Profile
Blog
Photos
Videos
Her til morgen sov jeg længe... Jeg vågnede første gang kl. 06.30, fordi min krop er vant til at stå så tidligt op, men jeg blev i sengen og tvang mig selv til at sove længere. Klokken 09.00 kunne jeg dog ikke trække den længere og stod op. Jeg spiste dejlig morgenmad i restauranten og tog derefter på Queen Victoria Market for at købe alle de souvenirs, jeg skal have med hjem. Jeg var nødt til at begynde med at købe en kuffert, for ellers kan jeg ikke have det hele med hjem. Heldigvis må man godt checke to styks baggage ind svarende til 23 kg. hos Qatar, så jeg håber, jeg kan holde mig til omkring 23 kg. Der er en hel del ting, der bliver smidt ud inden hjemrejse, så der skulle være både plads og kilo at tage af til alle mine nye ting.
Jeg var på marked indtil om eftermiddagen og tog derefter hjem på mit hotelværelse for at færdiggøre de sidste to blogindlæg. Det tog resten af eftermiddagen at få dem skrevet og publiceret. Derefter tog jeg toget ud til Emil og Georgina. Vi fik lidt aftensmad sammen og hyggede os, og jeg fik hentet mine ting i skuret. Dem skal jeg også på en eller anden måde have med hjem. Der skal omarrangeres lidt i taskerne for at det kan lade sig gøre, men det skal bare kunne være der!
Det er faktisk alt, hvad der er sket i dag. Det er ikke særlig spændende, det indrømmer jeg gerne. Men det er som om, der ikke rigtig er noget der kan stikke sidste uges begivenheder og oplevelser. Så de sidste opdateringer inden hjemrejse bliver nok ikke specielt spændende.
I morgen tager Georgina mig med ud til Dangenons, som er et park/skovområde uden for Melbourne. Georgina er netop blevet færdig med en meget stor opgave og har nu fritid til at lave andet end skolearbejde. Så vi skal være sammen i morgen eftermiddag, og i morgen aften skal jeg med Lotte på Butterfly Club - og jeg skal huske mit kamera denne gang, så I kan se billeder derfra. Det bliver en rigtig godt dag i morgen. Og så er det tid til afrejse torsdag. Det er pludselig kommet helt tæt på, og jeg skal til at begynde at overveje, hvad der skal ske, når jeg kommer hjem. Jeg har ikke skænket det en tanke endnu...
Nu her sidder jeg i min seng og ser ligegyldigt fjernsyn. Jeg hopper i seng om lidt og sover længe igen i morgen - bare fordi jeg kan, og fordi ingen forstyrrer mig! I morgen formiddag skal jeg prøve at pakke alle mine ting sammen og se, hvordan det kan lade sig gøre.
Kan I have det skønt!
Knus Mette
- comments
Din far Ja, så er det jo nok slut med at se dig som udvalgt blog. Jeg har ellers pralet vidt og bredt med, hvor flot det var af dig at være udvalgt blog så mange gange. Nyd nu den sidste dag down under og hils Emil (og Georgina og Lotte) for at de har taget sig så fint af dig.
Din far Ha, der er nok censur på blogindlæggene, bare en skam, at der ikke skelnes mellem dansk og engelsk:-)