart ikke trætte af lange rejser, så vi stod op kl. 05.00 og satte kursen direkte mod Panama - nærmere betegnet øgruppen Bocas del Toro. Det skulle vise sig at blive en dag med op- og nedture. Busturen gik først fra San José til den Costa Ricanske grænseby Sixaola, men en grum ulykke (vi talte mindst 9 ambulancer) satte os tilbage rent tidsmæssigt på grund af en gigantisk kø, og pludselig varede turen til grænsen hele 7 timer frem for 5,5. Turen over grænsen tog omtrent 1 time til 1,5, da man åbenbart skulle henvende sig hele 4 steder med lange køer for at kunne komme lovligt igennem. Det var dejligt bureaukratisk og forvirrende, men vi turde ikke rigtigt at gøre andet, end hvad de sagde, selvom vi syntes, vi måske betalte en gang for meget, men sådan er det. Der var absolut ingen skiltning, og de bruger generelt bare ikke skilte i Mellemamerika. Oral kommunikation er åbenbart det eneste, der duer hernede. Men hvad de mangler i forståelsen af skiltning, tager de revanche for i forståelsen af bananer, og det er vi trods alt mange, der er glade for! :) Inden vi kom ned til grænsen så vi oceaner af bananplantager og Mærsk-containere, der formodentlig skulle transportere dem videre til eksempelvis Danmark. Men bananerne smager bare lidt bedre her - lidt sødere og blødere. Chiquita-banan-firmaet er vist nok også herfra. Efter vi havde passeret grænsen til Panama tog vi en fuldstændig gal taxa-tur på godt en time, hvorefter vi ankom til den caribiske kystby Almirante, hvorfra en smuk og hurtig bådtur på en halv time gik til Bocas del Toro aka Tyrens Sideret/appetizer, som det vist nok kan oversættes til (spørg mig ikke hvorfor). Vi fandt et billigt hostel (15 dollars pr nat) og fandt en lækker fiskerestaurant (ja, jeg Mika spiste faktisk en lækker fisk) med den fedeste udsigt ud over havet. Vi fik også en god drink, og det var mega dejligt og afslappende. Det var hele den lange, besværlige tur værd.... Men så gik det galt. Det viste sig, at der åbenbart er karneval de næste 5 dage startende fra i dag, og med hovedscenen bogstaveligt talt lige ude foran vores hostel-værelse. Ikke nok med, at der er høj(!) musik hele dagen, men en vis DJ Brian (utroligt irriterende navn til en DJ) skulle spille fra kl. 21.00 til kl. 04.00 om morgenen. Vi har aldrig oplevet så højlydt en bas i en lejlighed/værelse før. Hele værelset rungede - ja, nærmest bevægede sig - hvilket gjorde det fuldstændigt umuligt at sove. Og vi havde jo været på en cirka 10 timers tur hele dagen og var godt trætte, så vi var meget utilfredse - især over, at vi ikke var blevet informeret om det, da vi lejede vores værelse. Endnu værre var det, at der kun var cirka 3 personer mødt op til festivalen, og denne DJ Brian spillede for tomme huse. Så der var ikke rigtigt noget godt ved det. De andre personer på vores hostel-værelse var heller ikke særligt tilfredse, men vi var de eneste, der tog sagen i egen hånd. Vi gik hele byen rundt 5(!) gange, før vi fandt et sted at sove. De andre steder var det enten ikke plads pga. karnevallet, eller også kostede det op i mod 100 US dollars pr. nat. Men heldigvis fandt vi et hotel til 60 dollars pr. nat, hvor der var fred og ro. Meget utilfredse konfronterede vi det første hostel ved navn Heike (Lad være med at tage derhen nogensinde!) med den dårlige situation, men de viste ingen service, og vi fik ingen penge tilbage - eller sympati for den sags skyld. Det var kun med nød og næppe, vi overhovedet fik lov til at checke ud selvsamme aften. Men nu har vi det heldigvis godt, og vi er glade for, at vi fandt et ordentligt sted at bo, for det er jo ikke hver dag, man kommer til Bocas del Toro. Nu glæder vi os bare til at tage på stranden i morgen :)
6. februar - Når heldet vender
… Og på stranden kom vi. Hvad gårsdagens afslutning ikke havde af charme og held, havde dagen i dag heldigvis. Efter en nats fornuftig søvn, vågnede vi glade! (DJ Brian har forhåbentligt hovedpine!). Den søde dame på vores hotel havde fundet et værelse til os, som vi kan beholde indtil vi rejser herfra, så der bliver ikke mere slæben-rundt på tunge rygsække i varmen. Prisen er godt nok lidt over vores backpacker-budget, men vi forsøger at leve billigt ellers. Desuden (uden i øvrigt overhovedet at afvise en masse kommende hostel-overnatninger på turen) kan jeg, efter det meget korte ophold på hostel i går, mærke hvor meget rarere det er at have sit eget værelse, hvor man kan pakke ud/smide alle sine ting udover gulvet i fred, uden at skulle forholde sig til en flok festlige og/eller trætte fyre/piger (som dog bød Mika på rom&cola mens jeg var væk), der også skal have plads til deres ting. Man er jo ikke 20 år længere.. Tilbage til i dag. Efter at have nydt morgenmad fra vores balkon med hav-udsigt tog vi på stranden. Og vi havde heldet med os i fht. transport. Det var dels billigere end vi havde regnet med, og dels gik bussen lige når vi skulle bruge den i begge retninger. Da vi skulle derud var det endda en mand, som fandt os, og pegede os til den rigtige bus (vi må have lignet nogen, der ledte efter en transportmulighed til stranden). Når vi nu tager bussen til stranden, så lyder måske dovent.', når man tænker på, at vores hotel ligger måske 200 meter fra vandet, men det var altså en ganske særlig strand, vi skulle til, og den var den lettere bumlende bus-tur værd. Vi blev sat af bussen ved Playa del Drago, og fandt ud af, at alle derfra enten gik eller tog en båd til Star Beach, som lå et par kilometer derfra. Vi gik derud (backpacker-mentalitet, for at veje op at vi bor på hotel), og der var en virkelig flot tur, med palmer og jungle til den ene side og fantastisk vand og strand til den anden. Slutdestinationen skuffede heller ikke. Star beach er et fantastisk sted, med lækkert klart vand, palmer, de flotteste søstjerner (deraf navnet) og alt andet, hvad dertil hører. Lige med undtagelse af alt for mange mennesker og irriterende strandsælgere. Faktisk er der ingen af den slags her. Alle (undtagen DJ Brian og den lede mand på "vores" hostel) er utroligt søde og vil gerne hjælpe, hvis man spørger, men ellers lader de én være. Vi var på stranden det meste af eftermiddagen, hvor vi hyggede og tilegnede os den obligatoriske skoldning, som dog er meget begrænset grundet min entusiasme for solcreme, og endnu vigtigere Mikas ubegrænsede fornuft. Lidt røde kom vi dog hjem, men vi håber, det er gået over i morgen, hvor flere oplevelser og endnu mere sol venter os.
7. februar - Røde frøer og strand
Annette var dejligt morgenfrisk, så hun tog ud og løb sig en tur fra morgenstunden, mens det stadig var nogenlunde temperatur til at løbe. Dagen i dag stod på visit på den nærliggende ø Isla de Bastimentos, og vi startede med at tage til den lille flække Old Bank på øen. Herovre var det endnu mere chill på den caribiske måde end på Bocas del Toro. Vi havde egentlig tænkt os at besøge en cafe ved navn Up on the hill, men den havde desværre søndagslukket. Det skulle dog ikke holde os fra at tage op på bakken alligevel, og det var nu også hele turen værd alligevel. Vi fik set fugle, firben, jungle, fremragende havudsigt og ikke mindst den famøse red frog, hvilket jeg vil vende tilbage til om lidt. Efter en god jungletur stod den på smoothie og afslapning, inden turen gik videre til... Red frog beach - opkaldt efter frøen. Her var imidlertid ingen røde frøer at se, så vi er glade for, at vi tog den anden "detour" først. På stranden var der virkelig gang i bølgerne, men selvom der var rødt flag, var der mange ude og bade. Vi tog os også en forsigtig dukkert helt inde ved stranden, og det var super sjovt pga. de høje bølger og det varme, lækre, flotte vand. Stranden var super fed og meget stor, og vi er glade for, at stedet her stadig er lidt en overset perle, for der var da masser af plads på stranden. Måske var der cirka 150 mennesker, men vi havde vores helt egen spot i skyggen under nogle træer. Det kan man ikke klage over. Aftenen blev brugt på at spise fish & chips og drikke drinks (capirina til mig og passionsfrugt daiquiri til Annette) og det med havudsigt selvfølgelig. Vi fik også lige set starten af Super Bowl, inden vi tog hjem til vores rolige hotel, hvor vi skal finde ud af, hvad vi mon skal i morgen. Det bliver også spændende at komme videre herfra, men vi frygter lidt, at de næste steder ikke kan leve op til Bocas del Toro, for det er virkelig paradise on earth her.
8. februar - Happy hour
Når man sådan er kommet tidligt i seng, og man i øvrigt ikke har lavet andet end at hygge sig og slappe af en hel dag, så vågner man rimeligt tidligt dagen efter. Således gik det til, at vi for anden dag i træk vågnede omkring kl. 7 om morgenen (i går var det vidst endnu tidligere). Det er dejligt at komme op og i gang med dagen, men det er ikke noget vi bruger. I stedet brugte vi indtil kl. lidt over 10 på at "gøre os klar" til stranden. Dette indebærer morgenmad, som dog også skal købes ind og madpakke-smøring, som også skal handles. Madpakken var i dag en variation af tidligere dages toastbrød med glutenfri chorizo (det eneste kødpålæg, man kan købe på hele øen); den eksotiske variant toastbrød med smøreost! Hvad de mangler i kødpålæg og udvalg af brød, gør de tilgengæld op for i frisk frugt, og madpakken indeholdte også både de før omtalte lækre bananer og ananas. Vi var ikke helt så heldige med bussen til stranden som den anden dag, og da vi kom hen til stoppestedet, stod der allerede en del og ventede. Flere og flere kom til, før den første bus endelig ankom. Og så skulle man nok ellers lige se turister i alle størrelser, farver og former kæmpe om at komme med (der var langt fra plads til alle, da bussen her er en mini-bus). Vi troede fejlagtigt at folk ville tage hensyn til, hvilken rækkefølge, man var ankommet til stoppestedet i, men her var det altså først til mølle, og vi fik ikke malet. Da den næste bus ankom, var det det samme cirkus, men denne gang prøvede vi at være hurtige. Vi endte dog igen bagest i køen. Det endte dog med at vi alligevel kom med, under forudsætning af, at jeg (Annette) sad på en lille kant bag på forsædet, modsat kørselsretningen og i et meget interessant benflet (heldigvis med Mika). På stranden kom vi, og til vores held var det en lettere overskyet dag, for vi er altså stadig lidt røde. Vi lagde os i skyggen under en palme og blev der nogle timer, læste i bøger, badede lidt og drak en kold øl. Vi er blevet så vant til at drikke lunkent vand, fordi vi køber en stor dunk ad gangen (det er billigst), at kolde drikkevarer er lidt en luksus. Midt på eftermiddagen tog vi hjem fra stranden, og så har vi brugt resten af dagen på at planlægge vores videre rute, turen tilbage til San José i morgen, og så nåede vi da også lige at benytte happy hour to gange og spise aftensmad med udsigt over vandet. Drinksene er super billige, og hvilket sted er bedre at nyde dem, end her? I morgen begynder det vidst nok at regne her, og det forsætter indtil lørdag, så vi føler os ret heldige med det perfekte vejr, vi har haft her.
- comments