Dagen i dag startede med, at vi skulle se Vietnams svar paa Notre Dame. En kirke der ligner meget Notre dame med de to taarne. Kirken bliver tit brugt til, at man tager brudebilleder ude foran kirken. Der stod da ogsaa et brudepar og fik taget billeder ude foran. Kirken inden i var ikke noget specielt. Der var forskellige steder, hvor man kunne bede selv. Men det er tydeligt, at den moderne tid ogsaa har ramt kirkerne. Paa sojlerne ned langs kirken ved siddepladserne hang der fladskarme, saa man kan folge med i, hvad der foregaar under en pradiken.

Ved siden af kirken laa der et stort posthus, som vi var inde og se. Her kunne vi kobe postkort og frimarker. De danske posthuse kan godt lukke sammen, for det her var godt nok stort!

Efter posthus var vi ude og se The Reunification Palace. Det er her, Vietnameserne fra nord, med stotte fra Kina, korte igennem laagerne, og Vietnam blev et land. Paladset, eller det der bare ligner en almindelig stor bygning, har flere etager, men det er kun forsteetagen, der stadig bliver brugt til forskellige moder. De andre etager er blevet lavet om til museumsudstilling, hvor man kan se, hvordan lederen og hans kone levede. De havde blandt andet deres egen biograf, casino, bibliotek og forskellige steder og spise og holde moder. Kalderen blev brugt til krigsbrug, hvor lederen kunne folge med i, hvordan det gik tropperne osv.

I forlangelse af The Reunification Palace skulle vi ind og se War Remnant museum. Det er et museum, om Vietnamkrigen. Her har de udstillet alle de tanks, fly og koretojer, som blev brugt under krigen. Paa forstesalen af museet var der udstillinger og fotorepotager om selve krigen og dens udvikling. Paa andensalen var der fotorepotager, om hvordan Vietnam har udviklet sig siden krigen og en anden repotage om, hvordan krigen biologisk har paavirket generationer. Under krigen brugte ameikanerne blandt andet kemikalier til at sprede ud over Vietnam. Disse kemikalier har gjort, at born af foraldre fra krigen er blevet fodt med misdannelser af varste karakter. Nogle blev fodt uden ojne, og nogle kan slet ikke bevage sig, da de baade mangler arme og ben. Det var en meget rorende fotorepotage.

Efter krigsmuseet tog vores guide os med til et hurtigt kig paa det kinesiske marked i China Town. Det var en hurtig tur rundt og var noget, vi egentlig godt kunne have undvaret. Det eneste, vi fik ud af det, var at se noget toj, som kineserne bruger til begravelse. Naar nogle af deres paarorende dor, lagger de papirstoj hen over personen, for at personen ikke skal brandes alene. Derudover kan man ogsaa laage telefon, smykker osv. ned til den dode. Alt sammen i papir saa det kan brandes sammen med den dode.

Herefter tog jeg tilbage til hotellet med min roommate, fordi jeg var halvsyg. Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi at vide af receptionen, at vi skulle flytte varelse og skulle ind paa nogle af tomands-varelserne, som saa skulle blive til 3-mandsvarelser. Problemet var bare, at der var ikke kommet nogle hjem, saa vi kunne ikke arrangere det. Og med stunten aftenen for med noglen havde vi slet ikke lyst til at pakke vores ting og flytte varelser, naar der var under 24 timer, til vi skulle afsted igen. Receptionen fortalte os, at vi kunne betale for den ekstra nat og saa blive paa varelset, men det ville vi ikke, da Adventure jo har betalt for varelset. Men vi kunne ikke bare faa lov at overnatte paa varelset uden betaling, for der var nogle nye, der skulle flytte ind samme dag. Meget mystisk. Receptionen fortalte ogsaa, at det var dem, der havde lavet en fejl, og hvis vi skulle have lov at blive, skulle de flytte de nye gaster ind paa et andet hotel natten over. Samtidig fortalte de, at de havde provet at forklare gruppen dagen forinden, at det ikke var alle varelser, der var klar, og at der derfor var nogle, som maatte flytte varelse i dag. Den er der bare ikke nogle, der havde forstaaet. Det endte med, at jeg maatte ringe efter vores guide, som kom og snakkede med hotellet. Hotellet gav sig til sidst, og min roommate og jeg fik lov at sove paa varelset natten over.

Om aftenen tog hele gruppen ud for at faa en sidste drink i Saigon.