Hjemme igen - Danmark

Jambo alle J

Så er min tur virkelig kommet til vejs ende. Jeg er kommet hjem og de 2½ måned er fløjet forbi stå hurtigt og alligevel har jeg nydt hver en dag.

Torsdag d. 22. april 2010

Tilbage i min seng i Sakina. Jeg stod op og begyndte at vaske det vigtigste af mit tøj, til de sidste dage. Slappede af og tog indtil byen for at hæve pengene til familien. Jeg tog til min sidste sociale middag og i aften var det på Damaskus, rigtig hyggeligt. Vi snakkede og Jason (efterfølgerne for Clair) passede super godt ind og vi havde en dejlig aften

Som prikken over i'et og som en god afslutning bestilte vi vandpibe og nød min sidste aften.

Jeg vil komme til at savne de gode venskaber og de dejlige stunder med Projects Abroad, men er også parat til at tage hjem nu.

Fredag d. 23. april 2010

Den sidste hele dag i Sakina, Arusha, Tanzania.

Jeg stod op og pakkede det meste sammen. Tog en sidste gang indtil byen og mødte Kayla og Polly. Vi spiste frokost sammen og snakkede, de havde heller ikke mange dage tilbage i Arusha.

Fik købt de sidste ting jeg gerne ville have med hjem til Danmark og tog et smut forbi Projects Abroad kontoret for lige at sige farvel igen og sikre mig at en taxi ville komme i morgen og hente mig. Ben og Bjarke kom også forbi og det var sørgeligt at skulle sige farvel til dem alle. Men det er helt sikkert ikke kun farvel, men på gensyn igen.

Da jeg kom hjem til min familie pakkede jeg næsten færdig og spiste middag. Efter middagen stillede jeg mig op og takkede familien for et uforglemmeligt ophold og den fantastisk oplevelse her hos dem, hvordan de havde taget sig af mig da jeg var syg, som deres egen datter, søster. Efterfølgende fortalte jeg dem om mine tanker omkring deres planer med det ufærdige hus og at Sarah og jeg havde gået og snakket om det. Til sidst kom øjeblikket hvor pengene skulle gives og de blev mere end glade, det vidste på ingen måde hvordan de skulle sige tak. Ingen ord kunne forklare, hvor stor en glæde det var for dem. De ville straks næste morgen købe materialer og komme i gang. J

Jeg blev meget glad for at denne gave faldt i så god jord og håber kun det bedste for familien i fremtiden.

Lørdag d. 24. april 2010 og Søndag d. 25 april 2010

Så kom dagen hvor jeg skulle rejse og sige endelig farvel. Jeg pakkede alle mine ting helt færdigt og gav Patrick min mobil telefon så han ikke mere behøvede at bruge sine forældres telefon, blev meget glad og hele familien så det som en flot gave.

Denne morgen havde Mama og Baba Bille taget pænt tøj på og gået ud for at købe materialer for de penge jeg havde givet. De ville vise mig hvad de havde købt og materialerne nåde at komme inden jeg tog afsted, de var så glade.

Slappede af og nød de sidste timer sammen med familien. Spiste frokost og så kom tidspunktet hvor jeg skulle tage afsked for alvor. Taxien holdt uden for døren og det var hårdt at skulle sige farvel til de mennesker og det sted jeg nu havde kaldt mit hjem i 2 måneder.

Turen til lufthavnen tog en time og det var en dejlig sidste oplevelse at køre igennem det dejlige landskab her i Tanzania. Jeg husker tydeligt den første køretur den anden vej, da jeg ankom.

Alt var nyt og lidt skræmmende, nu føltes det hele trygt og helt naturligt at der stod geder i vejkanten, kvinderne gik med ting på hovedet og mænd arbejdede i markerne.

Nu var jeg på vej hjem til et helt andet land og en anden kultur, men jeg vil aldrig glemme denne oplevelse og de ting jeg har lært om dette fantastiske land.

Jeg ankom til Kilimanjaro lufthavn og fik tjekket min bagage ind. Sad og ventede og faldt i snak med en pige fra Sverige, Linn. Hun havde også været frivillig og var nu på vej hjem.

Vi skulle begge med det sammen fly til Etiopien, Addis Ababa. Vi skulle begge vente i flere timer, så det var hyggeligt at have nogle at fordrive tiden med. Vi skulle med hver vores fly derfra og jeg skulle mod London. Vi kunne gå på flyet omkring kl. 23.00 og turen mod London kunne begynde. Vi mellemlandede i Rom og sad ved siden af en mand fra England, vi snakkede en del og han troede jeg også var fra England, mhh, mit engelsk må være blevet ret godt J

Flyet var forsinket og jeg måtte løbe lidt for at nå det næste fly til København. Det at side i lufthaven i London og vide at dette er den sidste tur og snart ville jeg være hjemme, var en mærkelig følelse og sommerfuglene fløj rundt i maven. Her mødte jeg også en pige, hun var fra England og skulle besøge sin kæreste i Danmark. Snakkede lidt med hende og tiden gik lidt hurtigere. Endelig lettede flyet og jeg var på vej hjem…

Da flyet fra Etiopien var forsinket, nåede min bagage ikke at komme med mit fly til Danmark og den blev sendt hjem til mig senere. Men nu var det tid til at gå ud og møde hele familien.. Alle var kommet, sikke et syn. Far, Mor, Kjeld, Henrik, Alexander, Cecilia, Farmor, Farfar, Morfar og Rita var kommet med flag, både danske og tansanianske. Sikke en dejlig velkomst hjem, det var dejligt at se dem alle. Jeg kunne ikke forstå at jeg endelig var hjemme, hvor dejligt.

Det var mærkeligt jeg kunne slet ikke vende mig til at snakke dansk igen og slog helle tiden over i engelsk. Det havde jo været mit sprog i snart 3 måneder.

Vi drak lidt kaffe og tog hjem til Smakkegårdsvej. Hjemme igen.

Hjemme igen, det gik hurtigt at vende sig til det igen. Vejret er ikke særligt godt, det er koldt og stadig næsten vinder, selvom vi det er april måned.

Det er dejligt at være hjemme og mindes med et smil alle de fantastiske oplevelser og mennesker jeg har mødt på min vej. Sikke en oplevelse. J