Profile
Blog
Photos
Videos
Som tiden da går hurtigt her i Chile!
Men vist på tide at i får lidt nyt igen her fra! :)
· Brors fødselsdag. Min bror Cristián havde fødselsdag d. 2. november, hvor han fyldte 22 år. Det skulle vi selvfølgelig fejre derhjemme. I sidste måned tog han til Viña del Mar for at fejre sin fødselsdag der sammen med sine venner dernede. Men på selve dagen fejrede vi ham herhjemme. Da han kom hjem gik han ind på sit værelse og fik at vide at han ikke måtte gå ud i køkkenet. For der lavede mor nemlig mad til senere på aftenen, og jeg hjalp hende. Senere hentede vi Cristián og han kom ud i køkkenet.
Så spiste vi pizza og fik Chilensk lagkage. Da vi havde spist fik han gaver fra os alle sammen.
· Børnefødselsdag. Er ikke så længe siden jeg var sammen med Annika hjemme hos hende. Havde fået lov til at komme selvom det var hendes brors fødselsdag. Han blev 8 år. Så der var masser af børn hjemme hos dem. Det er meget normalt at man betaler folk til at komme og stå for noget underholdning til børnefødselsdage. Så der var masse af leg og larm. Børnene have også været i poolen, og legede der. Ellers minder børnefødselsdagen som hjemme i Danmark.
· Min danske pakke. Far og mor hjemme i Danmark havde været så søde at sende en pakke med lakrids til mig. Herovre spiser de nemlig ikke lakrids. Men endelig ankom den efter 3 uger og 2 dage. Blev rigtig glad for det. Så bød jeg mine forældre et stykke men de kunne de absolut ikke lide! Men det var utrolig underholdende at se deres ansigtsudtryk da de fik sådan noget syrligt ind i munden. Havde også taget noget med i skole, så mine venner der kunne smage det. Det var kun endnu sjovere t se deres ansigtsudtryk, for bestemt heller ikke noget de kunne lide!
Men gør ikke mig noget, for så er der jo bare mere til mig (men jeg fik det spist ret hurtigt).
· De sidste to gange hvor uvekslingsstudenterne har været sammen har vi set film. Den første film vi så var paranormal activity 3 men den var virkelig uhyggelig! Anden gang vi så film sammen havde vi piger fået drengene overtalt til at se twigligt. Den var bedre end paranormal, da den ikke var lige så uhyggelig. Men drengene synes ikke så godt om den, de synes den var kedelig.
· Begravelse. En af mine bedste veninder på skolen mistede sin far. Hendes var ældre og meget syg. Til sidst lå han i respirator, da han ikke selv kunne trække vejret. Men da lægerne sagde at han ikke ville få det bedre besluttede de sig for at slukke den.
Dagen efter kom der en masse mennesker for at sige farvel til ham. Det gjorde min klasse og jeg også. Eller nogen gjorde. Jeg må indrømme at jog nok mest kom for at se om min veninden havde det okay. Men selvfølgelig var hun rigtig ked af det.
Dagen efter afskeden var der begravelse. Efter de havde været i kirken havde nogle af mine klassekammerater, og jeg besluttet os for at være der da selv begravelsen foregik. Så vi mødtes alle sammen på kirkegården, og var der sammen med en masse andre mennesker. Så sang vi 2 sange og der blev holdt nogle korte taler inden han blev sænket ned i jorden. Det var virkelig rørende at se. Men mest af alt, så sørgeligt at min veninde har mistet sin far, for hun er jo kun 16 år.
· I de sidste to uger her i november er der prøver hver dag i skolen. Så hele skolen tager prøver hver dag. Jeg snakkede med mine lærer og de sagde at det ikke var nødvendigt at jeg tager prøverne, for jeg kan ikke bruge karaktererne til noget. Og forstår heller ikke særlig meget af dem, da de er meget svære (i hvert fald for mig). Så når mine klassekammerater har prøver siider jeg nede på biblioteket og læser og læser spansk.
- comments