Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en noget trist afsked med Nwge Saung Beach, hvor de søde tjenere og servitricer stillede sig op paa række og gav hånd, mens de sagde, de syntes det var utrolig trist, vi skulle afsted, de ville komme til at savne os, og de var kede af, de ikke ville se os til morgenmaden (så de smurte en madpakke...) gik turen videre med bus tilbage til Yangon.
Det gik meget fint, bortset fra Michael igen fik ondt i ryggen. Vi forsatte til lufthavnen i håb om, vi kunne få en billet, da Michaels ryg ikke kunne klare en 12-17 timres bustur. Vi var saa heldige, der var plads og vupti - få timer efter var vi i Kalaw, hvor vi lige fik det sidste værelse på et meget romantisk hotel. Det er slutningen paa højsæsonen herude, så vi var vist mere end heldige.
Dagen efter havde vi booket denne 3 dages trekking tur. Vi fulgtes med en guide bare os 2. Vi startede, som sagt i Kalaw kl. 09:00 om morgenen og gik op i fjeldene. I starten var det mest skov, ikke jungle - som der ikke er på disse kanter. Det var meget smukt, selv om udsigten var lidt svær at se på grund af træerne. Vi holdt pause efter ca 9,5 km og her havde jeg allerede fået min første vabel. Vi fik Indisk rotibrød både med mango og eller noget lækkert stærkt krydderi. Og så en masse vand. Her fik jeg min første oplevelse med toiletforholdene......(det skal ikke forståes, som jeg havde regnet med super de luxus forhold hehe:)) Resten af dagen, vi gik 22 km, var primært i skovomraader. Vi stoppede i nogle byer, hvor vi blev budt på the. Det første sted var i et privat hus, senere på en cafe i forbindelse med en togstation. Den første nat overnattede vi hos en lokal familie. Vi fik det store værelse, dvs næsten hele huset - forældrene sov i rummet ved siden af (som de plejer, tror jeg) bag et gardin. De andre sov i køkkenet, et separat hus lige udenfor. Vi fik aftensmad, flere små retter og en masse vand, samt en øl hver - købt i landsbyen. Michaels sko var slidt helt i stykker (made in Korea...) og han fik en kørelejlighed tilbage til togstationen, hvor det lykkedes ham at købe et par kinesiske militærstøvler for 5 dollar og de holdt resten af vejen. Jeg havde fået flere vabler.... Vi fik vist toilet og bad. Det første et skur lidt væk fra huset og det andet to store beholdere med vand.... Vi sprang badet over, men nød vores "Candle Light Dinner" under den stjernebestrøede himmel.
Vi var mega trætte og sov som sten. Næste dag gik vi allerede kl. 7:15 for at komme afsted, inden det blev for varmt. Den sene nat og meget tidlige morgen er kold - så jeg var glad for mit skiundertøj i soveposen hehe:) Nu gik landskabet fra fjelde til lidt mere fladt område og skoven ændrede sig til at være opdyrket landbrugsjord. Der var dog stadig meget, der gik op og ned igen, så jeg fik flere vabler og havde efterhånden temmelig ondt i mine fødder.
Hvergang jeg så en ko på marken, eller en oksekærre paa "vejen" tog jeg et billede. Det holdt jeg dog op med, da jeg opdagede, de var overalt. Måden man dyrker jorden på her ligger 200 år tilbage i tiden, hvis vi skal sammenligne med Danmark. De har mange små jordlodder, for at udnytte vandet, der løber fra en "trappe" højere oppe til den lige neden under osv. Desværre havde de lige høstet, så den kæmpe chilli mark jeg havde drømt om at se, bestod af visne pinde..... hvis man vil se området bugne i alle mulige farver, skal man komme før - i januar f.eks, men der kan der være minusgrader til op ad formiddagen og igen fra om eftermiddagen, så selv om der er varmt midt på dagen, skal man have noget andet tøj med. Vi gik stadig på disse røde jordveje, som støver meget, så efterhånden kunne vi godt forstå, hvorfor alle ser så beskidte ud her, for det bliver man - selv efter en kortere tur. Denne dag gik vi 19 km. Vi overnattede i et gæstehus i stedet for hos munkene, som turen ellers beskrives og som nogen af de andre, vi mødte paa vejen gjorde. Vi mødte dem dels når vi holdt pause, og dels nogen gange på vandrestierne. Vi mødte hele tiden de samme, sa vi fik da snakket med andre også og hørte om deres oplevelser. Vi mødte bla en ung pige fra australien, som gjorde stort indtryk paa os. Hun havde valgt at tage hele sin rygsæk med på turen (vi havde fået vores bragt til gæstehuset i Inle Lake og bar kun nogle små rygsække samt vores soveposer). Hun var meget sød og snakkende, men hvor havde vi ondt af hende. Hun tog det nu i stiv arm:) Vores guide var i familie med hende der havde gæstehuset, og han sagde det ikke var sjovt at sove i munkeklosteret, dels pga larmen fra de andre gæster, dårlige madrasser og ikke saa lækre tæpper, vanskeligheder med at lave mad på grund af manglen paa brænde (vi havde en meget sød kok med på turen, ligesom alle de andre) samt at munkene vågner meget tidligt for at bede. Så her må vi sige, vi boede i luksus i den forbindelse, det var midt ude i ingenting, og selv om det var nyt var det bygget i samme stil, med et stort værelse ovenpå, hvor gæsterne sov bag forhæng og toiletter i samme stil lidt væk fra hovedbygningen, men denne gang bygget i sten. Sågar var der her ved at blive bygget en svimmingpool. Igen fik vi lækker mad, mange små retter, indtaget under stjernehimmelen og delt med to hundehvalpe, som boede der. Næste morgen gav vi også kyllingerne, som også boede der lidt af vores mad, indtil vi opdagede, vi havde gjort dem til kanibaler. Vi fik arme riddere......På det her tidspunkt, havde jeg så mange vabler og så mange smerte i mine fødder, at de 17 km, vi skulle gå den sidste dag, blev en hel plage. Det gjorde så ondt, jeg ikke fik taget et eneste billlede, eller egentlig så, hvad vi gik forbi og jeg glemte at drikke vand, hvilket jeg måtte bøde for, da vi kom ned fra fjeldet ved middags tid.....Puh, hvor blev jeg dårlig. Herfra sejlede vi via Inle Lake til vores gæstehus. En tur på over en time, men hvor var det dejligt for fødderne og det luftede dejligt. Nu x antal fodbad senere med smørren af dit og dat, har de det da også bedre, men Michael og jeg kan begge godt mærke alle vores muskler i kroppen og sammen med de andre blev der uddelt "high fives" og "we made it", mens jeg bare lå og var dårlig.
- comments