Efter to dage i Franz Josef koerte vi tidligt videre mod Wanaka. Vores foerste stop var Lake Matheson. En soe, der er saa blank og sort, at himlen og bjergene bliver spejlet perfekt i den. Det var ekstremt flot. Mount Cook blev spejlet saa smukt i soeen. Der var sne paa og flotte skyer paa himlen. Jeg kunne have kigget paa den i evigheder. Naar man tog et billede, kunne man rent faktisk blive i tvivl om, hvad der var op og ned. Paa tuen stoppede vi et par gange ved nogle rigtig flotte udsigtsposter, hvor vi kunne komme ud af bussen og tage billeder. Vi stoppede ved et smukt vandfald, hvor halvdelen af bussen hoppede i vandet. Det var ved en smuk flod og der var de flotteste sten. Vandet hernede i floderne har en sindssyg flot farve. Det er tyrkist og helt rent. Denne tur fra Franz Josef er helt klart den flotteste tur vi har koert. Vi koerte igennem imponerende bjerge og langs en flot flod. Naar den ene flod stoppede, gik der ikke lang tid foer der igen var en. Da vi ikke var langt fra Wanaka, koerte vi forbi Lake Hawea og Lake Wanaka. De var helt utrolige. De ligger paa hver sin side af et bjerg og vandet var blik stille. Omkring dem var der andre store bjerge, nogle med sne. Da vi kom ud af bussen, kunne jeg naesten hoere 4x paa vandet. Det var saa smukt. Helt klart mit yndlings sted paa hele NZ! Da vi kom til Wanaka tjekkede vi ind og vi gik en tur ned i byen og ned til Wanaka soe, som byen ligger ved. Det er en rigtig hyggelig by, men virker ret meget som en ferieby. Vi gik langs barerne og kiggede ud over soeen og paa alle bjergene, vi var omringet af. Vi tog hjem og lavede mad og gik en tur ned i byen igen, da det var blevet moerkt. Vi gik forbi soeen og man kunne se solen, der naesten var gaaet ned bag bjergene. Vi fik os en is og gik ellers hjem i seng.

Loerdag den 28/2 koerte vi til Queenstown. Inden vi helt forlod Wanaka, koerte vi til Puzzling World, som har et illusionshus og en stor labyrint. Det var et sjovt sted. Foerst gik vi igennem illusionshuset, hvor der var nogle maleri-agtige ting, som der viste forskellige ting alt efter, hvordan man stod i forhold til billedet. Der var ogsaa et rum, hvor gulvet var skaevt og man blev snydt herre meget. Herefter gik vi ud i labyrinten, hvor Nanna og jeg fandt vej til alle de fire taarne. Maria var ikke lige saa god og kunne ikke finde udgangen. Vi og hele bussen ventede paa hende og resten af dagen blev hun drillet af Dallas. Herefter koerte vi mod Queenstown. Vi stoppede ved en frugthandel, hvor vi koebte kirsebaar, blommer og en masse noedder. Mmm! Saa ankom vi til Kawarau Bungy Bridge, hvor tre fra vores bus skulle bungy jumpe. Det var et rigtig flot sted og de sprand ud over en flod. Herfra koerte vi i faa minutter til Queenstown, som ligger ved en soe. Herre hyggelig by. Vi koerte igennem den og fik taget et Kiwibus-gruppebillede med byen, soeen og bjergene i baggrunden. Dallas smed toejet og stod med roeven bar paa billedet. Vildt grineren! Saa tjekkede vi ind paa vores hostel.
Om aftenen tog vi i byen. Foerst paa base baren, men her spillede de noget vildt daarligt musik, men vi var der dog stadig i et paent stykke tid. Paa et tidspunkt var der en fyr, der dansede taettere og taettere paa os og man kunne se, at han gerne ville danse med os. Saa kom hans ven hen til os og spurgte, om vi ikke ville danse med vennen. Det var der ikke rigtig nogen der ville, men Maria endte alligevel i armene paa ham. Vildt grineren! Men saa spurgte hans ven, om jeg ikke ville danse med ham. Det ville jeg egentlig ikke, men han greb min haand og svingede mig rundt. Han ville hele tiden flette fingre og danse taet og han forstod ikke rigtig en hentydning, da jeg hele tiden trak mig vaek. (Det samme skete for Maria. Hendes fyr fattede heller ikke noget! Drenge altsaa! ). Endelig var sangen slut og vi besluttede os for at tage videre. Vi tog videre paa The World Bar, hvor de spillede noget meget bedre musik. Maria og jeg stod og dansede med Dave, som vi boede paa vaerelse med (Den samme Dave som fra kajakturen). Paa et tidspunkt stod vi oppe paa et podie, hvor Dave saa loeftede os begge ned fra. Lige en i hver arm. Det var saa sjovt. Paa vejen hjem fulgtes vi med Dave, og Maria og jeg var saa taet paa at faa ham overtalt til at koebe os en burger. Men det lykkedes os desvaerre ikke. Oev! Da vi kom hjem var Maria og jeg begge mega sultne, men vi havde lige lagt os i seng og gad ikke op igen. Dave lavede en vildt ulaekker mad og vi fik lavet en kontrakt om, at han skulle koebe burgere til os dagen efter. Vi skrev endda under paa det. lige da vi havde slukket lyset, kom Dave hen til os og fortalte, at der laa en fra vores vaerelse og sov ude paa gangen, og at det blev vi altsaa noedt til at se. Vi stod op og saa ham, og vi blev enige om, at vi skulle spise noget mad. Saa vi holdte picnic paa gangen sammen med "Bin Laden" og Dave. Udover os var der ogsaa andre paa gangen, der larmede. Lidt efter vi havde sat os, kom der en security-mand op paa gangen og sagde: "You're making noise, you're playing the guitar and you're having a picnic". Saa vi fik lige lidt travlt med at komme ned i receptionen, hvor vi kunne forsaette vores picnic. Maria og jeg spiste nutella-mader, imens "Bin Laden" og Dave spiste peanutbutter og syltetoej. Det var saa sjovt, for de sad og byttede mader hele tiden. "Noegen in the koekken!"

I Queenstown brugte vi bare tid paa at slappe af. Vi var paa en lille shopping tur Mary og jeg. Og den ene dag gik vi igennem byen op til et sted, hvor vi havde en rigtig flot udsigt ud over soeen og Queenstown. Mandag aften var kareoke-aften paa base baren og vi skulle selvfoelgelig ned og synge. Vi sang Maroon 5 med "This Love" og det loed herre daarligt. Vi gad ikke at vaere der laenge, for der var rigtig kedeligt, saa vi sagde farvel til alle dem, vi havde snakket med i loebet af vores tur ned til Queenstown og gik op i seng.