Profile
Blog
Photos
Videos
Bagan er Michael og Sofia ikke helt enige om.
Vi kom kl. 04.00 om natten med bus fra Inle Lake. Det var en af de busser med et stort TV oppe hos chaufføren, som dels viser stand-up paa myanmarsk, dels viser forskellige sangere eller kareoke MEGET HØJT og til MEGET SENT.....
Den eneste transport mulighed var en hestevogn. Vi fik os forhandlet frem til en rimelig pris, lidt mere end vi havde fået at vide fra vores meget venlige og rare gæstehusejer i Inle Lake. Tuen tog ca en halv time og Sofia sad bag i vognen heldigvis. Det lyder mere romantisk end det var, idet drengen var meget ung og måske hellere burde ligge i sin seng, samt hesten fik en del rap over rumpen.....
Bagan er et område på ca 30 km2 med templer, kaldet pagoder, af varierende størrelse og form. Nogle er runde, nogle er firkantede og nogle har klokkeform. De fleste har spir. De stammer fra ca 900-1600 tallet og er oprindelig bygget for at få flere reinkarnationsår for giveren/byggherren. I dag bruges de, som hellige steder, hvor budhidsterne beder. En del pagoder er gaaet tabt. Dels er der forskellige teorier om hvorfor dette hovedsæde i Myanmar blev forladt i 1600 tallet, dels forsvandt ca 2000 af dem ved jordskælvet i 1975. I dag er der ca 3000 pagoder tilbage.
Om den største pagode, som er tilbage fik vi fortalt, den er bygget af en konge, som slog den oprindelige konge (sin far) ihjel, siden sin mor og til slut sin Indiske kone. Så kom han i tanke om, det måske ikke var så godt i reinkarnations øjemed. Det hedder sig han angrede (han risikerede vel at blive en myg) og dem er der mange af i området.....)). Han nåede lige at bygge pagoden, inden den indiske kones familie kom rejsende fra Indien og slog ham ihjel.
Vi var her i 3 dage. Der ligger to mindre byer i området, som i øvrigt også er meget fattigt. Her er mange veje kun af jord, og derfor støver det meget, så man bliver beskidt. Den første dag cyklede vi på to meget ringe kinesiske cykler, som var umulige at cykle på. Vi så et museum, omhandlende området og, troede vi, kongepaladset. Det viste sig at være en kopi bygget for 6 år siden. Dog er det kun en del af det, de har bygget og de er ved at grave det oprindelige palads frem lige ved siden af. Dagen efter lejede vi to mountain bikes og cyklede fra vores by, ind til centrum af pagoderne, til den anden lille by, hvor vi spiste frokost med udsigt til Ayrwaddy river og så hjem igen. Turen hjem var lang og varm.
Dagen efter havde vi bestilt en hestevognstur om morgenen og om aftenen for både at se solopgangen såvel som solnedgangen. Vi havde set en del pagoder de to forudgående dage, og Sofia fik nok af dem. Vi er enige om, vi brugte for mange dage her, Sofia synes det ville være nok med en dag, hvorimod Michael synes to dage ville være passende.
- comments