Selvom vi kunne sove længe, vågnede vi forholdsvist tidligt. Vi havde begge to fået det lidt dårligt af at sove i et rum, hvor der var blevet sprayet med gift dagen før. Man kunne også stadig lugte det. Så vi stod op og fik lidt morgenmad og sad ellers bare og så lidt fjernsyn og spillede lidt kort. Dette gik meget af dagen med, indtil vi skulle af sted mod børnehjemmet.

Vi tog hen til børnehjemmet med en af de taxaer der holdt på hotellet. Da vi kom derhen mødte vi Bosco, som er en af lederne på børnehjemmet. Vi blev vist indenfor og satte os ned sammen med ham i nogle sofaer. 1 minut efter kom 3-4 små børn stormende ind og omfavnede os. Vi var begge ret overraskede over at de bare kom farende på den måde. Herefter snakkede vi lidt med Bosco som ville starte med at vise os rundt på børnehjemmet, og det allerførste vi skulle se, var en skrækkelig film om hvordan en af de nyankomne børn var blevet mishandlet inden han kom dertil. Det var så forfærdeligt at se på, og han måtte da også slukke halvvejs, fordi vi ikke kunne holde ud at se på det. Herefter fik vi vist resten af børnehjemmet, som var rimelig faldefærdigt. Soveværelserne var fuldstændigt proppet, specielt drengenes, da de alle sov i ét rum, og der var rigtig mange drenge. Vi ville dog ikke tage nogen billeder af selve børnehjemmet.

Da vi var færdig med rundvisningen havde Bosco fået samlet de fleste af børnene udenfor, og vi blev sat på nogle stole overfor alle børnene, som sad på gulvet. Så fik de lov til at stille os spørgsmål, og når vi svarede på spørgsmålene, klappede de alle sammen. Efter det var det tid til at dele bamserne ud. Børnene blev så vidt det var muligt stillet op i en kø, og de fik hver en bamse eller en dukke. Da alle havde fået, skulle der tages billeder. De var alle meget ivrige for at komme med på billederne.

Børnehjemmet hedder M-lisada og lægger vægt på musik(så de kan tjene nogle penge) og på at give dem de skills der skal til for at de kan komme videre i livet og få et godt liv senere hen. Efter uddelingen blev vi vist ind i et lille skur, hvor de blandt andet havde håndlavede ting, de solgte. Vi købte hver en CD, som deres Brass-band havde indspillet, for at støtte dem. Da vi kom ud derfra flokkedes børnene omkring os og stillede os spørgsmål, undersøgte vores hår og vores skønhedspletter. De var meget nysgerrige og ivrige efter at komme til at røre ved os eller holde os i hånden. Mens vi stod der, kom en masse af børnene med breve til os, som de havde skrevet. Her stod blandt andet at de var rigtig glade for at vi kom på besøg og gav dem gaver og Gud velsigne os og lignende.

Vi vidste ikke rigtig hvad vi så skulle, men så kom Bosco og sagde at bandet ville spille en sang for os, så vi gik om for at høre dem spille. Der stod vi i ret lang tid, indtil Bosco sagde at vi kunne gå om for at se pigerne danse. Så det gjorde vi, og overalt hvor vi gik, havde vi mindst tre børn hver i hænderne. Pigerne var rigtig gode til at danse, og man kunne se på dem at de godt kunne lide det. Vi fik stole at sidde på, og det medførte at de alle ville sidde på skødet, selvom vi dog kun kunne have to ad gangen. Da vi havde siddet noget tid og kigget på dansen, synes vi det var på tide at komme hjemad. Man havde dog lidt dårlig samvittighed over at gå fra børnene, men hjem skulle vi, så vi gik ud til taxaen, som havde holdt og ventet mens vi var derinde, og så blev vi kørt hjem.På vejen hjem kørte vi en megastor omvej, uvidst af hvilken grund, men vi begyndte begge at tænke på hvor han havde tænkt sig at køre os hen, men hjem kom vi da.

Om aftenen skulle vi en tur på Cayenne og spise. Da vi havde spist kom en af Oles kollegaer for at få en øl, så vi gik op i baren og fik os en drink. Ikke ret lang tid efter kom Rui og Hugo også. Vi blev til ca. kl. 2, hvorefter vi ville hjem og i seng. Vi havde begge fået det ret dårligt, formentlig pga. den frokost vi spiste på vej hjemad på vores fugle-tur.