Hu Ha og vildt vand.. det er nok den maade jeg bedst kan beskrive de sidste par dage paa. Lotus og jeg, valgte nemlig at saette naesen mod Livingstone og Victoria falls denne weekend. Og efter en tur paa ca. 1000 km og 12 timer naaede vi endelig frem til Livingstone, hvor vi fik en pizza og en drink for derefter at gaa paa hovedet i seng.

Fredag morgen vaagnede vi tidligt og var ekstremt spaendte og en smule nervoese... fredag var nemlig dagen hvor vi skulle river rafte, en oplevelse der skraemte nogen mere end andre (Lotus). Adrenalinen pumpede og sceneriet var sat til en uforglemmelig dag, og det blev det.

For mig var rabbithole nr. 8 (rabbithole er der hvor man rafter, der hvor boelgerne er) klart dagens hoejtepunkt, vi fik nemlig det valg, at vi kunne tage den lette den middel og den svaere vej ned igennem dette hul. Og da vi blev forsikret om at man ville flippe og ryge ud af baaden paa den svaere, var det selvfoelgelig den jeg tog (lidt vandhund er man vel altid). Og jeg skal ellers love for at jeg kom i vandet.. inden jeg vidste af det slog jeg koelboetter under vandet og vidste ikke hvad der var op og ned, og det var saa her man var glad for at have en redningsvest der trak den rigtige vej. Da jeg endelig kom til overfladen var jeg sammen med 3 drenge langt vaek fra raften og vi tog hele turen gennem rabbithullet flydene paa ryggen mens boelgerne slog en omkuld, og ja jeg fik smagt paa Zambezifloden mere end en gang. Man skulle tro at jeg var bange og frygtede at drukne og der kom da ogsaa en kajak for at rede mig.. ikke at jeg foelte at jeg skulle redes idet jeg grinede hele vejen. Men da jeg saa kunne se det naeste rabbithole saa kunne jeg maaske godt se at jeg skulle op i raften igen. Hold da op for et adrenalin kick, og jeg goer detmed glaede igen.

I dag vaagnede vi igen spaendte op, for i dag gik turen nemlig til Devils Pool. Det er en natur lavet pool der ligger paa toppen af hoved vandfaldet helt ud til kanten og er kun tilgaengelig paa denne til af aaret. Det var igen en fantastisk oplevelse, vi sad bogstaveligtalt lige paa kanten af vandfaldet og kunne se helt ned til floden hvor fladet stoppede. Ja vi hang faktisk med hovedet ud over kanten.. Det er det man kalder "Living on the edge"