Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en hel dag fri igår med afslapning og tømmermænds forplejning, var jeg klar på noget action i dag! Efter en lækker morgenmad i form af pandekager, var jeg klar til dagens udfordring - riverrafting på Ayung River. Vi blev kørt ud til floden, og gik i gang med at tage redningsveste på, mens vi kunne høre floden bruse i baggrunden. Vi gik det sidste stykke ned af bjergsiden, for at nå flode. Jeg kom i båd med, Dorte, Sofie, August og Morten, så den skulle have noget gas. Vi havde fået den sjoveste guide i vores båd, og han lavede konstant sjov med os, især pigerne! Det var en sygt fed tur ned af floden, vi fik næsten 10km med vilde strømme og små fald, der sendte båden op og ned og rundt, det føltes som om vi sejlede mere baglæns end forlæns. Flere gange tippede vores guide båden rundt, så vi alle fik et dyb i det kolde vand, så flød man gennem strømmen, til man kom til et roligt sted man kunne blive samlet op ved. Raftingen på Borneo havde været lidt en skuffelse, men Ayung River tog revanche. Jeg havde næsten lige så øm i lattermusklen som jeg var i armene af at ro:-) Da vi kom til slutningen, blev vi fotograferet, og vi satte kursen mod buffetbordet. Jeg var sindssygt sulten oven på raftingen, og der blev sat noget ris og nudler til livs. Det havde været en kanon fed dag, og vi var alle total udmattede, da vi kom tilbage til hotellet, så vi slappede bare af ved pool området med lidt kort resten af dagen, inden vi tog ud og spiste og hyggede os.
- comments