Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede dagen med en masse morgenmad. På dette fine hotel, kan vi helt selv vælge, hvad vi vil have til morgenmad. Efter maden gik vi ned på stranden, hvor vi rigtig lå og nød udsigten og solen. Vi lå ikke længe, før svenskerne kom ned for at spille volley, og de spurgte om vi ville være med, det ville vi gerne. Efter en kamp, hvor vores hold vant, tog vi dagens første dukkert i poolen. Derefter lagde vi os tilbage på drømmesengene, hvor vi igen nød solen. Svenskerne ligger ved poolen, så vi har hele stranden for os selv. Det er rigtig dejligt, at der ikke er flere mennesker, for så har vi næsten det hele for os selv. Resten af eftermiddagen gik med at bade i havet og i poolen, nyde solen, spise, læse, slappe af og få en lille lur.
Vi føler virkelig at vi kan slappe af her, der er ingen butikker og ingen mennesker, så det eneste vi kan lave er at slappe af, hvilket også er tiltrængt, efter 7 uger med masser af oplevelser og nye indtryk hele tiden. Når vi ligger der, som de eneste på stranden og slapper af, kan vi virkelig mærke, at vores kroppe er ved at være trætte og derfor er det super dejligt bare at ligge og fede den.
Da solen var ved at være væk, gik vi op på vores lille terrasse og sad lidt og nød udsigten over havet. Mens Louise gik i bad, blev Mette siddende for at læse lidt. Der gik dog ikke længe før hun kom ind, for svenskerne gik helt amok med at snakke til hende, og de er til tider ret svære at forstå. De spurgte bl.a. om vi ville med på en snorkel tur i morgen, men vi springer over, for vi har jo været ude at snorkle på Koh Tao, og desuden orker vi ikke flere ture. Nu har vi brug for 100 % afslapning.
Om aftenen, mødtes vi med Rune og Jonas, og vi fandt en lille, hyggelig restaurant ikke særlig langt fra vores hotel. Efter vi havde spist, tog vi tilbage til vores hotel, hvor vi fik en is og spillede Røvhul. Vi har smidt drengene tidligt hjem, fordi vi er så trætte, så nu vil vi gå i seng, så vi er klar til endnu en dag med afslapning. Godnat og sov godt!
- comments