Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag fra fri til vores egen disposition, og vejret var fantastisk. Jeg selv og nogle af de andre, havde aftalt at vi ville ud og snorkle fra morgenen af. Vi mødte op på stranden kl 8.00 efter en let morgenmad, og her stod vores "ven" fra igår klar med sin båd. Efter godt 15min sejlads med den opgående sol i horisonten, havde vi nået koralrevet, som vi havde set igår. Vandet var desværre lidt beskidt, fordi strømmen havde været stærk natten før, men når først man kom ned i vandet, og lod sig opsluge af undervandsverdenen, lagde man ikke mærke til det. Der var alle mulige slags fisk, i alverdens farver og former. Det var en fantastisk oplevelse, og man føler virkelig, at man er en del af livet under overfladen. Havde ingen idé om, hvor lang tid jeg plaskede rundt, jeg kunne blive ved hele dagen, men til sidst blev vi enige om at sætte kursen hjemad mod hotellet og poolen. Dem som ikke var taget med ud fra morgenenstunden, var så småt ved at vågne, og vi lagde os alle til at stege i den lækre sol ved poolkanten. Kunne mærke på mig selv , at jeg faktisk trængte til bare at slappe lidt af, det er fint med mig at der er gået lidt charter i den, de sidste 2,5mdr. har uden tvivl været de mest spændende i mit liv, men også nogle af de hårdeste, det er gået så sindssygt stærkt og det vil tage lidt tilvænning for mig, når jeg på et tidspunkt skal hjem til et normalt liv igen. Selv når man laver ingen ting og bare slapper af, flyver tiden afsted, det beviste min knaldrøde mave, da jeg vist var kommet til at ligge lidt for længe i solen. Jeg valgte at trække mig lidt i skyggen, og fik sneget en morfar ind i programmet:-) Om aftenen tog drengene og jeg ud på mandeaften. Den stod på store røde bøffer og bold på sportspub, kampen endte 3-3 mellem City-Sunderland, så dte var sku en godkendt aften!
- comments