22. juli

Vi stod tidligt op - havde pakket dagsrygsaekken og var helt klar til Halong Bay, da vi kom ned og fik at vide at en tyfon var paa vej til omraadet nu saa politiet havde spaerret hele omraadet af. Vi kunne faa vores penge tilbage, men kunne desvaerre ikke komme dertil hverken nu eller de naeste par dage... Naa, saa maatte vi jo finde paa noget andet saa vi bookede billetter til nattoget til Sapa (nordligt trekking-omraade med stammefolk) og noed dagen i Hanoi som turister med mani- og pedicure og afslapning paa cafe. Kl. naermer sig 8 hvor vi skal afsted fra hotellet og en mand kommer, tager imod vores billetter og siger at han koerer os hen til bussen(!) Jamen vi har da koebt billetter til toget spurgte vi uforstaaende, men checkede saa vores kvittering en ekstra gang og saa at det faktisk var en busbillet :( Skide travel agents taenkte vi saa, for vi havde udmaerket gjort det klart for dem hvad vi ville have, saa de havde rigtig snydt os. Men der var ikke andet at goere end at tage med ham, for vi ville derhen, og pladserne paa toget var forlaengst booket op, da alle turister paa en maade var fanget i hanoi pga. stormen og derfor soegte nordpaa.

Faktisk syntes vi ogsaa det kunne vaere meget spaendende at proeve en rigtig soft-sleeper bus med senge og det hele saa vi tog det ikke saa tungt og tog med manden. Undervejs hentede vi to personer mere - et par fra Holland som vi hurtigt kom godt i snak med og sammen gik ind i bussen. Bussen var en gammel spand og der var overhovedet ikke senge i lag som der plejer at vaere, bare saeder man kan vippe lidt tilbage, og den var fyldt med lokale og deres boern, mange snakkede i mobiltelefon og der var intet toilet. Vi hoerte hurtigt flere andre turist-par brokke sig over det, for de havde nemlig set billeder af noget helt andet og meget bedre - med toilet og det hele! Utilfredsheden bredte sig, men alle ville jo gerne bare afsted og det viste sig faktisk at vi havde betalt 6 dollars mindre for vores billetter end flere af de ande. Vi blev enige om at klage og satte os ind, indtil et andet par kom og havde billetter til de samme pladser som os... Aej! Efter lang diskuteren og tumult fandt busfolkene saa endelig ud af at de havde sendt os ind i den forkerte bus og at vi skulle gaa ind i den der holdt foran - saa vi gik ind i den og vinkede farvel til hollaenderne. Det blev en meget lang nat med flere stop hvor man blev vaekket med lys lige i skaermen, musik, og hoejlydte mobilsamtaler for ikke at tale om den sindssyge koersel der gjorde Birna saa koeresyg at hun naesten kastede op!

23. juli

Smadrede ankom vi til Sapa efter et bus-skift og vi bookede os ind paa et af de bedre hoteller. Dagen blev brugt paa ren afslapning og film-marathon da der var gode kanaler paa tv'et ;)

24. juli

Vi stod tidligt op, friske og udhvilede og lejede en motorcykel for at koere gennem bjergene til en lille by 45km vaek (den der var taettest paa i den retning hvor man kunne overnatte). I Vietnam maa normale borgere ikke have eller leje en motorcykel paa over 175 cc, da de jo ikke maa vaere lige saa store eller stoerre end dem politiet har! :D Saa vi fik os en lille scooter-agtig en og drog afsted efter at have erhvervet et ordentligt kort og tanket benzin. Efter en halv time paa vejen begyndte det at styrte ned og vi maatte tage de regnjakker paa vi ogsaa havde laant - en ringe hjaelp eftersom der heller ikke rigtig var nogle steder paa vejen hvor vi kunne holde ind og vaere i toervejr. Allerhoejst var der et par pinde med presseninger over, som rent faktisk fungerede som et hjem for nogle folk, og de var i forvejen proppet af mennesker der soegte ly. Allerede gennembloedte koerte vi videre ca 10 km indtil vi fandt os en restaurant. Her kunne vi udpege vores egen levende laks, som de saa grillede naesten sproed for os, serveret med ris - uuhm det var godt! Vi froes efterhaanden ogsaa ret meget i det vaade toej, men efter en time paa restauranten var regnen blevet svagere og vi besluttede at koere videre.

Vejen var virkelig en oplevelse i sig selv, for vi koerte helt oppe igennem et bjergpas, lige ud til dybe skraenter og med fantastisk udsigt, men flere steder var vejen meget hullet, ujaevl og/eller mudret saa Mikkel fik virkelig sin sag for med at styre uden om og stadig holde et jaevnt tempo. vi vidste jo aldrig rigtigt hvor langt vi var, foer der begyndte at komme lidt skilte da vi var kommet ned fra bjerget. Vores toej begyndte at toerre i vindne, og vejret blev maerkbart bedre efter at have krydset bjergpasset. Hist og her stoppede vi for at koebe forfriskninger, og overalt moedte vi lokale der vinkede og smilede, eller simpelthen stoppede op i forbloeffelse over at se hvide! Det var rigtig hyggeligt og endelig kom vi til byen vi skulle overnatte. Eftersom der dog ikke rigtig var noget overhovedet i byen, kun et guesthouse havde vi set, og langtfra nogle spisesteder der saa ordentlige ud, besluttede vi saa at vi bare ville koere tilbage igen, for vi koerte jo egentlig bare for at koere og var mere sikker paa ordentlige faciliteter i Sapa. Vi noed turen ligesaa meget paa vej hjem som ud, og da vi kom til Sapa var vi glade for at vi havde koert tilbage...

Vi spiste paa en restaurant anbefalet af Lonely Planet 'Viet Emotion', en af de bedste restauranter vi havde vaeret paa indtilvidere syntes vi. Derefter stod den paa hyggelig film paa vaerelset, mens uvejret broed ud udenfor og viendnu en gang var glade for at vi koerte tilbage. Senere paa aftenen havde Birna det godt nok som om hun havde spist alt alt for meget og vi gik tidligt i seng. Det blev en kort nat, for pludselig vaagnede Birna og havde det meget daarligt og det endte med flere omgange opkast paa badevaerelset. Hver gang hun fik noget at drikke efterfoelgende eller proevede at tage smertestillende kom det bare op igen, saa saadan gik natten. Til sidst faldt hun dog i soevn, men saa startede det hele forfra naeste morgen.

25. juli

Vi lavede ingenting, Birna var meget syg og vi havde bestilt togbilletter tilbage til Hanoi samme aften. Dem maatte vi aflyse.

26. juli

Birna var stadig syg men var lidt i bedring - begyndte at kunne holde broed og vand i sig og vi tog toget samme aften - paa bedste klasse hvilket viste sig at vaere meget komfortabelt og hyggeligt. Vi var i vores egen lille kupe sammen med to andre som dog hele aftenen var sammen med deres venner i en anden, saa vi spillede kort og sov godt. Desvaerre ankom toget allerede kvart over 4 til Hanoi saa vi var rigtig traette.