Chokoladebaren Bounty er helt sikkert opkaldt efter Fijis smaa oer/dele af paradis. Chokoladebrune mennesker med kokushvidesmil har modtaget os hvor end vi er kommet. Og indpakningen her er fuldstaendig lig med den der omgiver chokoladebarene stablet I supermarkede - hvidt, hvidt sand og havet er I klare blaa-groenne nuance. Kokusnoedder er at finde alle steder. Paa stranden, paa palmerne, paa menuen og som snack I baren.

Bula fra Fiji

Vores hoppetur mellem Oerne er nu til ende og vi er igen tilbage paa hovedoen, og tilbage til hvad vi kalder civilization - nemlig billigt internet=) Vi har haft en skoen tur og har ikke set noget til tsunarmien som har haerget omkring Fiji I disse dage. Det kan se ud so mom vi opsoeger verdens brandpunkter hvad angaar naturkatastrofer: skovbrand I L.A - tsunarmi omkring Fiji - sandstorm I Sydney (vores naeste destination). Men vi lever I bedste velgaaende og har ikke vaeret fanget I noget farligt, udover vores hajsnorkling den anden dag =)

Coral View, Korovou, Waya Laila og South Sea Island, den ene skoennere end den anden og alligevel minder de alle paa sin vis om hinanden. Man modtages med sang, music og BULA. Kvinderne bearer alle blomster I deres store krusede haar. Maendene gaar I nederdel. Man spiller beachvolley med personalet - det er de maegtig haarde til, men de laver heller ikke saa meget mere end det. Abeagtige grinfra alle fijianerne. Man bliver tilbudt alverdens aktiviteter. Der er aldrig mere end 50m til stranden. Kolde brusebad. Flotte sol op- og nedgange. Danskere paa alle oerne. Man faar serveret det laekreste mad - altid frugt og salat. Man bliver underholdt med dans og sang. Man bliver en del af deres kavasermonier- kava errodsaft blandet med muddervand, som har en sjov effect hvis man drikker det I spandevis. Man faar masser af opmaerksomhed idet fijianerne elsker at snakke. Sidst men ikke mindst foergaar alt I fijitime dvs. at maden bliver serveret naar den er klar og ikke efter tid, aktiviteterne sker naar guiden har faaet sin middagssoevn og arbejdet bliver gjort langsomt og med masser af indlagte pauser til snak og grin. Vi har isaer oplevet fijitime naar vi har skullet betale vores regninger paa de forskellige oer. Foerst skal kortmaskinen taendes (det er ikke saa ofte den bliver brugt, men vi har ingen kontanter.) De foerste 10 min er gaaet. Saa skal kortet koeres igennem, det tager ca 15 min foer der er forbindelse herude midt I stillehavet. Herefter skal der ringes til banken for at de (og det er hver eneste gang,) pludselig skal en anden kunde servicers, foer man til sidst kan skrive under paa at man har brugt en time paa kontoret. Men Fiji er ferie for alle, saa tiden har ingen betydningen, paa near lige den dag vi havde vaeret ude at dykke, og forest kom op fra havets forunderlige verden en halv time foer afgang med the big yellow crazy boot (den baad dertransporterer os fra oe til oe) og forest her skulle gennemgaa creditkortproceduren. Forresten blev vores dyk ikke kun til et dyk men fire samt lidt teori, hvilket betyder at vi nu kan klassificere os som PADI open water divers med certifikat. Saa heller ikke denne uge blev spareugen. Sparekniven var heller ikke fundet frem da vi som afslutning paa turen var paa sejlbaadscruise med alt incl. mad a`la stor BBQ menu, drikke, snorkleudstyr, landsbybesoeg og underholdning paa baaden.

Nu er vi tilbage paa "fastlandet", hvor vi har haft mulighed for at tjekke vores netbank hvilket betyder at vi igen lever af vand, kiks og frugt.Velbekomme - vi savner allerede oerne. Fiji har alt andet end levet op til vores forventninger idet vi troede vi skulle paa charterferier. Men vi har faaet meget mere end det. Isaer har vi faaet et forhold til de chokoladebrune mennesker der altid har et kokushvidt smil paa laeben, og det er meget bedre end charter.

I dag har vi vaeret I kirke I to timer, paa anden sal I en lagerbygning. Alle var ellevilde over at have hvide besoegende I deres kirke, saa vi blev naevent I velkomsten. En hel times lovsang hvor de locale dansede og bedte, vi provede at leve os ind I og fulgte dem. En kvinde gik helt I trance, raabte og faegtede med armene - lidt voldsomt, men ogsaa en sjov oplevelse. Ellers har vi bare slappet af saa vi er klar til at indvadere Sydney I morgen.

Moce - Et farvel fra Fiji

// Mette