Profile
Blog
Photos
Videos
Har nu været i skønne Chile i 2 måneder.
-Skolen. Det går rigtig godt. Eller det vil sige jeg forstår stadig næsten ingenting i timerne da alle lærerne snakker rigtig, rigtig hurtigt. Men har fået nogle fantastiske veninder! De er super søde til at hjælpe mig hvis jeg har problemer eller hvis der er noget jeg ikke forstår.
De fleste chilienere er bare ikke særlig gode til at snakke Engelsk, og det er mine veninder heller ikke. Men med fagter og hjælp fra min ordbog forstår vi da hinadnen. Men med tiden er det færrere fagter, da jeg er blevet meget bedre til spansk. Så det er så skøønt!
Vi havde en uges ferie fra skolen. Det var dejligt. Så havde lavet en masse planer om at shoppe med veninderne og alt muligt andet skønt. Tirsdag havde jeg laver en aftale med min rigtig gode veninder fra Tyskland om at vi skulle ug og træne lidt sammen. for her i Copiapó er der nemlig et stort område, hvor man kan løbe på nogle stier, og nogle træningsmaskiner. Så vi tog derhen sammen. Det var anden gang vi var derhenne sammen. Men desværre var det ret koldt, selvom vi løb og prøvede at få varmen. Så desværre blev jeg ret syg, og måtte til lægen. Han fortalte mig så at resten ugen skulle jeg blive i min seng for at blive rask. Jeg måtte ikke tage ud og shoppe eller feste med mine veninder. Istedet skulle jeg tilbringe min ferie i sengen. Rigtig træls...
-Jordskælv. I Chile er jordskælv meget almindeligt. Det vidste jeg godt inden jeg forlod Danmark.
Og har også oplevet et, men heldigvis var det et lille jordskælv. Jeg havde nettop lagt mig i min seng, for at lægge mig til at sove. Men pludselig kunne jeg mærke at min seng begyndte at ryste, og hurtigt gik det op for mig at det var et jordskælv. Jeg satte mig op, for at afvendte om det blev værrere. Men da hele min familie sov kunne jeg ikke spørge dem om jeg skulle gøre noget. Men heldigvis stoppede rystelserne hurtigt og jeg kunne lægge mig til at sove. Dagen efter snakkede jeg med papá om jordskælvet og vi fik også snakket om hvad jeg skal gøre hvis der kommer nogle store jordskævl. Både herhjemme men også i skolen eller andre steder. Det var meget rart at få snakket om så jeg ved hvad jeg skal gøre hvis det sker.
- 33 minearbejdere. Har været til en lille fest for at genfejre at alle 33 minearbejdere overlevede. Min familie og jeg blev inviteret hjem til de 2 mænd som stod for at redde minearbejderne. De er nemlig min families bekendte. Så et par drinks/sodavand til at skåle med og lidt snacks. Så snakkede de en del om det. Bagefter var der powerpoint.præsentation om minen og hvad der præcis skete nede i minen, og forklaring på hvorfor de måtte gøre som de gjorde for at redde de 33 arbejdere. Det var virkelig vildt at de alle overlevede og vildt at sejt klaret af dem som reddede dem.
-Totoral. Har nu været to gange i totoral. Det er en lille landsby (på størrelse med Andst) hvor vi kørte hen sammen med de andre Rotarianere, hvor vi ville afholde et Rotary-arrengement. Så da vi ankom stillede vi alt vores mad i en slags park, og kørte bagefter hen for at tage billeder af de smukke blomster. Vi kørte rundt inde i et fredet område, og fik tage en masse billeder sammen med blomsterne. Det var så smukt. Der var røde, lilla, gule, orange, hvide endda sorte blomster!
Efter at have taget en masse billeder kørte vi tilbage parken i totoral og fik noget at spise. Mens vi havde været ude at tage billeder var der kommet en del flere fra Rotary som vi skulle sidde og spise med. Rigtig hyggeligt, men desværre også en del myg (og en masse mygstik som altid)...
-Rotex/ Udvekslingstudenterne. I Danmark er Rotex meget normalt og vi er en stor gruppe. Men i Copiapó er de nettop igang med at opstarte sRotex, da Rotary ikke er lige så kendt og stort so det er i Danmark. Vi mødtes en aften på en cafe for at spise lidt of snakke om eventuelle arrrengementer. Det var rigtig hyggeligt, selvom vi kun var fem personer. Vi skulle være 8 fra starten men de andre kunne ikke og nogen var blevet syge.
Os udvekslingsstudener fra Rotary snakker en del sammen. Så fandt vi ud af at der var en anden udvekslingsstudent som var kommet til Copiapó med en anden organisation. Så vi beskuttede os for at møde ham. Han hedder Marius og er fra Norge. Så vi mødtes en aften inde i Copiapó: Marius fra Norge, Annika og Linus fra tyskland, Axel fra Finland og jeg. Vi fandt en resturant og fik en sanwich/chiliensk hotdog. Bagefter tog vi hen på en cafe og fik lidt at drikke inden vi tog hjem. Jeg tog med hjem til Annika vor min mor hentede mig.
-Sygdom. Det er nu anden gang jeg er blevet syg. Var en helt normal dag men pludselig fik jeg voldsomme smerter i maven, og måtte tage hjem fra skole. Kom hjem og fik sovet lidt inden jeg tig til lægen. han fortalte mig at jeg havde fået en infektion i maven, og må ikke tage i skole. Har næsten ikke fået noget at spise, og lægen fortalte mig at det nærste stykke tid, må jeg ikke få mælkeprodukter, usundt mad, grøntsager, sodavand eller juice. Så lever pt at vand, te, kiks og suppe. Så er nu sengeliggende de næste stykke tid. Rigtig træls, for igen må aflyse en masse aftaler for at ligge i min seng.
- comments
Knud og Idgen Rose pilevej 7 6862 Tistrup Hej Mette! vi har lige læst hvad du har oplevet det skal nok blive spændende. du undrer dig sikkert over hvordan jeg ved hvor du er, men du ved jo nok det der er sket i St.Andst, men ringede til din far,forat få at vide noget om det skete, så fortalte han om hvor du var henne, kan du ha´ det rigtig godt. hilsen Knud og Idgen
Christina Chalache Åh, hvor er jeg ked af at høre at du er syg for anden gang! En maveinfektion, wow... Jeg støtter dig gennem tankerne! <3 Ellers bliver jeg så lykkelig, når jeg hører, at du har fået dig en masse nye venner. Det gør det så meget mere overskueligt, når man har nogen at dele det hele med. Alle de små eventyr du allerede har været på lyder til at bygge op til noget helt stort. Og det, at din familie er bekendte med dem, der reddede de 33 minearbejdere, er virkelig awesome. Selvom du sikkert ikke fattede en skid af hvad der foregik til forsamlingen, så tør jeg vædde med, at det var noget af en oplevelse alligevel! Spansk skal du nok kunne i løbet af no time. Så god er du! Jeg savner dig noget så forfærdeligt. Det gik først op for mig, at du var rejst til Chile, for to uger siden, da "kasernen" sprang i luften, og jeg så din far komme cyklende forbi alene, da jeg selv - panisk ved tanken om, at nogen vi kender var kommet til skade - cyklede op til toppen af Smedebakken for at lege modig helt. Jeg elsker dig så forfærdelig højt. Du er ofte i mine tanker . <3 ~ honning cs
Preben Ladekjær Hej Mette, jeg mødte dine forældre i dag - ja de var ud og løbe, og de fortalte om din blog, og det ser jo spændene ud .. Vi håber at du har det godt, det ser jo utroligt spændene ud, håber du får et super godt ophold langt væk fra lille Danmark / Andst. Mange hilsner fra Gitte og Preben.