Profile
Blog
Photos
Videos
7. august
Vi havde arrangeret en tur ud af byen til de beroemte Cu Chi-tunneller, ca. 60 km fra Saigon. Tunnellerne, som tidligere bestod af mere en 250 km underjordiske gange og rum, som vietnameserne (Viet Cong) brugte som skjule- og levested gennem amerikanernes besaettelse. Gravearbejdet startede allerede i 1940'erne, da franskmaendene havde invaderet Vietnam og blev ogsaa her brugt, dog kun som skjulested. I 1960'erne levede mange VC'er under jorden - helt op til 10 meter nede - i smaa rum forbundet af et vivar af tunneller, som daekkede et kaempe omraade. Paa et tidspunkt blev der etableret en amerikansk militaerbase direkte ovenpaa tunnelsystemet, og de amerikanske soldater kunne ikke forstaa, hvorfor der gang paa gang blev draebt soldater indenfor deres base.
Amerikanerne stod magtesloese overfor den underjordiske fjende, som var svaer at lokalisere. Derfor var midlerne brugt mod VC'erne ogsaa ekstreme: Der blev sproejtet med giftige stoffer i enorme maengder og der blev brugt speciale enheder med hunde til at opspore, hvor VC'erne havde skjulested.
Gangene, som her var udvidet for at blegfede danskere som os kan kravle - naesten paa alle fire - gennem de klaustrofobiske smalle tunneller. Saa det var virkelig en oplevelse at proeve at kravle i tunnellerne og forestille sig, hvordan mennesker havde levet her i 8 aar.
I omraadet saa vi ogsaa forskellige faelder, som VC'erne havde brugt til at fange fjenden - mange af dem utrolig brutale og simple med spidse bambuspinde skjult under et lag blade. Totalt rambo! :-)
Puuha, svedige og lettere paniske kom vi alle ud af tunnellerne efter at have gået hele 30 meter dernede!! :) Vi ville ikke have holdt længe som vietnamesere... Turen var slut og vi tog hjem og begyndte at udforske byens markeder. Om aftenen tog vi til byens bedste Spa, L'apotequaire, og fik en full body relaxing massage hver. Det var de bedste 5 kvarter i vores liv!! Alt var bare perfekt ned til nederste detalje, så vi gik derfra som nye mennesker :D
8. august
Birna tog til frisør of fik lige farvet og klippet sit hår for omking 60kr! Bagefter tog vi hen for at se Reunification Palace - det administrative hovedkvarter under krigen, hvor præsident og førstedame boede og kælderen var fyldt af radio-udstyr, og 6 telefoner på hvert skrivebord! :) Så tog vi til War Remnants Museum, stedet hvor hele krigen er vist i billeder - meget forfærdelige billeder af mineofre, soldater, våben, civile lige inden de skule skydes og selvfølgelig utallige billeder af alle de tusinder vanskabte børn der blev født som følge af alle de giftgasser amerikanerne gennem 10 år gentagne gange smed ned over det sydlige og centrale Vietnam. Det sidste billede de har sat op er af en pige fra 96 - helt vanskabt - det var godt nok uhyggeligt! Vietnam har i dag 9 millioner handicappede beboere...!
Aftenen blev brugt på hotellet med den gode filmkanal og vi nød den sidste aften hvor vi havde et hjem!
9. august
Vi checkede ud af hotellet kl. 12 og havde altså nu næsten 16 timer indtil vores fly afgik, hvor vi ikke havde noget sted at bo og bare skulle have tiden til at gå. Vi tog hen på den centrale shoppinggade og fik set lidt gallerier osv, men det eneste vi fandt der var værd at kigge på var et maleri der kostede 17000kr, så det kunne vi desværre ikke få med hjem :( :) Vi gik på cafe, spiste mad, kiggede på andre shoppinggader, fik ordnet negle, fik en times massage, skrev blog og endelig var kl. blevet næsten 23. Vores hotel lukkede for aftenen der, så vi hentede vores tasker og tog ud i lufthavnen. Alt var selvfølgelig lukket, og vi kunne først checke ind 01.30. Vi spillede kort i utroligt lang tid og rodede til sidst rundt i kortene, sagde forkerte tal og navne på dem og spillede helt forkert til sidst fordi vi var så trætte... Endelig kunne vi checke ind og skulle så bare få 2 timer mere til at gå før vi kunne flyve! - Vi ville jo ikke rigtigt sove før vi kom ind i flyet for så ville vore søvn bare blive forstyrret hele tiden... Endelig kom vi ind i flyet og havde de dårligste pladser - vore ben kunne ikke være der og vores sæder kunne ikke lænes tilbage, så vi sad helt krampagtigt oprejst uden mulighed for at kunne sove! Da vi checkede ind kunne vi i øvrigt først ikke se vore fly til Beijing, der var kun et til Nanning og det var åbenbart fordi det mellemlandede der. Rimeligt irriterende synes vi, når nu det ikke stod på vores billet, men hvad, vi måtte jo overleve at skulle lette og lande og at skulle sidde at vente på at folk gik ud og ny kom ing før vi kunne flyve videre. Troede vi! Hvis bare det gik så nemt...
10. august
Efter ca. 4 timers flyvning uden noget søvn overhovedet landede vi i Nanning. Vi havde brokket os over vores pladser og sæderne der ikke virkede, og vi ville nok få nogle nye når vi lettede igen. Flyet tømmes, enkelte sidder tilbage som os, indtil vi får besked på også at gå ud?! Ja velkommen til Kina, alt skal besværliggøres igen. Vi gik ud, forventede at skulle til transfer-afdelingen, men nej vi skulle da udfylde arrival cards som om vi skulle ind i Kina, have gennembegloet vores pas, stå i kø i vildt lang tid for dette, og bagefter hvad tror I så vi skal? Ja da, vi skal da igennem security IGEN, så ud med det vand vi lige havde købt inden vi gik på flyet, og visiteres og alting! Så skulle vi sidde at vente, for så til sidst at gå ud i DET SAMME FLY igen! Skide sure og fuldstændigt udmattede kom vi ind, fik heldigvis nye sæder med bedre plads og fik sovet en time eller to...
Efter endnu et par timer landede vi i Beijing og ja, skulle så igennem ALT DET SAMME IGEN! Vi var næsten i chok, kunne simpelthen ikke tro t det var rigtigt, og massere af andre turister omkring os forstod heller ikke hvad de skulle og hvorfor. Efter to timers ventetid, kom vi ind i vores nye fly og det var heldigvis bedre og større end det andet, så vi faldt i søvn med det samme - vi skulle sidde der i 9 timer! Efter meget lange 9 timer landede vi i Stockholm som planlagt kvart over 5. Vi skulle flyve derfra lidt over 6 og havde i Vietnam fået at vide at vi skulle checke ind der og få vores boarding pass der. Vi havde omkring tre kvarter, så følte ikke vi havde travlt, men der var dårligt skiltet så vi måtte spørge to steder før vi kom det rigtige sted hen for at checke ind. Der går damen nærmest i panik på vore vegne fordi der åbenbart er lukket for check in til det fly og vi åbenbart er sent på den!? Så vi bliver gennet over i en anden kø - sammen med to andre unge danskere der kommer fra Phillipinerne. Så skal vi igennem security igen igen og vi 4 løber sammen ud til gaten, der er kun 10 min. til det flyver. Vi når det, men har fået dårlige pladser, hver for sig, mast ned mellem to businnes men der breder sig med deres aviser på begge armlæn! Endelig ENDELIG lander vi i dejlige Danmark efter 25 timer på farten, og Far og Bodil henter os...
Det har godt nok været en hård omgang, men det var det hele værd! Tak til jer der fulgte med, det var dejligt at få lidt beskeder fra jer herinde :D
- comments