Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Anne Birthe, Jens og Anna. Hvor er det hyggeligt med hilsner fra jer. Det synes vi bare er vildt hyggeligt. Øv Anne Birthe du ikke har mere overarbejde, saa bliver det nok svært at samle noget afspadsering sammen til en ny rejse hehe;) og hvor træls for dig Jens, du skal bøvle med det......men godt du har købt godt ind med forsyninger, når der kommer andre svenskere. Gir det en fri dag om mandagen hvis man bliver rigtig fuld? Og ja, du har ret, Michael er ude og sejle.... men mon ikke han igen paa et tidspunkt er hjemme til Vestkystløbet. Vi skal paa cooking lesson i morgen, så måske tager jeg en Khmer ret med;)
Endnu en minivantur senere ankom vi til Ratanikiri provinsen og Banlung om aftenen den 19 marts. Dagen efter loeb vi en tur rundt den sø, som lå lige uden for hotellet. Den var 2,5 km og Sofia stoppede efter 5 km pga varmen, selv om vi løb kl. 06:00. Hardcore Michael løb 10 km. Vi tog derefter med tuk-tuk ud til et vulkankrater, som nu er en sø, man kan bade i og derefter ud til et vandfald. Vi snakkede lidt med et fransk ægtepar, vi ogsaa havde mødt på Koh Trong, men de var hr og fru "kedeligsen".... med deres grønne the osv....
Tidligt næste morgen blev vi hentet af en landrover og to cambodianske guider (den ene var trainee) som talte meget flot engelsk, trods de aldrig har været udenlands. De fleste cambodianere udtaler ikke hele ordet kun de første bogstaver, så man er indimellem nødt til at gætte sig til, hvad de forsøger at sige.
Efter en time i landrover ud af støvede røde veje, kom vi til floden Tonle Bas, godt beskidte allerede da vinduerne i bilen var åbne pga varmen. Alt i dette område ser lidt efterårsagtigt ud, da alle træer også har dette røde støv på bladene. Alle hytter, biler, vasketøj og f.eks også hunde og mennesker er "pakket ind" i et tynd lag rødt støv paa disse kanter..... Herfra sejlede vi ca en halv time ned af floden og følte os som Livingstone, til vi kom til byen Vloen Sai, hvor vi skulle krydse floden med en "færge". Da vi ankom, var den ved at transportere en stor lastbil....hvilket så meget farligt ud, og vi troede helt ærligt den ville synke. Men det gjorde den ikke og vi kom også sikkert over floden. Derfra videre med mountain bike i ca 2 timer ud af smallere og smallere stier og med mere og mere ondt i rumpen, afbrudt af en madpakke i en Khmer landsby pakket ind i banan blade og smagte super dejligt.
Så kom vi til lejren, som var omgivet af et pigtrådshegn og lås, men bagtil ud til junglen var der ikke nogen låge....Der blev hængt hængekøjer op til os og vi fik kaffe, the og kiks. Her var cambodianske soldater, som patruljerer junglen bla. efter ulovlig skov hugst, og en enkelt canadisk pige, som var ved at lave research om gibbon aber.
Det første efter kaffepausen var vi en tur ud i junglen for at se fugle. Vi så dog ikke mange, da de åbenbart havde valgt at holde ferie denne dag. Et par papegøjer blev det til på meget lang afstand. Sofia kunne ikke se, det var papegøjer. Vi saa ogsaa en næsehorns fugl. Så fik vi lækker aftensmad i lejren, lavet af de to cambodianske guider. Smagte super dejlig. Forinden havde vi taget et "bad" i det ene af deres skure med MANGE hvepse. Men kort tid efter var vi lige så beskidte.....
Efter aftensmaden skulle vi igen ud i junglen. Fordi det nu var blevet mørkt, bar vi pandelamper..... vi skulle se nat aber, kaldet Pygmee Lories, men de havde også valgt ferien så dem så vi heller ikke.....
Hjem til lejren og snak med canadieren, som var meget sød og fortalte mange spændende ting om gibbons, men også at hun var ensom. Som eneste pige i lejren, kunne de andre ikke lide at snakke med hende, og hun havde store problemer med at blive respekteret. Hun manglede meget data, da der ikke var stor villighed til at tage hende med ud i junglen, og hun måtte ikke selv gå derud. Hun ville gerne blive hele dagen, saa hun kunne se gibbons nat ritualer, men det havde hun ikke haft mulighed for endnu en måned ind i hendes forskning. Hun havde to måneder i alt.
Vi gik så til ro i vores hængekøjer. Det var sådan nogle amerikanske soldater bruger med myggenet og det hele, men vi fik ikke meget søvn da det bare var saa VARMT...... vi blev vækket kl. 03:30 og gik igen ind i junglen med vores pandelamper ca 1 time. Kl 05:00 var vi ved udkanten af gibbon omraadet. I lejren følger de en bestemt familie af to voksne, som bliver sammen hele livet, en ældre søn på omkring 7 år, som holdt sig lidt i periferien, da han var ved at være klar til at "flytte hjemmefra" og en hun på ca 3 år. Canadieren fortalte at hannen, altsaa broderen var meget modig og tog mange chancer når han svingede sig i trætopperne, hvor hun (altså lillesøsteren) ligesom lukkede øjnene, slog korsets tegn og sprang... Vi sad så helt stille i ca en halv time. Guiderne, Michael og den hollandske pige, som også var med, lagde sig på jorden med hvad der var af kryb.....Sofia blev på bænken. Pludselig hørte vi gibbonerne kalde. De kalder ca 15-20 minutter i den tidlige morgen for at markere sit territorium og det er her man har mulighed for at finde dem, da de bevæger sig virkelig hurtigt. Og pludselig var alle da også på benene og så gik det fra stilhed til hals over hoved eller stok og sten eller hvad det ellers hedder i en jungle..... man glemte helt at være bange og fik rifter fra junglens mange træer, blev bidt af røde myrer, men havde kun for øje at se gibbons og det lykkedes også og var helt ubeskriveligt fantastisk.
Vi fulgte dem ca en time, til stor skuffelse for guiderne da man plejer at kunne følge dem 2-3 timer. Denne familie bestod dog ikke af fire, men i starten troede vi 6, som senere viste sig at være 5. Guiderne troede hunnen havde fået en unge. Vi syntes det var lidt mystisk hvis ungen allerede kunne springe fra trætop til trætop..... og gibbonfamilien ville helt sikkert af med os. Det var meget tydeligt. Familien, som bliver fulgt fra lejren er vant til mennesker og kan godt være et sted i længere tid. De her blev hele tiden ved med at springe videre, og tilsidst havde vi mistet dem. Canadieren tror det var en anden familie, da en unge ikke springer, men sidder hos sin mor. Desuden var de her unger sorte. Hannen er sort, hunnen gylden og alle unger gyldne til en begyndelse, hvorefter de bliver sorte for så igen at skifte til gylden, hvis det er en hun i dette område. Andre steder kan gibbon have andre farver. Selv om vi "kun" fulgte dem en time, var vi meget begejstrede.
Paa vejen hjem ville Michael meget gerne se en Tarantel. Guiden fandt da også hurtigt en, i et hul, som den stjæler fra en frøart. Først forsøgte de med at hælde vand i hullet, men trods mange liter forsvandt det som dug for solen i den tørre jord. Til sidst ødelagde guiden hullet og edderkoppen kom ud i al sin mægtighed. Hollaenderen og jeg syntes det var synd, og guiden endte da også med at grave et nyt hul samtidig med han fortalte om hvor godt han synes de smager frituere stegte med sprøde ben og saftige maver der splasker i munden.......
Efter morgenmaden gik turen igen hjemad, med en lille afstikker til et træ i junglen, de bruger til at faa olie fra. Khmerene laver et lille hul i træet og brænder et lille bål. Herved kommer der olie, som de bruger til lys og til at tætne deres både med. De bruger det samme træ i årevis og det ser ud som træet kan holde til det..... vi saa ogsaa en laot landsby, en skole og en kinesisk landsby, da vi her var tæt paa grænsen til Laos og Kina.
Næste dag tog vi endnu en hård bustur til Siem Reap paa 14 timer, men det er heldigvis den sidste af denne kaliber....
- comments
Anne-Birthe Det lyder alt sammen vildt spændende. Jeg har allerede glemt hvordan det føles når det er meget varmt. Måske kan det glæde jer at I nemt kan sove for varme når I kommer hjem. Her er p.... Koldt. Der blæser en stiv kuling fra øst og den har nu varet i 2 uger, og er lige et par graders frost. Vi er taget til Fanø i disse dage før Påske og bliver nu forsinket om morgenen pga manglende vand - skide irriterende især når jeg nu er alene på jobbet. Nå men nyd varmen - jeg håber I kan tage lidt af det med hjem. Vi ses. Anne- Birthe