Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde vi bestemt os for at vi ville sove længe, da vi ikke havde fået så meget søvn de forrige døgn, så det gjorde Fie. Michaela kunne ikke sove ret længe og stod derfor op og læste udenfor. Mens Fie sov, fik hun både besøg af en vældig sød rengøringsdame og en gulvfejer.
Da Fie var stået op ville vi kigge på hvad vi kunne opleve her i Uganda. Det viste sig at være lidt sværere end ventet, men vi fandt da nogle spændende ting vi kunne tage ud at se senere på vores ophold. Da vi synes det var ved at være frokost tid gik vi ned til det nærmeste supermarked, hvor vi købte noget frokost og kiks ;P.
Da vi kom hjem fra supermarkedet ville vi lave tomatsuppe med makaroni og selvom det endda var Knorr blev det ret tyndt, men dog spiseligt. Under frokosten holdt vi en casino-turnering over 10 runder og Fie vandt kun med ét point. Lidt efter fik vi igen besøg af gulvfejeren som vist bare ville ind og hilse på og høre hvad vi hed. Lidt mærkelig oplevelse. Herefter fortsatte vi vores søgning på ture og ind kom stuepigen og ville hilse på, men vi kunne ikke forstå et kvæk af hvad hun sagde, så da hun var gået morede vi os meget over det.
Resten af eftermiddagen stod på afslapning og læsning. Hen på aftenen lavede vi 'gourmetmiddag' inden Ole kom hjem, bestående af franskbrød og tun med majs. Efter at vi havde spist stod den på filmen 'Deja Vu' og snart efter lagde vi os til at sove.
- comments