Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde vi arrangeret en tur til Mabamba swamp for at se nogle nye omgivelser. En af turens hovedformål var at finde en stor grå grim fugl, som hedder Shoebill Stork. Vi skulle møde vores chauffør kl. 8 om morgenen på hotellet. Da vi kom hen foran hotellet kunne vi selvfølgelig ikke se ham nogen steder, men da vi havde stået der 10 minutter kom han ned fra receptionen sammen med en anden mand, som fortalte os at vores chauffør, som hed Robert ligesom den sidste chauffør vi havde, havde været der siden kl. 6. Vi troede at vi havde taget fejl af tiden eller noget i den stil, men vi fik at vide af Robert at han kom så tidligt for at undgå morgentrafikken.
Det var da også en helt sindssyg trafik der mødte os da vi kom ud på vejen. Det var total kaos, og der var biler overalt, men det blev hurtigt bedre eftersom vi skulle ud af byen. Efter ca. en halv times kørsel stoppede vores chauffør for at spørge om vej - virkelig betryggende. Senere fortalte Robert os at det var første gang han kørte den tur, og at det var derfor han blev nødt til at spørge om vej. Efter det kom vi hurtigt ud på en grusvej, hvor det var så støvet når man kørte der, at alle planterne i vejsiderne var fuldstændig røde. Vi kørte på denne rigtig dårlige grus/jordvej i noget der ligner halvanden time, fordi vejen var så fuld af KÆMPE huller at han hele tiden skulle stoppe næsten helt op.
Undervejs samlede vi en guide op, som skulle med på turen, og ikke ret længe efter kom vi ned til en lille vig med en masse små både. De fandt den båd vi skulle bruge og vi hoppede alle ombord (Fie, Michaela, guiden, en til at ro båden, og vores chauffør). Så begav vi os af sted.
Det var en papyrussump og det var rigtig flot. Vi sejlede ad en lille kanal og så hurtigt nogle fugle. Undervejs mødte vi en anden båd, som fortalte os hvor vi kunne se en af disse Shoebill Stork-fugle, så der sejlede vi hen. Vi kom ret tæt på den, for den var ikke særlig bange af sig. Så sad vi ellers der og ventede lidt og kiggede lidt. Guiden sagde at vi ville vente på at den fangede en fisk. Den stod musestille og ret hurtigt efter vi var kommet, fangede den en fisk, så vi tænkte at det var da fint, og så kunne vi godt komme videre.
Fuglen fløj nogle meter væk, men guiden mente åbenbart ikke at vi havde set nok på den, så vi blev liggende. Der skete så absolut ingenting, og på et tidspunkt sagde guiden at der kunne gå helt op til 2 timer før den fangede den næste fisk - det var lige lidt for meget af det gode. Fie blev ved med at komme med hints om, at nu kunne vi godt komme videre, men der skete ingenting, vi blev hvor vi var, og skulle være næsten helt stille, så selvfølgelig var vi ved at få vildt grineflip, og det gjorde det sværere at lade være med at grine, når nu vi ikke rigtig måtte.
Til sidst overgav de sig og vi sejlede stille forbi den. Så var det ellers direkte tilbage til bilen, og vi var rigtig skuffede over at vi ikke skulle lidt mere rundt. Da vi kom tilbage til bilen begav vi os hjemad med det samme. På vejen hjem stoppede vi ved en restaurant for at få frokost. Det var slet ikke noget at råbe hurra for, men lidt fik vi da ned. Så var det ellers tilbage til hotellet.
Mens vi havde været væk, havde der været nogen og sprøjte imod bedbugs og kakerlakker, så huset stank noget så frygteligt. Vi hentede vores badetøj og bøger og lagde os op til poolen. Her faldt vi i snak med nogen armydudes fra Portugal, og de spurgte om ikke vi ville med på Cayenne om aftenen - Joh hvorfor ikke? Det var jo ikke fordi vi havde været så meget ude endnu.
Vi lå ved poolen lige indtil solen gik ned, og da vi kom ned til lejligheden igen var lugten ikke nær så slem, kun inde på vores værelse. Vi sad derhjemme og hyggede og slappede af inden vi skulle mødes med Rui og Ugu, som de hed. Vi tog på Cayenne og havde en rigtig hyggelig aften. Herefter var det hjem og på hovedet i seng. Vi havde heldigvis udsigt til at kunne sove længe dagen efter.
- comments