Så gik der endnu engang evigheder inden jeg fik sat mig foran computeren med det formål at opdatere min blog. Men NU sker det. Jeg er for en gang skyld hjemme og vil derfor benytte tiden til at skrive.

Jeg er nået til at beskrive min oktober måned... I starten af måneden blev der afholdt en årlig litteraturfestival ved navn FILBA. Som ansat hos den danske ambassade (som havde hjulpet til med arrangementet) fik vi fribilletter til flere af oplæggene. Jeg var bl.a. inde og se et spændende oplæg af den chilenske samfundskritiker og forfatter Pedro Lemebel. Senere samme uge til samme litteraturfestival så jeg den danske forfatter Carsten Jensen. Hans oplæg var lavet ud fra et besøg på Museo de la Memoria y los Derecho Humanos (Erindingens og menneskerettigheds museet), som er oprettet for at minde folk om de brud, der skete på menneskerettighederne under diktaturet i Chile. Carsten Jensens oplæg som beskrev hans oplevelse af museet var både interessant og rørende. Da jeg fulgtes med kollegaer fra ambassaden fik jeg efter oplægget mulighed for at snakke med ham personligt. Han er en meget interessant person.

Generelt oplevede jeg mange kulturelle ting i oktober måned og flere gange skyldes dette, at vi igennem ambassaden får invitationer til spændende events, som man ikke nødvendigvis ellers ville høre om. Bl.a. var jeg til filmaften på det franske institut, senere var jeg til et oplæg om menneskerettigheder i Chile og jeg nåede også til et event med malaysisk folkemusik.

Oktober måned bød også på familiebesøg i Coronel, en havneby som ligger ca. 500 km syd for Santiago. Jeg tog derned på en forlænget weekend og rejste i bus - en tur som tager ca. 6 timer. I Coronel boede jeg hos min faster Gertrudis, hendes mand Jorge og min kusine Paula (ca. 25 år gammel). Det var 10 år siden jeg havde set dem sidst, så meget af tiden gik med at tale om gamle dage og blive opdateret på hinandens liv. Mens jeg var i Coronel besøgte jeg også Maria Elena, som er min onkel Luis' (Lucho) ældste datter, som bor sammen med sin mand, sin datter og sin mor Alicia. Det var skønt at gense familien og alt i alt var det en rigtig hyggelig familieweekend.

I oktober mødtes jeg flere gange med min onkel Rodrigo. Desværre fik han det rigtig skidt i løbet af oktober måned og endte med at blive indlagt pga. en blodprop i sit ene ben. Jeg fik derfor også "fornøjelsen" af at besøge et hospital i Chile. Dette var noget af en kaotisk oplevelse, da der var utrolig mange mennesker og der var desuden et meget bøvlet system for overhovedet at kunne få lov at besøge en patient.

Udover kulturelle events og familiebesøg var oktober måned også den måned, hvor jeg endelig stiftede bekendtskab med flere af de internationale fester/events, som afholdes i Santiago. Den ene er Miercoles Po' som normaltvis afholdes om onsdagen, men vi deltog i en stor jubilæumsfest, hvor hundredvis af chilenere og expats mødtes til en kæmpefest. Derudover blev jeg i oktober en del af Spanglish, som er en gruppe af chilenere og expats, som mødes hver tirsdag for at øve hhv. deres spansk og engelsk kundskaber og for at møde nye mennesker. Til disse events bliver der skiftevis talt engelsk og spansk, så alle får lidt ud af det. Udover disse tirsdagsarrangementer arrangerer Spanglish også Salsa- og Bachata-undervisning hver fredag, hvor der undervises på både engelsk og spansk. I slutningen af oktober var vi også til en Halloween-fest med Spanglish.

I oktober mødtes jeg også flere gange med min barndomsveninde Viviana, som bl.a. inviterede mig med til en surprise-party for hendes forældre, der kunne fejre 40-års bryllupsdag. Dette var en rigtig sjov oplevelse, da Viviana og hendes søster havde bestilt nogle Mariachis til at komme og spille musik og derudover dansede vi alle især Vivis far (som er i midten af 60'erne) til den lyse morgen.

Sidst men ikke mindst vil jeg huske oktober måned, som måneden hvor jeg så nogle spændende fodboldkampe og d. 15. oktober kvalificerede Chile sig til VM. Dette resulterede i folk der gav knus til fremmede på gaden og biler der dyttede hele natten.