Den 21/2 skulle vi videre fra Wellington til Nelson paa sydoeen. Vi stod tidligt op, da vi skulle med faergen kl. 8.30. Vi var alle doedtraette, da vi havde vaeret i byen aftenen foer og ingen af os kunne sove, da vi kom hjem. Vi havde en tre timers sejltur foran os. Vi spiste morgenmad paa faergen og noed udsigten oppe fra daekket af. Endelig kom vi til sydoeen og her var vejret rigtig dejligt varmt. Igen blev vi moedt med synet af bjerge og groent landskab. NZ er bare saa flot et land. Vi landede i Picton og herfra skulle vi koere videre til Nelson. Vi ankom til vores hostel omkring kl. 16 og vi tog ned for at handle ind. Vi spiste tidligt, saa vi kunne slappe af og komme tidligt i seng.

Dagen efter havde vi booket os ind paa en heldagstur i kajak. Vi skulle sejle fra Bark Bay til Kaiteriteri Beach, som er ca 15 km. Vi skulle herre tidligt op, da vi blev hentet kl 7.15. Vi gik sammen med Toer og Jan, da vi havde aftalt, at vi skulle sejle sammen med dem. Da vi kommer ud til stranden, hvor vi skulle videre fra, bliver vi delt fra drengene. Desvaerre. Da vi ikke havde booket sammen, var vi kommet paa hvert vores hold og vores guide kunne ikke flytte os rundt. Aergeligt var det, men vi skulle nok faa en god dag alligevel. Turen startede med en baadtur ud til stranden i Bark Bay, hvor vi skulle samle fire andre op og starte vores kajaktur fra. De fire andre var Dave fra Holland, Philip fra England, Simone og Cecilie fra DK. Vildt hygge, at vi var seks danskere ud af otte. Vores guide var vild cool. han var meget snaksagelig og sad i sin lille kajak med en fin hat paa. Vi sejlede i Abel Tasman National Park. Vi saa en masse strande, skov, klippeformationer og saeler. De var saa soede! Vi saa nogle smaa unger, der legede i vandet. Thihii. Vi hold frokostpause paa en fin lille strand, hvor vi badede. Nanna og jeg sejlede sammen og vi var vildt gode til det. Vi fik endda ros af vores guide over vores teknik. Vi havde det rigtig sjovt og Nanna og jeg noed at vaere paa vandet igen. Maria og Mary saa ikke ud til at have det saa sjovt, men det kunne vi jo ikke goere saa meget ved. Det var en fantastisk tur.

Den 23/2 skulle vi videre til Westport. Inden vi koerte helt fra Nelson, stoppede vi ved Lake Nelson National Park, hvor vi gik en tur paa omkring 45 min. Det var en rigtig fin tur og vi gik og sang herre meget. Paa et tidspunkt gik vi forbi et aeldre aegtepar, som vi hilste paa. Senere paa dagen talte vi med vores buschauffoer Dallas, som fortalte, at der var et aegtepar, der var kommet hen til ham og spurgt om det var fra hans bus, at der var nogen, der sang. Og det var jo os. Han fik os overtalt til at synge en sang i bussen dagen efter. Om morgenen da vi skulle med kiwi-bussen, var der ikke plads i den til os. Heldigvis havde de sat en ekstra bus ind og saa var vi de heldige at komme til at koere med Dallas. Han er mega sej! Ham skal vi koere med hele vejen til Queenstown. - Det bliver godt!
Vi ankom til Westport og checkede ind paa vores hostel. Westport er en lille by og vi boede paa et rigtig fint sted, hvor vi sov i en bungalow. Vi gik ned og handlede ind til mexicanske pandekager. Mm. Laekkert! Om aftenen hyggede vi paa vaerelset og diskuterede om, hvilken sang vi skulle synge dagen efter. Vi besluttede os for at synge "All Night Long" med Simon Matthew, da det baade skulle vaere lidt dansk og engelsk.

Tirsdag den 24/2 skulle vi til Lake Mahinapua, starten paa vores rejse ned langs vestkysten. Det foerste stop paa dagen var ved Cape Foulwind. Her gik vi en tur paa omkring 45 min. langs kysten. Rigtig flot. Vi endte ved en af New Zealands stoerste saelkolonier. De var saa soede. Der var smaa babysaeler, der legede i vandet og store saeler, der laa og dasede i solen. Det her er ogsaa stedet, hvor man er taettest paa Australien. Da vi kom tilbage i bussen, var det tid til vores kareoke-optraeden. Vi skraalede ind i mikrofonen og vi fik i den grad underholdt hele bussen. Vi fik taget billeder og optaget det paa video. Vi havde det vildt sjovt! Efter vores sang koerte vi til Punkaiki Pancake Rocks. En af de ting vi rigtig gerne ville se. De var vildt seje. Det er store klipper, der gennem flere tusinde aar er blevet formet til at ligne stabler af pandekager. Om eftermiddagen ankom vi til Lake Mahinapua Hotel, hvor vi skulle tilbringe natten. Her moedte vi ejeren Les Lisle. En 83-aarig mand, der opvarter kiwi-rejsende hver dag. Om aftenen skulle der vaere udklaedningsfest og temaet var plastikposer. Vi havde koebt sorte skraldeposer, lyseroede klude og vi klaedte os ud som en slags hippier (det passede lige til os, nu naar vi har gaaet paa Koege Gymnasium). Vi var ikke saa kreative som mange af de andre. En fyr, kaldet Tyler, var klaedt ud i en skraldespand. Ret sjovt. Saa var der hula-piger, Dallas var klaedt ud som en djaevel. Da vi ikke gad festen mere fik Toer os overtalt til at gaa paa stranden. Er glad for, at han gjorde det, for da vi kom derned, havde vi det smukkeste syn over stjernerne. Der var titusinde af dem og den ene lyste mere end den anden.
Selve turen til hotellet var vildt flot. landskabet er helt forandret nu. Her er meget mere goldt, bjergene er bare og brune, men saa er der tilgengaeld flotte flotte soeer og floder i stedet for. Det er helt fantastisk. Det er helt utroligt, hvor forskelligt landskabet kan vaere. Man faar hele tiden nye indtryk og hvert syn slaar hinanden. Det er absolut det flotteste sted, jeg har vaeret indtil videre.

Onsdag den 25/2 koerte vi videre til Franz Josef. Foerst stoppede vi ved en cafe, hvor vi fik den laekreste morgenmad. Vi spiste pandekager med sukker, spejlaeg, bacon, toast, poelse og en roesti-kartoffel. Mm! Det var saa godt. Vi havde levet af nutella-mader paa naesten hele turen. Efter morgenmads-stoppet koerte vi direkte til Franz Josef, hvor vi tjekkede ind paa Rain Forest Retreat. Det var et rigtig fint hostel med egen spapool, restaurant og bar.

Vi havde to dage i Franz Josef. Saa den naeste dag havde vi booket os ind paa en heldagstur. Vi skulle op og vandre paa Franz Josef gletsjeren. Da vi kom ned til check in, fik vi udleveret bukser, regnjakke, sko, hue og vanter plus saadan nogle pigge til stoevlerne, saa vi kunne staa fast paa isen. vi blev koert ud til en lille flod, som man kunne se, kunne vaere meget stoerre. Vi skulle gaa langs floden for at komme op til gletsjeren. Paa et tidspunkt skulle vi kravle op og ned af et lille vandfald inde i skoven, fordi floden var for staerk og dyb til at krydse. Saa kom vi til foden af gletsjeren og den var virkelig imponerende. Selv da vi saa den paa land afstand, var den imponerende flot. Vi tog vores pigge paa stoevlerne og saa gik turen ellers op paa isen. Det var en ubeskrivelig oplevelse. Isen havde dne smukkeste blaa farve, vi var omringet af store brune og groenne bjerge og vi foelte, at vi var de eneste paa isen. Vi var kommet i en gruppe paa otte personer, og vi havde den sejeste guide. Han havde dreadlocks og hed Jeremy. Nanna og Maria fik lov til at proeve hans ishakker, ret sjovt. Vi blev alle overraskede over, hvor let det var at gaa paa isen, og det var kun til sidst, at vi havde lidt ondt i taeerne pga. stoevlerne. Vi gik og sang det meste af turen og havde en kanon god dag. Vi var kommet i gruppe med Karin, saa hende fik vi ogsaa talt en masse med. Paa et tidspunkt kom vi forbi en hule, som vi fik lov til at kravle igennem. Det var vildt sejt. Her fik vi taget et gruppebillede med hele vores team. Ellers gik vi gennem spraekker i isen, gennem store "huler" og paa "ryggen" af isen. Det var helt vildt fedt, at vi gjorde det. Det var helt klart en af de fedeste ting, vi har gjort indtil videre. Det er en oplevelse ingen af os ville have undvaeret.