Tirsdag den 10/2 skulle vi videre fra Auckland til Paihia. Vi havde haft tre dage i Auckland, som ikke rigtig blev brugt paa saa meget. Vi var godt traette, da vi ankom til byen, da vi ikke havde sovet i 36 timer. Saa vi skulle lige komme os ovenpaa jetlaget. En af dagene tog vi til Devenport, en del af Auckland, hvor vi gik en tur langs stranden og op paa et bjerg, hvor vi havde en god udsigt over Auckland og omegn.
Turen til Paihia var den foerste tur i en Kiwi bus og vi fik at vide, hvordan det hele foregik med at booke overnatninger og selve busturen rundt i landet. Da vi ankom til Paihia tjekkede vi ind paa vores hostel, som vi havde booket i bussen. Efter vi havde tjekket ind tog vi paa en baadtur rundt i Bay of Islands, hvor Paihia ligger. Paa turen skulle vi ud og se delfiner og "Hole in the Rock". Turen var rigtig flot. Det er helt utroligt at se landskabet fra vandsiden af. Lige pludselig var der delfiner og de var vildt soede. Det var svaert at faa nogle gode billeder, men vi fik et par stykker. Vejret var lidt daarligt. Det blaeste, hvilket gjorde at der var store boelger. Ret aergeligt, isaer for Mary, for hun fik det daarligt. Nanna og jeg synes det var vildt fedt, saa paa tilbagevejen fra "Hole in the Rock" sad Nanna og jeg ude paa daekket med salt og vind i haaret. Vi alle synes det var sejt at sejle igennem "Hole in the Rock". Man tror slet ikke, at der er plads til at baaden kan komme igennem, men det kunne den godt og foer man vidste af det, var man paa den anden side. Paihia er en rigtig hyggelig lille by med mange forskellige muligheder for aktiviteter. Man kan sejle, leje kajak, bade paa stranden, vandre forskellige ture og meget mere. Vi boede under 500 meter fra stranden paa en rigtig hyggelig lille gade med smaa barer.
Dagen efter skulle vi paa en heldagstur til Cape Reinga, som er det nordligste sted i New Zealand. Foerste stop paa vejen var det Peketi Kauri Forest, som er en regnskov med gamle Kauri-traeer. Det var en rigtig flot regnskov og den foerste vi saa i NZ. Imens vi var der regnede det, hvilket gjorde at man fik den helt rette fornemmelse af regnskoven. Derefter tog vi videre til Cape Reinga, hvor the tasman sea og pacific ocean moedes. Ude for enden var der et fyrtaarn og et stort skilt, saa man kunne se afstanden til Tokyo, London, LA og andre storbyer. Udsigten derfra var vildt imponerende. Naar man kiggede til hoejre og venstre var der klipper, flotte bjerge og man kunne kigge ud mod horisonten i det fjerne. Vandet havde en sindssyg flot farve. Meget mere blaat end havene derhjemme. Derefter var det endelig tid til sandboarding. Vi koerte gennem Te Paki stream, som er en lille flod/aa som man kan koere i. Den foerte os ned til de store sand dunes, hvor vi skulle proeve sandboarding. Det var nogle kaempe, kaempe sandbjerge! Det var vildt haardt at gaa op til toppen. Vi proevede det alle sammen. Maria, Nanna og jeg proevede det to gange, mens Mary noejedes med den ene. Det var vildt skaegt. Naar man staar paa toppen, har man slet ikke lyst til at koere ned, men naar man foerst er paa vej, er det vildt fedt!
Herefter koerte vi igennem the Te Paki stream for at komme ud til Ninty Mile Beach. Stranden fortsaetter ud i det uendelig og det var rigtig fedt at koere hurtigt i bussen ned ad stranden. Naar man koerte der mindede det lidt om vesterhavet, fordi man havde vandet paa den ene side (selvfoelgelig) og paa den anden side havde man de store klitter.

Endelig kom vi til fredag den 13/2, hvor vi skulle besoege Loevemandens park. Mary glaedede sig som et lille barn og vi andre glaedede os selvfoelgelig ogsaa! Vi tog tidligt afsted for at have nok tid i Zion Wildlife Garden. Vi betalte $250 for en guidet tur og for 20-30 minutter alene med en fuldvoksen tiger eller loeve. Foerst var vi paa den guidet tur, hvor vi saa deres 42 katte, tigere, loever osv. Vi stod hoejst en meter vaek fra deres indhegninger. Det var saa sygt. Endelig var det tid til at roere ved en stor kat. Vi fik lov til selv at vaelge og vi valgte en fuldvoksen hanloeve, Abduhla. Det virkede ikke som om, han ville ud af sit bur. Det var saa fedt at staa og ae og kramme saa stort og farligt et dyr. Det er en hel ubeskrivelig oplevelse, som var alle pengene vaerd!

Loerdag den 14/2 skulle vi tidligt mod Mercury Bay. Inden vi koerte helt ud af Auckland, koerte vi op til Maungawhau ogsaa kaldet Mount Eden, som er en af de 70 vulkaner i Auckland. Her kunne vi se ud over hele Auckland, men da det regnede rigtig meget, var det ikke saa sjovt. Da vi var kommet et godt stykke vaek fra Auckland, stoppede vi ved Cathedral Cove, som er en rigtig flot strand, der ligger 45 minutters gaatur igennem en regnskov. Da vi kom derned klarede det fint op og vi kunne se langt ud i horisonten. Stranden ligger "nede", saa der var rigtig flotte klipper bag os. Der var en hule, vandfald og en stor klippe man kunne gaa igennem. Vi fandt en stor klippe, som vi ville springe ud fra imens der blev taget et billede. Det gik helt fint i starten indtil Mary skulle springe en sidste gang. Hun valgte at vrikke om paa sin fod. Tosse! Det var nu ellers meget sjovt at springe ud derfra og vi fik brugt vores foerstehjaelpskasse. Derefter koerte vi til Hot Water Beach. Her graver man sig et hul ned i sandet og saa kommer der varmt vand op. Rigtig varmt vand! Saa varmt at man faktisk kan braende sig paa det. Det var ret cool.

Selvom vi oplever en masse paa vejen fra by til by, er det ogsaa bare vildt flot at sidde i bussen og kigge ud paa landskabet. Det er helt ubeskriveligt saa flot et land NZ er. Vi koerer blandt bjerge, soeer, floder, skove og meget faa steder er landskabet flat. Vi moeder hele tiden nye mennesker, hvilket er rigtig hyggeligt.