Profile
Blog
Photos
Videos
Lad os aerligt indroemme, at det er med en lettere flad mavefornemmelse, vi skriver dette blogindlaeg, for siden vi i gaar morges kl meget meget tidligt sagde et farvel til platformen og de andre volontoerer i Tanzania, er det mildest talt gaaet ned ad bakke for humoeret, og ja-hatten har virkelig vaeret paa proeve. Vi naevner i flaeng: Et moede med et meget meget koldt Sydafrika, hvor vi skulle mellemlande, og hvor vi desvaerre missede flyet videre til Lusaka - en langtrukken affaere med at faa skaffet nye billetter, samtidig med at antallet af udgaaende opkald til Global Contact i Danmark var stoedt stigende takket vaere vores zambiske koordinator, hvis opgivne mobilnumre ikke eksisterede (aaaaaaaaaaaaaahr, hvor frustrerende, naar manden skulle hente os i lufthavnen!)... Tak til Sydafrika. I Lusaka ankom vi dog, trods alt, kun lige 6 timer forsinkede ... i et fly, der ikke indeholdt vores tasker. Nu 13 timer efter har vi paabegyndt den mentale afsked med vores bagage. Derudover er vi kommet til et MS Zambia, som ikke helt var forberedt paa vores ankomst, anbragt i et guesthouse, der mest af alt ligner et hyggeligt faengsel, og eftersom vi hverken har penge (eller, dvs, dem har vi oceaner af - baade danske, tanzanianske, amerikanske og sydafrikanske) eller en driver, der virker opsat paa at koere os til en pengeautomat, foeler vi os rimelig spaerede inde - vores regn-/skiftetoej ligger jo ligesom i Sydf***ingafrika, og nej tak, vi foeler ikke for at gaa ud i den tropiske regn for bagefter at bruge aftenen paa at lufttoerre og lugte af vaad hund.
Naa, nu ikke saa meget brok. Vi har faaet laekker laekker middagsmad: Mmmmh, lever! (Nok griner vi nu. Men det er kun, fordi vi har det saa absurdt haardt. Og saa er det nok mest af alt for at undgaa at graede. Hermed flashback til vores tur paa en motorcykel i Bagamoyo i onsdags. Tre paa 'en motorcykel uden hjelm paa hullede grusveje gik lige i taare- og hvinekanalerne. Chauffoeren syntes ikke at bryde sig om sine passagerer.)
Hav det rigtig godt, alle jer der sidder i rationelle lande, hvor I ikke foeler jer som indespaerede, tilfangetagne dumme, hvide piger med jernsmag i munden fra et godt stykke med griseindvold. Vi savner den civilserede verden. Nuvel, nok spiste vi med kniv og gaffel. Og det gjorde de paene kontordamer omkring os ogsaa... til at starte med i hvert fald.
Holdt!, nu regner det ej laengere - vi bryder ud!
- comments