Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har i dag oploaded jeg ved ikke hvor mange indlæg, med jeg ved ikke hvor mange ord. Det har taget en evighed at skrive, og det meste (= det hele) er skrevet på bagkant og dermed på hukommeren. Der er indlæg for de sidste 3 ugers tid, samt lidt nye billeder fra rundt omkring.
Jeg er i går flyttet til et roligt område i syd Delhi, hvor jeg skal være de næste 3 overnatninger. Det er ikke et hotel, men et homestay hos skønne Renu. Hvilket vil sige at jeg bor hos en indisk dame i hendes hjem, i et gæsteværelse hun lejer ud. Her er rent og hyggeligt.
Ellers har jeg i går været 4 timer i spa, hvor jeg er blevet gjort ren og har fået massage fra top til tå. Det var vidunderligt at blive renset igennem efter 2 måneder i Nepals støv og affald.
I dag har jeg været på dagstur til Taj Mahal, turen startede klokken 5 ved at en chauffør kom og hentede mig, og så kørte vi ellers derudaf. Det er en 4 timers køretur - jeg sov vel i 3,5 time ud af de 4. Hehe.
Renu havde lavet en snackpose til turen med sandwich, juice, chips og chokolade. Elsker den dame allerede.
Ankom ved området omkring Taj Mahal omkring kl. 9 vil jeg tro, og så skulle jeg gå den sidste kilometer, da der er en sikkerhedszone omkring Taj Mahal, hvor der ikke må være forurenende køretøjer. På vejen var der jeg ved ikke hvor mange rickshaw kørere der ville fragte mig det sidste stykke og jeg ved ikke hvor mange guider der ville give tours. Nej tak til det hele.
Fordi det er muslimsk helligdag i dag, Eid, var indgangen gratis - sådan, der sparede jeg lige 80 kr. ikke dårligt. Jeg var vel på området i omkring en time, der var sindssygt mange mennesker, men de kører med ret god croud control, så det var ikke helt forfærdeligt.
Taj Mahal var som forventet - stort og flot. Meget imponerende bygning, og jeg er glad for at jeg tog turen derud. Endnu mere er jeg glad for at jeg brugte de ekstra penge på at få en bil til at køre mig hele vejen derud, da Agra er et helvedes hul, som jeg var glad for at undslippe.
Omkring klokken 11 gik turen retur mod Delhi, hvor jeg var omkring kl. 16. Renu var ikke kommet hjem endnu, så jeg sad ude på terrassen og ventede en times tid til hun kom.
Om lidt skal vi have chicken curry a la Renu. Hygger mig sammen med hende, hun er en dejlig dame.
I morgen skal jeg på lidt minimal shopping og ellers bare slappe af og gøre klar til onsdag hvor turen går mod Melbourne.
- comments
Mor Hjælp tror du ikke du skulle have været forfatter i stedet :) Sikke nogle oplevelser du har haft. Håber turen t Australien snart er overstået. Kys