Profile
Blog
Photos
Videos
Så smuttede en uge mere forbi næsen på os, her i Kairo.. :) -Selvom man savner familien derhjemme, og det friske danske luftrum, så går tiden faktisk rigtig stærkt hernede, nu er vi allerede midt i Februar!
Skolen går bare derud af, vi er snart færdige med vores "1. semester" og er nu godt udrustet til at tale egyptisk på gaderne hernede. Så her d. 24 februar skal vi igang med standard arabisk igen, så i stedet for 2 timer om dagen fra 9-11, så skal dagene nu arrangeres anderledes, da vi nu skal have 3 timer om dagen, fra 11.30-14.30, det bliver nu dejligt lige at få rykket lidt om på de "daglige" rutiner, vi har kørt den sidste måned.
I går var det jo valentines dag, som de ikke går vildt meget op i, mener de selv, men gaderne var alligevel fyldte med røde blomster og menukortene på restauranterne rundt omkring reklamerede med valentines menuer. Vi blev dog hjemme, og nød valentines dag, fra den "kedelige" vinkel...
I dag (fredag), har vi været lidt mere rundt i området vi bor i, og set ud fra det triste billed vi har valgt til denne blog, så må vi altså erkende at "triste" Kairo, gemmer på mange lækkerier. Vi fandt på vores færd, en masse internationale butikker, hvor Mette fik lov til at skyde nogle penge af, på det tøsen er bedst til, nemlig tøj og sko :D -Mens Nanna fik lov til at sidde på hyggelige caféer, drikke kaffe og spise cheesecake. Det var en rigtig hyggelig tur, og fandt rigtig mange gode caféer, hvor vi har tænkt os at tage hen nogle dage og lave vores lektier, i stedet for altid at gå hjem og lave lektierne.
Til aften, har vi været lidt ulovlige, føler vi i hvertfald selv. Vi har nemlig købt en flaske hvidvin :O og nogle øl!!! Og vi følte os som kriminelle da vi gik ind i den eneste butik i hele Kairo, hvor man kan købe alkohol, og bad om det :S -Underligt at man skal føle sådan, men hvor var det bare hygge at komme hjem efter en lang dag på "farten", sætte sig på terassen med en kold øl og nyde det sidste sol.
Til hvidvinen har vi så valgt at lave en lækker pasta salat og noget kylling til. Og Mette prøver lige nu at få X-Factor til at virke, så vi kan hygge os med lidt hjemmelig fjernsyn til maden.
Næste uge bliver hektisk, da vi jo skal til "eksamen" torsdag, for at afslutte den første måneds skolegang. Dette er en mundtlig eksamen, som foregår foran klassen. Det blir lidt underligt, men også samtidig rigtig spændende. Og så skal Nanna jo optræde med hendes sanggruppe, foran hele skolen torsdag, som sådan en slags afslutningsceramoni, så der bliver nok at se til denne uge. Samtidig med dette skal Mette måske ud og spise med hendes klasse og Nanna skal også ud og spise og hygge med hendes klassekammerater, så det bliver en skøn uge vi går i møde.
Håber alle har det godt derhjemme, i skal vide vi savner jer<3
KNUS
- comments
Torben og vi savner godt nok også jer ;-)