Efter en uges regnvejr i Sydney dukker solen endelig frem - nemlig da den sort-pinke Mojobus med en sol paa siden parkerer lige foran Wake Up! Vi er blevet lovet den fedeste tur og har derfor set frem til at bestige bussen og oestkystens boelger, men ikke alt er som det skal vaere da vi ser bussens "indhold".

1. Hvor er drengene? Bussen er fyldt op med piger.

2. Hvad skal den lille ti aarige pige som sidder i bussen med sin pude?

3. Hvad skal hendes mor og de tre andre moedre som ogsaa kommer ind i bussen efter at have kysset deres maend farvel?

En ting er dog helt rigtig, og det er vores chaufoer, en kvindelig drengeroev der har helt styr paa den store bus, styr paa humor, styr paa musik og ikke mindst styr paa surf. Carly som hun hedder dytter grinende af den gamle mand som krydser vejen foran bussen og saa er vi ellers paa vej mod Crescent Head, vores foerste surfcamp. Svaret paa vores foerste spoergsmaal besvares allerede her, for paa campen staar den ene goodlooking surferinstruktoer efter den anden for at tage imod os. Andet og tredje spoergsmaal besvarers da vi gaar i vandet, og vi maa see os overhalet af bade den ti aarige og moedregruppen som bevaeger sig ud til de store boelger og hopper paa boardet som var det en leg.Men en leg er det bestem ikke for os nybegyndere, naermere foltes det om aftenen som om vi har faaet en ordentlig omgang taesk, og det er egentlig ikke helt forkert i og med at et mislykkedes forsoeg paa at ride en boelge ofte ender i at man faar boardet i hovedet eller maven.

Mojo arbejder ud fra 5 noegleord: Instruktoere, lokation, udstyr, sikkerhed og sjov hvilket til sammen gerne skal ende i en succesfuld tur paa boelgen den blaa - staaende paa et surfboard.

Instruktoere: Alle de soede instruktoerer og saa for vi selvfoelgelig en 16 aarig knaegt der prover at vaerer sjov. Ikke destro mindre faar vi laert de forskellige tricks, hvilke bl.a. kraever at man har gode armmuller, hvilket Steffie brokker sig lidt over =)

Lokation: Surfcampen er en stor del af turen fordi det er her vi sover, hvilket man har mega meget brug for allerede kl 10 om aftenen, efter at have kaempet med boelger og board hele dagen. Og spiser, hvilket man har mindst lige saa meget brug for efter kamp. Desuden er campen stedet for hygge, baal og snak , hvilket ogsaa er tiltraengt efter dagens surfing.

Udstyr: store softboards til os begyndere saa vi har letterer ved at fange boelger og holde balancen. Desuden har de ingen skarpe kanter og finner hvilket ville have draebt baade en selv, de andre og fiskene i havet naar vi fjumrer rundt=) Vaaddragter hjaelper med at holde os varme samt foruden skraemmer og solskoldninger.

Sikkerhed: Vi starter vores 5 dages kursus (der giver et surfcertifikat man ikke kan bruge til andet end at kigge paa) med sikkerhedsinstrukser der goer at vi nu ved hvad vi skal goerer i enhver taenkelig ulykssituation , og det saa om vinden gaar i den ene eller anden retning , om det er hoej- eller lavvande osv. (Maaske vi allerede har glemt det!)

Sjov: Surfinstruktoererne er sjove, de har et sjovt grin alle sammen, vi ser sjove ud naar vi proever at staa paa boardet, underholdning om aften er sjov (Jeg vandt limbokonkurrencen og dermed en Mojosurf T-shirt) og sidst men ikke mindst har vi det super sjovt naar vi endelig fanger en boelge og ridder den med succes =)

Alt i alt er de 5 noegleord fulgt rimlig godt. Og det selvom vores instruktoer var en lille lort (vi havde ham kun en enkelt dag). Selvom den bedste surfcamp var foerst. Selvom vi fik grumme hudafskrabninger paa knaer og arme pga. Boardet. Selvom sikkerheden blev sat paa proeve da boelgerne en eftermiddag voksede til enorm storrelse og kastede os mod stranden. Og selvom instruktoerene til tider havde det sjovere end vi haardtarbejdende nybegyndere. Punkt nr. 5 topper dog da vi sammen slutter af paa en lokal bar i Byron Bay, hvor bordene er lavet til at danse paa, og vi goer det - fordi vi kan det!!

// Mette