Profile
Blog
Photos
Videos
Nannas mor ringede 10.30, og vækkede os :) (tak mor)! -Vi sprang ud af sengen, da vi allerede efter dagen i går som vi tilbragte i vores "sikre" lejlighed, havde aftalt at vi i dag ville ud og opleve noget... Men hvad skulle dette "noget" dog være? -Hmm, Nanna kunne guide Mette ved pyramiderne måske? -JA!
Vi snuppede en taxi og gav 30 kr. for at komme fra vores lejlighed og hen til pyramiderne, som jo er beliggende i området Giza, midt inde i Kairo. Da vi ankom, viste vi vores studie kort fra skolen hernede, så vi kunne komme ind til halv pris, altså den nette sum af 30 kr. for at se et af de 7 verdens vidundere (tænk at de, ikke vælger at tage en større sum penge for at se det)! Nå, men i hvertfald kom vi ind og blev allerede ved indgangen mødt af flere egyptere der både ville sælge postkort, billeder, arabiske frimærker, tørklæder og alt muligt andet. Men det værste, det var dog alle de store kameler og alle de frie heste, der løb omkring, og hvis man skulle have et billede eller prøve en kamel, var dette selvfølgelig mod et lille beløb. Jeg (Nanna) har jo været guide i Sharm og har reddet kamel hver fredag aften i det halve år jeg boede der, men efter snart 3 uger med Mette, er jeg skide bange for dem :D -Så vi løb jo rundt mellem pyramiderne, for at komme væk fra de store dyr og menneskene på dem :) -Sjov oplevelse!
Vi fik taget en masse billeder, mens vi gik rundt i varmen. Det var en super dejlig dag vi havde valgt til at se pyramiderne, solen stod højt og det var lige tilpas varmt til bare at have en tynd trøje på :) Arhhhhhhh...
Så fandt vi faktisk ud af mens vi gik derinde, at der findes et 8. vidunder!!! Jep, tro det eller lad være! -Vil i vide hvad det er? -------> METTE og hendes total hvide hår! Alle pigebørn, kom hen og ville have taget billeder sammen med Mette, og jeg stod jo pænt med kameraer og skulle udfører det :) -Det var nu meget sjovt at se, flere arabiske familie kom hen med kameraer, og spurgte om deres børn måtte komme på et billede med Mette! Så bare så i ved det allesammen, når vi kommer hjem tager vi altså nu penge for at komme på et billede med Mette ;)
Håber alle har haft en god dag hjemme, i har jo også haft dejligt vejr i dag. Vi har nydt dagen meget, dog var der lige på et tidspunkt, hvis vi kunne se sort røg fra Tahrir pladsen, som i også kan se på et af billederne vi har lagt ind i mappen under pyramiderne! :) Men vi har ikke mærket noget til nogle demonstrationer i dag, nu er det kun vores egne ben der demonstrere imod at de ikke vil gå mere i dag :)
Knus Mette og Nanna
- comments
tenna Hej Nanna og Mette Hvor er det godt, at I også oplever noget spændende. (Jeg vil med) og at I ingen problemer har med baladen dernede. Det ser ud til, at I har haft en rigtig god tur til pyramiderne. Og Nanna, Mette er bange for alt hvad der hedder dyr, så du vil få meget travlt med at redde hende for forskellige dyrevæsner. Kan I have det rigtig godt Knus mor Tenna
metteognanna Tak Tenna :) det har jeg fundet ud af (på den hårde måde) vi løber fra alt hvad der hedder, søde katte, hundehvalpe o.lign. :) men hun er da sød! Hihi.. Kan ikke andet end at grine lidt!