Profile
Blog
Photos
Videos
I forgårs gik så med busturen fra Sunauli til Varanasi. Jeg krydsede grænsen omkring kl. 7, fik stemplet mit pas i Nepal og gik til immigrations bordet i Indien og fik mit stempel og fandt så en bus der gik til Varanasi. Manden sagde at det var en turistbus og dermed ikke havde nogen stop på vejen, ikke samlede folk op undervejs, og at den tog 8 timer. Ingen af delene troede jeg på. Og ingen af delene var rigtige.
I bussen mødte jeg en australier, Rick vidst nok og senere kom 2 yderligere australiere. Det bekræftede kun yderligere at australiere er mit næst-yndlings folkefærd efter danskere, måske ligefrem før danskere.
Inden vi kørte fortalte Rick at han havde hørt at Indien har 1% af verdens køretøjer men 10% af verdens trafikuheld. Så havde vi ligesom statistikken på plads og kunne begynde vores bustur, der endte med at vare 10 timer.
Busturen var vanvittig. Han kørte sååå stærkt og i starten sad vi nede bagved i bussen, hvor vi blev kastet rundt, så vi flyttede os op midt i hvor det var lidt mere roligt. Jeg tror han kørte så stærkt som det overhovedet var muligt i bussen. Heldigvis er vejene da bedre her end i Nepal. Her er de asfalteret og køreturen er ikke lige så bumpet. Men for helvede han kørte stærkt lige så snart han kunne.
Jeg fik læst resten af min Dalai Lama bog i bussen. Var slet ikke klar over at kineserne havde udført sådan en holocaust i Tibet. Efter at have læst den bog kan jeg ikke sige andet end: Free Tibet!
Vi stoppede efter et par timer på en "restaurant". Jeg skulle ikke nyde noget, når der var 8 timer tilbage af busturen. Jeg købte et stykke chokolade og spiste det til min vand. Havde på ingen måde lyst til det, men alternativerne var ikke meget bedre, og hvis jeg ikke får bare lidt at spise, så ved jeg at jeg får det halvdårligt, heldigvis var chokoladen nok. At det så var det eneste jeg endte med at få at spise den dag er så en anden side af sagen.
Undervejs på turen var der en inder der brækkede sig ud af vinduet. Lækkert.
Omkring kl. 17 ankom vi i Varanasi. Jeg fandt en autorickshaw, som skulle køre mig til hotellet jeg havde booket og betalt over nettet. Jeg har læst i guidebøgerne at chaufførerne her er nogle skidte karle, der stort set aldrig kører en til hotellet, men da han satte mig af og pegede hvor hotellet skulle ligge og sagde at han ikke måtte køre sin rickshaw i området, og jeg sagde at han skulle køre mig til hotellet og han så gentog det samme igen, hvad fanden gør man så. Jeg har en grundlæggende tillid til folk - men den kan jeg godt pakke væk her har jeg indset. Jeg gik af og var selvfølgelig mega langt fra hotellet, en mand på gaden hjalp mig dog med at få en rickshaw til hotellet, fortalte ham hvor det var og fortalte hvor meget jeg skulle betale. Denne rickshaw kørte mig til det rigtige hotel.
Da jeg kom op på hotellet fandt jeg dog ud af at jeg havde lavet en mega brøler. Jeg havde søgt på en af hotelsiderne på nettet på Varanasi og fundet et hotel til omkring 100 kr. som lød godt og det havde jeg så valgt. Så fandt jeg ud af at der var et hotel i Lonely Planet med samme navn, så det var der jeg var taget til. Det viste sig så bare at det hotel jeg havde booket lå i Rishikesh - en by der ligger nær den nepalesiske grænse (i vest nepal), altså jeg ved ikke hvor mange hundrede kilometer fra Varanasi. Flot Mit. Dumt af mig ikke at tjekke på kortet hvor det lå, men jeg havde da ikke regnet med at når jeg søgte på Varanasi at de så ville komme med hoteller så langt væk. Men min fejl.
Heldigvis havde det hotel jeg var kommet til et ledigt værelse, et meget dyrt ledigt værelse, men jeg var på dette tidspunkt ret ligeglad. Jeg bestilte en kande te og gik ind og slappede lidt af.
Rick havde på busturen fortalt at togene til Agra var totalt booket ud de næste par dage, så jeg måtte revurdere min plan der ellers hed at tage med nattoget ud allerede aftenen efter.
Om morgenen stod jeg op kl. 5.30 og gik ned til bådene - en af fordelene ved at bo på et dyrt hotel: Location, location, location. Her fandt jeg en bådmand, der kunne sejle mig op ad floden langs alle ghats'ne. Ghat = tempel.
Det var en dejlig tur opad floden mens solen stod op. Ganges er ligeså klam som man har hørt. Jeg skulle ikke nyde noget af et bad, men alle hinduerne, bader og vasker tøj i det. Ad ad.
Da vi kom længere op ad floden mod de største ghats, steg bådtallet betragteligt, der var simpelthen så mange turister. Efter 40 min vendte bådmanden skuden og begyndte at ro tilbage, denne gang mod strømmen. Han var ikke effektiv vil jeg sige og han sejlede så tæt på bredden at han indimellem var ved at ramme nogle af de badende med årerne. Brød mig ikke så meget om turen tilbage, synes vi var for tæt på.
Tilbage på hotellet fik jeg morgenmad og bagefter gik jeg på nettet for at bestille flybilletter, det viste sig at jeg kunne komme med flyet ud af Varanasi til Delhi om eftermiddagen kl. 16 for 350 kr. Så jeg købte billetten og fik lagt kvitteringen på min USB, så jeg kunne printe den når jeg kom op til centrum. Pakkede mine tasker og fik bestilt en taxa til at køre mig til lufthavnen til 12.45, skulle alligevel checke ud inden kl. 12, hvilket gav mig 2 timer til at gå lidt rundt i Varanasi. Jeg fik printet min flykvittering i en internetbiks og tog så en rickshaw op til Old town, hvor jeg også fik hævet nogle penge. Så gik jeg ned til den største ghat og ville så gå hele vejen ned til hotellet, men halvvejs kunne jeg ikke komme videre, så jeg gik op til vejen igen og fandt en rickshaw der kunne køre mig de sidste par kilometer. Luksus.
Kl. 12.45 kom der så en luksus bil med lædersæder og aircon og hentede mig. Ikke dårligt. Var i lufthavnen omkring kl. 14, og blev simpelthen så imponeret, havde forventet noget a la Værløse Flyvestation - på en dårlig dag og i stedet kom jeg til en top tunet bygning, bygget for et par år siden.
I lufthavnen købte jeg mig en sløj sandwich, med brød så hvidt at det kun er set magen til i Newcastle, og en Redbul light. Bare fordi jeg kunne.
Ved at køre dette stunt i Varanasi har jeg nu et rigtigt godt indtryk af stedet, hvor hvis jeg var blevet en dag mere havde jeg nok hadet det :)
Det skal siges at omkring mit ophold i Indien, så har jeg en klar overbevisning om at jeg vil hade det og jeg er villig til at kaste penge mod den dyre løsning for at undgå at hade det. Varanasi har været et godt ekspempel herpå.
I Delhi købte jeg mig et Elle, er et modeblad til dem der ikke ved det, og gik hen til den skranke hvor man kan købe en forudbestilt taxa til sit bestemmelsessted. Det er politiet der udsteder den. Fandt mig en flink taxa mand, som kørte mig til turistgade nær stationen, hvor jeg skal bo i 2 nætter inden jeg flytter tætterepå lufthavnen i de sidste 3 nætter hos en dame der har et såkaldt homestay, hvor man bor hos hende. Har set billeder, det ser meget dejligt ud. Plus det er i et roligt område. En af dagene tager jeg til Agra på en dagstur, for at se Taj Mahal.
Jeg fandt mig et ok hotel i den modsatte ende af gaden, hvor jeg fik et værelse uden vinduer, men som er rent og med badeværelse, så det er ganske fint.
Overvejede at gå ud og få noget mad, men var ikke rigtig sulten, så besluttede at droppe det.
Er lidt nervøs for maden her må jeg nok indrømme. Af de folk jeg kender der har været i Indien har over halvdelen fået madforgiftning, og jeg taler ikke om lidt diarre, nej så slemt at de har måtte på hospitalet. Det er jeg ikke specielt interesseret i - mærkeligt nok.
Dette er kun blevet understreget af min nabo, der i nat har ørlet hele natten og hele dagen i dag også. Faktisk ret imponerende, men for fanden hvor er det synd for ham.
I dag ville jeg til et sted lidt sydpå og jeg viste taxachaufføren hvor på kortet det var, men han kørte mig selvfølgelig til et andet sted - og igen var jeg dum at gå ud og betale ham fordi jeg troede han havde sat mig af det rette sted. Det havde han ikke. Den næste taxa chauffør kørte så bare rundt og blev ved med at spørge alle mulige om de vidste hvor det var. Tilsidst gad jeg bare ikke mere og bad ham om at køre mig tilbage til turistgaden. Jeg er så træt af dem, idioter.
På vej tilbage mødte jeg en som spurgte om jeg kunne lide Delhi, så svarede jeg nej og han spurgte hvorfor, da jeg fortalte det med taxaen, sagde han at det var jo taxa chaufførernes forretning. Gu er det da ej. En taxa chauffør skal køre en derhen hvor man vil hen og blive betalt for det. Ikke køre en et helt andet sted hen. Synes det er noget mærkeligt noget. Jeg er pisse træt af at der står ATM i panden på en.
Omgivelserne er mere etableret her i Indien end det er i Nepal, her tænker jeg primært på veje og bygninger. Det er ordentlige veje, men hold da kæft hvor er menneskerne der omgiver turisterne dog nogle idioter. Det er på et helt andet niveau end i Nepal.
Aldrig skal jeg tilbage hertil, der er så mange andre steder jeg hellere vil være et det her lorte land. :)
I morgen har jeg bestilt tid til spa, så skal nå at flytte hotel og være på Spa stedet inden klokken 12, nu må vi se hvordan det går...
- comments